Det danske magasin i Spanien
Foråret kommer med vintertemperaturer

Foråret kommer med vintertemperaturer

Forårsjævndøgn (lørdag den 20. marts) bringer alt andet end sol og varmt vejr med sig. Det spanske meteorologiske institut Aemet rapporterer om et pludseligt fald i temperaturen i weekenden. Dette sker, når en koldfront fra kontinentet forventes at feje ind over det spanske fastland sammen med et lavtryk, der bevæger sig mod sydvest, hvilket ud over koldere temperaturer også kan medføre sne, selv i lave højder. Præcis hvilke dele af landet der vil blive påvirket af lavtrykket, er vanskeligt at forudsige, da det bevæger sig sydvest: “Normalt bevæger de sig fra Atlanterhavet ind over det europæiske kontinent, meddeler Aemets talsmand, Rubén Del Campo. Han har også sagt, at “det er sandsynligt”, at temperaturen vil falde markant allerede på torsdag i sydøst og langs kysterne, og at temperaturfaldet kan mærkes i resten af ​​landet fredag. Prognosen viser, at temperaturerne kan blive 5-10 grader under det normale fredag ​​og falde til 15 grader under det normale lørdag i de nordlige dele af landet. For Costa del Sol forventes en maksimumstemperatur på 13 grader, og i den indre del af Málagaprovinsen, kan der endda komme sne. Men fortvivl ikke, allerede på søndag forventes temperaturerne at stige igen, selvom det stadig skønnes at blive lidt køligere end normalt for sæsonen, ifølge Aemets prognose.

(Kilde: El País)

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.