Mere turbulens - Sådan påvirkes vores flyrejser af klimaforandringer

I størstedelen af flyvningens historie har turbulens været opfattet som noget ubehageligt, men håndterbart, når man bevæger sig flere kilometer over jordens overflade. På det seneste er der dog sket en ændring. Flere og flere passagerer oplever pludselige fald, kraftige rystelser og turbulens, der efterlader kaffepletter på tøjet – og desværre nogle gange også fører til alvorligere skader.
Forskere, myndigheder og flyeksperter er nu enige: Klimaforandringerne gør luften mere ustabil – noget der påvirker både flyvesikkerhed, rejsekomfort og fremtidens flyvemønstre.

En voksende udfordring for flysikkerheden

Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur, EASA, har længe arbejdet på at reducere luftfartens påvirkning af klimaet. Nu står myndigheden over for en ny opgave: at hjælpe flyindustrien med at tilpasse sig et klima, der allerede er under forandring.

I en rapport fra 2021 konstaterer EASA, at stigende temperaturer bidrager til mere ekstremt vejr: kraftigere storme, hedebølger, oversvømmelser, orkaner og mere klarluftsturbulens – altså turbulens, der ikke kan ses på radar. Disse fænomener kan påvirke alt fra flyenes konstruktion og ydeevne til flyveledelsessystemer og sikkerhedsarbejdet i lufthavne.
For at få større forståelse har EASA oprettet nye forskningsnetværk, bl.a. EN-ICCA, med eksperter fra myndigheder, flyindustri og forskningsmiljøer. Målet er at indsamle og dele ny viden om, hvordan klimaforandringerne påvirker luftfarten, samt hvordan passagerer og personale bedst kan beskyttes.

Singapore Airlines AQ321

Nogle eksempler gør de videnskabelige resultater mere forståelige end statistik og tekniske termer. Et af dem er Andrew Davies’ fortælling om Singapore Airlines-flyvning AQ321 fra London til Singapore den 21. maj 2024 – en flyvning han aldrig vil glemme.

Da Boeing 777-300ER-flyet befandt sig over Den Bengalske Bugt, blev det uden varsel ramt af ekstrem, pludselig turbulens, som fik flyet til at falde 54 meter på 4,6 sekunder. Mange passagerer uden sikkerhedssele blev kastet rundt i kabinen.
104 af de 211 passagerer og 18 besætningsmedlemmer kom til skade, flere alvorligt, og en 73-årig britisk mand døde (af et hjertestop). Flyet blev straks omdirigeret til Bangkok for akut hjælp.

“Det eneste, der kan beskrive det, er som at køre i rutsjebane,” har Andrew Davies sagt. Han slap selv forholdsvis billigt med et slag fra en iPad og kaffe på tøjet. Men hændelsen ændrede hans syn på flyvning: “Jeg er blevet meget mere nervøs… men jeg vil ikke lade det styre mig. Dog spænder jeg sikkerhedsselen i samme øjeblik, jeg sætter mig i sædet.”

Dødsfald relateret til turbulens er stadig ekstremt sjældne. Skader er derimod langt mere almindelige. I USA er over 200 personer kommet alvorligt til skade på grund af turbulens siden 2009 – de fleste af dem kabinepersonale.

Mere turbulens

Det er et faktum, at luften er blevet mere urolig. Omfattende forskning viser:

• Kraftig klarluftsturbulens over Nordatlanten er steget med 55 procent siden 1979.
• Kraftig turbulens globalt forventes at fordobles eller tredobles de kommende årtier.
• Vindskævhed (hurtige ændringer i vindhastighed eller -retning, en nøglefaktor bag turbulens) er steget 15 procent siden 1979.

Ifølge professor Paul Williams fra University of Reading er årsagen klar:
“Global opvarmning skaber større temperaturforskelle i atmosfæren, og disse forskelle intensiverer vindskæringen i jetstrømmene.”

Jetstrømme – de kraftige vindsystemer, som mange transatlantiske fly følger – fungerer som atmosfæriske motorveje. Når temperaturforskellene øges, bliver motorvejene mere ujævne.

Udviklingen ses ikke kun over Atlanten. Øget turbulens er også registreret over Europa, Nordamerika, Mellemøsten samt dele af Asien og Afrika.

Hvad er turbulens?

Turbulens opstår af flere grunde: konvektiv turbulens fra skyer og tordenvejr, orografisk turbulens fra luft, der bevæger sig over bjerge, og klarluftsturbulens fra vindskær i jetstrømme. Alle tre påvirkes af klimaforandringer.

Det var konvektiv – om end uventet – turbulens, der forårsagede den ekstreme rystetur for Singapore Airlines-flyet den 21. maj 2024.
Klarluftsturbulens er derimod usynlig, uforudsigelig og svær at undgå, da der ofte ikke er skyer eller andre advarsler at se.

Flere omdirigeringer og øgede omkostninger

Turbulens påvirker ikke kun sikkerheden – den har også økonomiske konsekvenser. Når uvejr skal undgås, bliver flyruterne længere, og både brændstofforbrug og CO₂-udslip stiger. I 2019 blev flyselskaber tvunget til at flyve 1 million ekstra kilometer pga. dårligt vejr, hvilket førte til 19.000 ton ekstra CO₂.

Omkostningerne for et enkelt flyselskab kan være enorme: turbulens anslås at koste mellem 205.000 og 1.720.000 euro om året i form af vedligeholdelse, forsinkelser og omdirigeringer.

Nye teknologier

Ingeniører og forskere arbejder på løsninger for at imødekomme en mere turbulent fremtid for luftfarten. Der udvikles bl.a.:

• AI-systemer, der lærer atmosfærens adfærd i realtid.
• vingeteknologi, der kan absorbere pludselige rystelser – inspireret af ugler.
• sensorstyrede flaps på vingerne til lette fly for at modvirke turbulens.

Men store passagerfly vil først få adgang til disse teknologier om mange år – måske årtier. I den nærmeste fremtid vil forbedrede prognoser spille den største rolle.

Det kan være betryggende at vide, at moderne fly er bygget til at modstå enorme kræfter. Tidligere pilot og nu instruktør Chris Keane forklarer:
“Det er svært at fatte, hvor fleksibel en flyvinge er… under tests kan de bøjes op til 25 grader, før de knækker.”

Spænd selen og hold godt fast i kaffen.

Kilder: EASA, BBC, Global Aerospace, TV4, YLE, Turbli