Puebla Lucía – en oase midt i Fuengirolas hjerte

“Som at holde ferie på landet lige midt i storbyen.” Sådan beskriver en ferierende dansker sit første besøg i Puebla Lucía, og det kan nok ikke siges mere præcist. Puebla Lucía er et unikt pusterum midt i Fuengirolas hektiske byliv.
Forundret træder jeg ind på den hyggelige Lynda’s Bar, hvis mure skiller det autonome Puebla Lucía fra det øvrige Fuengirola. Forundret, fordi byens råb, larm og bilos på bare ti skridt er erstattet af den behagelige lyd af springvand, dæmpet snak og grin fra barens hjørner og en forfriskende duft af blomster. En ældre herre ude på terrassen vinker mig hen og præsenterer sig som Vicente Pitarch, Puebla Lucías bygherre – og grunden til jeg er der. Han sidder placeret således, at han har frit udsyn over den perfekt anlagte have med et stjerneformet springvand i midten, og en stor pool kan skimtes nede bag nogle palmer. Jeg har aldrig været i Puebla Lucía før og må indrømme, at jeg er en anelse mundlam over, hvordan bebyggelsen fuldstændig formår at afskærme sig fra den pulserende by, der omkranser den.

”Ja, her er flot, ikke?”, spørger Vicente, der åbenbart har bemærket min forundring. Han fortsætter selv, inden jeg når at svare. ”Jeg kan ikke lide store lejlighedskomplekser, og derfor bygger jeg altid i maksimum tre etager. Når jeg bygger, er det altid i forholdet fem kvadratmeter have for hver kvadratmeter bygning. Sådan fungerer det bedst,” siger Pitarch, som må siges at være sluppet rigtig godt af sted med den filosofi i Puebla Lucías tilfælde.
For at fuldende følelsen af total afskærmethed er alle urbanisationens indgange aflåste. Og man behøver i princippet ikke nogen kontakt med verden udenfor, da området har egen (dansk) restaurant, snack/kaffebar, tre pools og store, grønne og blomsterklædte arealer. Vælger man alligevel at bevæge sig udenfor, ligger strandpromenade, indkøbsmuligheder og tog- og busstation alle indenfor få minutters gang.

Soldaten, der ville bygge huse
Vicente Pitarch er oprindeligt fra Valladolid, hvorfra alle pile pegede i retning af en karriere i militæret. Her nåede han rang af major, inden et speciale i topografi (beskrivelse af overfladeforhold, søer, vandløb osv.) bragte ham til Fuengirola og ind i byggebranchen, hvor hans kompetencer var meget efterspurgte. Senere blev han selvstændig bygherre, og i dag kan Vicente Pitarch se tilbage på 52 år med den stilling på visitkortet. Udover Puebla Lucía står han bag en længere række af urbanisationer og andre byggeprojekter, og selv om Puebla Lucía må være lidt af et svendestykke, vil han ikke pege på sit favoritprojekt. Det ville være som at skulle vælge mellem sine børn, synes han.

Lysten driver værket
At være en af Fuengirolas største bygherrer er ikke nogen dårlig forretning, vil Vicente gerne indrømme, men han understreger samtidig, at han med en mere kynisk tilgang til jobbet kunne have tjent langt flere penge. I Puebla Lucía er der for eksempel 440 lejligheder, men der kunne, hvis Vicente var gået på kompromis med sin overbevisning om maksimum tre etager og minimumforholdet 1:5 mellem bygning og grønne arealer, have været 1500 lejligheder på Puebla Lucías 50.000 kvadratmeter store areal – hvilket naturligvis havde betydet en langt større samlet salgspris. Fuengirolas politikere havde nemlig givet lov til, at der kunne bygges helt op i 10 etagers højde på grunden. Netop det gjorde, at Vicente engagerede sig i området.
”Jeg frygtede, at grunden ville blive bebygget på samme måde som resten af byen; med grimme, høje huse uden sjæl,” siger han og ryster på hovedet ved tanken om hans “baby” udskiftet med 10 etager høje bygninger. ”Det er vigtigt for mig at have glæden ved at bygge med. Det har jeg ikke, hvis jeg bygger grimme højhuse. Jeg er jo ikke blind for, at der også er et økonomisk aspekt i at være bygherre, men økonomi og glæde skal gå hånd i hånd,” slår han fast. Af samme grund engagerede både Vicente og hans kone sig meget personligt i opførelsen af Puebla Lucía. Bl.a. gjorde de det til et familieprojekt at finde og håndplukke mange af de godt 25.000 dekorative og unikke komponenter, såsom de gitterporte, der pryder Puebla Lucía, i forladte bygninger i området.

Boligkrise? Ikke her
Puebla Lucías klare arkitektoniske modsætningsforhold til det omkringliggende Fuengirola har fra dag ét været en succes. Stilen og prisen, vurderede Pitarch dengang, appellerede mest til skandinaver og briter, og det var da også til denne gruppe, den overvejende del af lejlighederne blev solgt. I dag er cirka 90 % af de oprindelige ejere skiftet ud, og flere spaniere har i den forbindelse fået fingrene i de eftertragtede skøder. Og der er virkelig tale om eftertragtede lejligheder i Puebla Lucía. For mens boligpriserne på Kysten rasler ned, og her-og-nu-prisnedslag på 40 % ikke er unormale, ligger priser og efterspørgsel stabilt højt i Puebla Lucía.

”Da jeg begyndte at bygge Puebla Lucía, sagde folk: ”Han er skør.” De troede overhovedet ikke på mit projekt. I dag kan jeg med tilfredshed se tilbage og spørge: ”Hvad sagde jeg?,”” siger Vicente med et smil, der tydeligt illustrerer tilfredsheden ved at have sat sine kritikere på plads.