Ærligt talt – er du din egen bedste ven?

Har du nogensinde lyttet til, hvad stemmen i din øregang egentlig siger til dig? Du ved, den stemme, der er der hele tiden og konstant kommenterer alt, hvad du siger og gør – og som har en mening om dit udseende, din adfærd, dine præstationer, dine følelser og al din gøren og laden. Den stemme, der er som en indre dommer, der dømmer og fortæller dig om dét, der lige skete, var godt eller skidt, om dét, du lige sagde, var klogt eller dumt og om dét, du lige gjorde, var godt nok eller helt forkert.

Hvordan du taler til dig selv, det ved jo kun du, men interessant er det at opdage, at du gør det. Dernæst bliver det spændende at lægge mærke til, hvad du siger til dig selv. Desværre er det meget almindeligt, at vi taler grimt til os selv, og kritiserer os selv på en måde, som vi aldrig ville tale til vores venner på. I hvert tilfælde ikke, hvis det er nogen, vi fortsat har lyst til at være venner med.

Jeg kalder lyden af stemmen i min øregang for min indre coach. I mange år havde jeg en lyd inden i mig, der havde en tendens til at sabotere mig i stedet for at støtte mig. Jeg talte ganske enkelt nedsættende til mig selv og havde alt for lidt fokus på at anerkende mig selv for det, som jeg gjorde og for det, som jeg var. Dengang kunne jeg finde på at sige til mig selv: ”Det var sgu da dumt sagt, du kan da heller ikke finde ud af noget som helst. Det skulle du altså have gjort meget bedre og det burde du have vidst.”

Når jeg stod foran spejlet, var det desværre også alt for sjældent, at jeg sagde noget kærligt til mig selv. Tværtimod var mit fokus altid på det, der ikke var godt nok. Godt nok i forhold til de kæmpe krav og store forventninger jeg havde til mig selv. Det bar min indre dialog tydeligt præg af og dermed også mit liv. Min oplevelse af mit liv og af mig som menneske var alt for sjældent god nok. Det var ikke en særlig god indre coach, jeg havde dengang. Det vidste jeg bare ikke. Det var jo bare den måde, jeg talte til mig selv på. Jeg tænkte ikke engang videre over det.

I dag har jeg en indre coach, der støtter mig. En stemme i min øregang, der taler pænt til mig. Kærligt og omsorgsfuldt. Det er rigtig dejligt. Jeg vil nærmest sige, at det har gjort hele forskellen i mit liv, at jeg nu på den måde støtter mig selv og fokuserer på dét, der fungerer og på dét, jeg er god til. Og jeg glæder mig over, at jeg med ro i sindet kan sige ja til at gøre nye ting. Nu hvor jeg giver mig selv lov til at lære. Nu behøver jeg nemlig ikke længere at kunne gøre noget perfekt. Livet er blevet så meget lettere nu, hvor jeg har sluppet de alt for store krav og er begyndt at støtte mig selv på en ny måde, hvor jeg giver mig selv plads til at være mig.

Hvordan taler du mon til dig selv? For det er både sikkert og vist, at du gør det. Hvis du allerede har en god indre coach, der ligesom en god forælder støtter dig og lyser på det gode i dig, dine potentialer og dine ressourcer, så bare fortsæt dit gode mønster. Nyd at du er din egen bedste ven, for det er et godt følgeskab på livets vej. Glæd dig over at du giver dig selv de bedste betingelser for at lykkes med dig og dét, der betyder noget i dit liv.

Hvis du har opdaget, at din indre coach taler grimt til dig, så vær glad for at du har opdaget det. Det er nemlig det første skridt mod at skabe en forandring i din indre dialog. Bevidstheden åbner alle døre og giver os muligheden for at vælge. At vælge det, der er godt for os. Hvis du vælger at tale kærligt til dig selv, så lover jeg dig, at dit liv vil transformere sig til et liv med mere glæde og dine dage vil blive fyldt af gode oplevelser. Og du vil opleve et overskud og en fred i dit sind, der vil motivere dig til at få det bedste ud af din dag.