Det danske magasin i Spanien
Middelhavskysten frister: Et realkreditlån fra Danmark – et liv i varmen

Middelhavskysten frister: Et realkreditlån fra Danmark – et liv i varmen

Mange danskere vælger at købe en bolig i Spanien med dansk realkredit. Den afslappede livsstil og varmere temperaturer giver et boost til både krop og sjæl.

Forestil dig at starte morgenen med en dukkert i Middelhavet og et glas friskpresset appelsinjuice på altanen. Boligen er din egen – købt med dansk realkredit og al den sikkerhed, der følger med.

For mange danskere er det opskriften på et liv i  Spanien. Et liv, der adskiller sig fra det i Danmark på flere måder. Charlotte Kaae, underdirektør i Nykredit, sætter selv stor pris på alt det, som Spanien kan byde på i form af et varmt og stabilt klima og et liv i et lavere gear. Hun har hjulpet mange danskere med at realisere drømmen om netop sådan et liv.  

Sol og siesta

Hvert år søger mange mod syd for at opleve fordelene ved klimaet og naturen i Spanien. I årevis har man taget på rekreationsophold efter større operationer på Costa del Sol, og Costa Blanca – kyststrækningen på den spanske østkyst, der går fra Dénia i nord til Torrevieja i syd – tilbyder et stabilt klima med over 300 solskinsdage om året.

Det er nemlig ikke bare varmen men alt det, der følger med, når man bor sydpå, der kan gøre godt for både krop og sjæl. At købe ind på et marked fyldt med friske grøntsager, der er modnet i solen, og at bo i en kultur, hvor det meste godt kan vente til i morgen – og hvor siesta ikke er til diskussion.

Olivenolie og obligationslån

Som kunde i Nykredit har du mulighed for at få et dansk realkreditlån, hvis du vil realisere drømmen om en bolig i Spanien. Det foregår på samme måde, som når du finansierer et boligkøb i Danmark. Du får også rådgivning om forholdene i dit nye land, og hele processen foregår på dansk.

”Mange er glade for den tryghed, det giver, at de kan handle bolig i udlandet gennem en dansk bank. Her kan man kommunikere på dansk i et velkendt system, og man kender de sikre realkreditlån på obligationer,” fortæller Charlotte Kaae.

Med dansk finansiering i ryggen er du ikke langt fra drømmen om en bolig i Spanien, hvor det lune klima og en fredelig hverdag har fået flere end bare danskere til at kigge mod Sydeuropa.

”Lige nu går det stærkt på boligmarkedet især på den spanske sydkyst. Tidligere var det primært europæere, der købte boliger ved middelhavskysten, men nu har hele verden vendt deres opmærksomhed derned. Middelhavskysten har fået et større publikum end tidligere,” siger Charlotte Kaae.

Kom sikkert i hus i Spanien

Vil du købe bolig i Spanien, er det fristende at tage ned og se på en masse boliger med det samme. Men det er vigtigt at slå koldt vand i blodet for at undgå skuffelser og dyre lærepenge.

”Vi anbefaler altid, at man taler med banken som det allerførste. Få afklaret, hvor meget I kan låne, og få en boligkøbsramme. Så kan I slå hurtigt til, når I finder den rigtige bolig. Vi ser desværre af og til, at nogle allerede har lagt et depositum på en bolig, for så at finde ud af at de ikke kan låne penge til den i banken, og så er depositummet tabt. Det er ærgerligt, og det kan nemt undgås, ved at starte med et møde i banken,” siger Charlotte Kaae, der også anbefaler, at man rådfører sig med en advokat i processen.

Har du brug for hjælp til at komme videre? Nykredit er specialiseret i boligkøb i både Spanien, og vi kan hjælpe dig med at finde en lokal advokat og en købermægler. Og du kan selvfølgelig kontakte os, hvis du ønsker en boligkøbsramme til at købe din spanske drømmebolig.

Din boligdrøm starter her

– Du er altid velkommen til at kontakte os på vores kontor i Marbella eller på vores internationale kontor i København. Vi er klar til at høre om dine ønsker, og det er altid en stor fornøjelse at være med til at opfylde jeres spanske og franske boligdrømme, afslutter Charlotte Kaae. Nos vemos.

Nykredit Spanien
Centro Plaza, local 26, Avenida Manolete S/N
E-29660 Nueva Andalucía, Marbella
+34 952 905 150

Nykredit International
Skagensgade 3
2630 Taastrup
+45 44 55 15 35

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.