Fuengirola og de nye stier til byvandring

Da vi flyttede til Spanien i 1990 var Fuengirola den første by vi boede i nærheden af, så nu efter alle de mange år var jeg spændt på at gense byen for at se, hvor meget, der havde forandret sig. Og så var jeg ivrig efter at bevandre nogle af de nye bystier, for jeg synes det er et godt initiativ at forsøge at lokke folk ud på gåben og få motion. Min konklusion var, at meget havde forandret sig, men byens sjæl var uforandret, helt ligesom dens centrum, hvor alt stod som jeg huskede det.

Fuengirola er i dag en by med 86.000 indbyggere og den har været igennem en voldsom vækst fra dengang i 1960erne da turisttilstrømningen begyndte. Dengang boede der ca. 8000 mennesker, der fortrinsvis levede af fiskeri og landbrug. En sådan tidobling af indbyggere over 60 år har været en stor udfordring for de lokale, som nu måtte omstille sig til en ny måde at tjene til livets ophold: service- og byggeindustrien. Men man kan sige, at de har klaret udfordringen fint, for i dag er Fuengirola en moderne og velfungerende by, som stadig tiltrækker turister fra nær og fjern.

Byvandringen bør begynde nede på Fuengirolas turistkontor, som ligger lige ved siden af havnen på adressen: Paseo Marítimo, C. Teresa Zabell, 32, 29640 Fuengirola. Her går man ind og beder om et kort over de nye bystier (senderos urbanos). Sådan et ligger klar på disken og uden det går det ikke. For nok er ruterne afmærket med en blå, rund cirkel med en gul prik, men uden det overblik kortet giver, ville det være tæt på umuligt at afprøve ruterne. Jeg spurgte infodamen hvilken af de 5 ruter hun ville anbefale, og hun sagde straks: Sendero Sohail – altså den der går hen forbi borgen. Hun advarede mig dog om, at borgen pt. var lukket, men jeg begav mig alligevel straks ud på ruten ved at gå sydpå på Paseo Marítimo. Fuengirolas strand går nord-syd.

Her lagde jeg mærke til nogle ting: strandene var blevet rensede, trimmede og shinet op i en grad jeg sjældent har set – ja de var ligefrem blevet friserede og var ulasteligt rene. Som noget nyt var der med mellemrum opstillet nogle skyggeoaser (zona de sombra adaptada), hvor man kunne gå hen og sætte sig, når det blev for meget ude i solen. Hvis man havde lejet en solseng, måtte man gerne trække den hen i den tætte skygge. Sikke en god idé.

Desuden var der opstillet skilte, som formanede til ikke at smide affald på stranden. Og tilmed kunne man på skiltene læse disse nyttige og tankevækkende oplysninger:  det tager naturen 1 million år at nedbryde en glasflaske, 6 måneder for en bananskræl, 200 år for en øldåse, 1000 år for en plasticpose, 450 år for en plastflaske, det samme for en ble, 1-6 måneder for en hundelort og 1-5 år for et cigaretskod. Det kan jo nok mane til eftertanke, så man må håbe, at den slags opbyggelige oplysninger kan fremme lysten til at holde stranden ren og tage sit skrald med.

Et sted lige før floden ligger der 6 fastliggende både på stranden, som man kan leje en hel eller en halv dag  og holde grillfest i. Et interessant tiltag, som dog så ud til at have begrænset efterspørgsel.

Min vandring fortsætter videre og inden længe krydser jeg Fuengirolas flod, som i dag er fyldt med vand, der rinder lystigt ned mod havet. Floden krydses på den imponerende hængebro med navnet: Puente de la Armada Española fra 2006. Når man er kommet over broen, er man ganske tæt ved foden af byens imponerende borg: Castillo de Sohail, og det er her man finder den kilde, som i 1485 gav navn til byen: Font – Jirola (den friske kilde) – Fuengirola.

Nu har jeg jo stor lyst til at fortsætte op langs med floden på en fin grussti, men min rute siger, at jeg skal slå et slag rundt om borgen, så det gør jeg. Og det var godt, for nu kommer jeg forbi resterne af den by, som ligger nedenfor borgen og bærer navnet Ciudad de Suel. Der er tale om en romersk by, som beskæftigede sig med produktion af den i hele Romerriget eftertragtede sovs ´garum´, som laves af gærede indvolde fra fisk, som skal stå og tørre i solen i 3 måneder, hvorefter de blandes med krydderier. I dag er der ingen der kender den nøjagtige opskrift på garum, da den er gået tabt i historiens tåger, men det påstås, at garums funktion  for romerne var som soyasovs er for det asiatiske køkken. Og nu forlyder det, at garum igen er kommet på mode blandt gastronomer pga. sin umami effekt. Her kan man i dag købe garum: https://www.salazonesgarre.com/salazones-y-ahumados/producto-detalle/salsa-garum-bote-100g/41/esp.html  – så kan man selv prøve.

Udgravningerne af Suel ser ud til at omfatte hele borgskrænten ned mod havet, så der er stor arkæologisk aktivitet,  og måske er det derfor, at borgen var lukket. Jeg ville gerne have set borgen, da den er meget gammel og anlagt af maurerne, men nu om dage bruges borgen til kulturelle formål, og det er jo fantastisk.

Nu fører ruten mig helt op til motorvejen, og jeg må gå et par hundrede meter på et smalt fortov mens bilerne suser forbi. Men snart kan jeg komme ned til floden igen og nyder nu en skøn vandring op langs med floden. Der er opstillet en masse ting, som man kan more sig med så som bordtennisborde, legeplads, skaterpark og workout stativer, så der tænkes på folks legelyst og behov for motion.

Stykket langs med floden er den bedste del af ruten, og nu står der en sjov mangefarvet bro, der fører fodgængere over til den anden side af floden. Herfra har man en storslået udsigt op mod borgen og havet.

Men nu byder ruten, at man forlader floden og trænger ind i byen. På vejen passerer man den sjove fantasipark ”parque de la fantasía” hvor man kan se en masse statuer af kendte figurer fra børnebøgerne, så som rottefængeren fra Hammeln, den bestøvlede kat, praktiske gris samt legestativer og et stort skib.

Nu er man inde i byen, og jeg er spændt på at se byens nye rådhus, for jeg kan huske det gamle, som var en nydelig og hyggelig bygning. Men her måtte jeg konstatere, at det nye rådhus er lidt af en øjenbæ – en stor klodset kasse.  Nå men, man kan jo ikke vinde hver gang. Det gamle rådhus har nu fået nyt liv som hotel.

Lige bagved rådhuset ligger Fuengirolas Bioparc, som er en slags zoologisk have med et væld af dyr såsom krokodiller, gorillaer, tigre, komodo varaner, chimpanser, lemurer, dovendyr og en masse andre dyr samt fugle. Desuden er der et stort akvarium samt en masse tableauer fra historien, som man kan gå ind i og blive klogere af. Der kan man bruge en hel dag, og man kan spise derinde, så det kan der utvivlsomt komme en spændende dag ud af. Det koster 21 € for pensionister og børn (gratis for børn under 3) og 28,50 € for voksne at komme ind. Se: https://www.bioparcfuengirola.es/

Fra rådhuset går jeg nu ned i det gamle centrum, som ligger helt som jeg husker det med hyggelige gader og masser af forretninger og barer. Kirkepladsen er stadig byens centrum, og den er fint sat i stand og hyggelig med masser af skyggefulde træer. Ja, selv spisegaden Calle Moncayo, hvor alle huse rummer en restaurant, ligger der endnu og ligner sig selv. 

Jeg slutter min tur ned ved Paseo Marítimo, og fryder mig over de 8 interessant km. jeg nu fik i benene.

Der er i alt 5 byruter på kortet, og de fører alle rundt i byen forbi interessante seværdigheder så som kirker, monumenter, parker, murmalerier og en tyr. Ruterne er på 4-6 km. Den længste rute er på 8 km. og den går langs med stranden hen til Las Escaleras (trapper) de Carvajal som via en trækonstruktion fører fra stranden op til den bagvedliggende urbanisation.

Hvis man nu har fået lyst til at besøge Fuengirola med en overnatning, og vil prøve noget andet end hotellerne nede på strandpromenaden, så kan man passende bo på det lille,  charmerende boutiquehotel ´Las Islas´ oppe i bakkerne i bydelen Torreblanca, hvor der serveres delikat libanesisk mad i de lækreste omgivelser og hvor et dobbeltværelse koster 350 € for 2 nætter. Se: https://www.lasislas.info/