Vel er der langt fra tale til handling – men debatten om aktiv dødshjælp i Spanien er mere aktuel end nogensinde. Således er den nye regering med PSOE og Pedro Sánchez i spidsen ved at lægge sidste hånd på et lovforslag om aktiv dødshjælp. Partiet præsenterede forud for sidste valg et omfattende program for socialpolitik, hvori aktiv dødshjælp er et af det største og mest ømtålelige elementer. Efter de første høringer tyder meget på, at regeringen vil samle flertal til sit nye forslag, da både størstedelen af de mindre nationalistpartier og Ciudadanos som udgangspunkt vil bakke op om forslaget. Både VOX og Partido Popular er som udgangspunkt imod, men da emnet ikke er politisk orienteret – men derimod en stærk personsag – er det muligt, at PP vil se mellem fingrene med partidisciplinen under en given afstemning. Ingen kender fortsat detaljerne i det nye forslag, men den nye regering håber at få lovforslaget præsenteret og vedtaget inden årets udgang.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001