Det danske magasin i Spanien
Covid-19: 31 mio. vacciner på vej til Spanien

Covid-19: 31 mio. vacciner på vej til Spanien

Spanien vil snart disponere over 31,5 millioner Covid-19 vacciner. Det udgør cirka ti procent af de 300 millioner vacciner, som Europa Kommissionen i fællesskab har købt af det britiske laboratorium AstraZeneca i Oxford. Den spanske sundhedsminister, Salvador Illa, har flere gange bekræftet, at de første tre millioner vacciner vil nå Spanien allerede nu til december, hvis alt går som planlagt. Resten kommer i løbet af første halvår 2021. De første vacciner tilbydes til ansatte i sundhedsvæsenet og beboere på plejehjem. Først derefter, når den store mængde kommer frem, vil vaccinen kunne tilbydes til den brede befolkning. De spanske myndigheders plan stemmer fint overens med Guiso Rasi, formanden fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), og hans udtalelser: 

”Går alt som ventet, vil vi i årets første måneder have tre Covid-19 vacciner godkendt. I løbet af foråret vil der være tilstrækkeligt med vacciner til at de mest udsatte vil kunne blive vaccineret i hele Europa. Inden sommeren 2021 burde der være vacciner nok til alle”. 

(Kilde: Dagbladet Diario SUR og nyhedsbureauet EFE) 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.