Det danske magasin i Spanien
Covid-19: smitten mindskes yderligere på Costa del Sol

Covid-19: smitten mindskes yderligere på Costa del Sol

Covid-19 smittetallene falder fortsat i hele Málaga-provinsen. Da smitten var på sit højeste i sommer, lå de daglige smittetal i nærheden af de 500. De seneste uger har tallet været nede på omkring 200 daglige smittede, men først i denne uge har smittetallene været endnu lavere. Tirsdag var smittetallet således helt nede på 113. Faldet i Covid-19 smitten mærkes naturligvis også på mængden af hospitalsindlæggelser. I dag ligger der således kun 21 patienter i intensiv behandling på provinsens hospitaler. 

Desværre er den positive udvikling i Málaga-provinsen ikke retningsgivende for det øvrige Spanien. Cirka en fjerdedel af landets byer er præget af strenge restriktioner omkring til- og frakørsel for at mindske smitten, som på landsbasis dagligt rammer cirka 10.000 borgere. Værst står det fortsat til i Madrid, hvor centralregeringen i sidste uge følte sig nødsaget til at overtage kontrollen over det regionale sundhedsvæsen og koordineringen af indsatsen mod Covid-19 smitten.  

(Kilde: dagbladene Diario SUR og El País)

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.