De mange restriktioner i bestræbelserne på at reducere Covid-19 smitten begynder at give resultat. Det gælder både i Málaga-provinsen, i Andalusien og i Spanien som helhed.
Lokalt er der de sidste 24 timer (tirsdag) registreret 191 nye tilfælde af smitte. Det er en halvering i forhold til de værste dage for blot en uge siden. I Andalusien ligger de daglige smittetal stabilt på under 3.000 mod 4.000–5.000 i sidste uge. Samme udvikling ses i det øvrige Spanien, hvor de daglige smittetal den sidste uges tid er faldet med cirka 30 procent. I 13 af landets 17 regioner er smittetallene stabiliseret eller faldende. Eksperterne er enige om, at tallene fortsat er for høje og at presset på hospitalsvæsenet flere steder er bekymrende stort. Men tilsvarende er man enige om, at udviklingen er positiv, at restriktionerne begynder at give den ønskede effekt, samt at de faldende smittetal om et par uger bør give hospitalerne lidt mere luft. Der er nemlig nu begrundet håb for, at mængden af kurerede patienter vil overstige mængden af nye indlæggelser.
(Kilde: dagbladene Diario Sur og MálagaHoy)
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001