Det danske magasin i Spanien
DSS Almuñécar byder velkommen efter kæmpe ombygning

DSS Almuñécar byder velkommen efter kæmpe ombygning

Foreningen blev stiftet d. 27 februar 1987, og var i mange år en underafdeling af foreningen i Fuengirola. Foreningen har gennem mange år haft egne lokaler i Almuñécar, som har gjort det muligt at tilbyde en bred vifte af aktiviteter for vores medlemmer.

Mandag spilles der petanque på banerne ved foreningen og hobbyklubben for piger hygger sig på terrassen med hækling, strikning, hyggesnakke og kaffe.

Tirsdag er der billard-træning, foredrag og der spilles der bridge og afholdes turneringer som varer sæsonen igennem med en fælles afslutning.

Onsdag er en af de store dage, hvor vi tager på vandretur. Vi mødes på markedspladsen kl. 11 og deler os op i de fremmødte biler og kører til et udvalgt sted som vores turledere har valgt. Vi gør stop på et sted hvor der kan købes kaffe/øl/vin for dem som blot deltager for det sociale. På disse dejlige ture er der god plads til hygge og til at beundre den skønne natur vi har lige omkring os. Dagen afsluttes med en fælles frokost.

Torsdag er der på skift bingo og filmaftener og billard fortsætter med hold for både kvinder og mænd. Der er Bridge for begyndere og let øvede.

Fredag er den store dag i foreningen med stort fremmøde og masser af socialt samvær. Vores køkkenhold Gitte og Flemming serverer lækkert dansk smørrebrød og lidt lune retter hvortil der sælges øl/Vin/vand. Dette er en dag de fleste ikke vil undvære.

Søndag er der atter billard.

Coronanedlukningen kom som et chock for alle. Pludselig var der udgangsforbud i flere måneder og mange ikke-residente rejste hjem. Vi som var tilbage mødtes til en snak om mulige sociale tiltag i foreningen. Vi blev hurtigt enige om, at lokalerne trængte til et gevaldigt løft efter 20 år, og tiden uden så mange medlemmer i klubben passede perfekt. Vi blev enige om at vores barområde trængte til en istandsættelse og samtidig kom så idéen om at flytte vores bibliotek ud på terrassen ”cockpittet”. Også billard-rummet fik en forskønnelse og det hele resulterede i en skøn fornyelse og sammenhæng mellem rummene.

Billederne viser vores smukke nyrenoverede lokaler, som vi glæder os til at vise frem for medlemmerne og ikke mindst alle i Almuñécar og omegn.

Ønsker du at blive en del af vores dejlige sociale mødested, inviteres du til vores fredagsmøde i foreningen kl. 12.00.

Mogens Suanning.  Tlf.  +45 40191884.   www.almu.dk

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.