På opdagelse i det argentinske køkken

Udefra ligner argentinske Restaurant Poncho’s en hvilken som helst anden restaurant i Fuengirola. Den forestilling bliver dog med det samme gjort til skamme, da vi træder ind i den lille, men hyggelige restaurant. Væggene er tætpakkede med billeder af heste og tyrefægtere, og nede bagerst hænger et stort, udstoppet tyrehoved med horn så enorme, at jeg priser mig lykkelig for at være restaurantanmelder og ikke tyrefægter. Det eneste moderne her er den aircondition, der giver restauranten et behageligt klima.
Aftenens storsmilende tjenerinde viser os hen til et bord midt i restauranten. Herfra er der frit udsyn til en stor grill, der ikke gør noget for at skjule, hvordan kødet, Poncho’s stolthed, tilberedes. ”Vi vil gerne vise, at kødet bliver behandlet ordentligt her,” fortæller restaurantens ualmindeligt solbrune medejer Fernando, der er kommet over for at hilse på. ”Vi får det importeret helt fra Argentina, hvorfra verdens bedste kød stammer. Det er …” Begynder han, inden han med ét rejser sig og stryger ud i køkkenet. Han er tilbage med det samme, nu bærende på en stor, plastikindpakket oksesteg med et lille argentinsk flag i hjørnet. ”Det bliver ikke bedre end det her,” smiler han, mens han stolt viser stegen frem.

Mødet med det famøse kød
20 minutter senere får vi selv lejlighed til at smage, om der er rent faktisk er vægt bag Fernandos ord. Og lad det være sagt med det samme: Det er der. ”Så mørt, at det smelter på tungen” er en dårlig kliché, men det er ikke desto mindre, hvad det usædvanligt velsmagende og saftige argentinske kød (næsten) gør. Tænder er her overflødig luksus, og man glemmer næsten at smage på alt det andet, som den venlige servitrice har placeret på vores bord. Til at akkompagnere oksekødet serveres klassisk friturestegte pommes frittes, mens der på endnu en tallerken er anrettet en spændende, alsidig salat med blandt andet bambus. Ved siden af det er der grillede tomater, champignon- og bearnaisesovs og en bagt kartoffel. Dertil to slags pølser, som trods en fin smag blegner lidt sammenlignet med det ekstraordinære oksekød.

I glassene serveres Poncho’s’ anden specialitet, vinen. Den er naturligvis også argentinsk og rød, da oksekød og rødvin som bekendt går hånd i hånd. Vinen gør sig med sin gode, kraftige smag til fulde værdig til at bistå kødet, og sammen efterlader de et indtryk af et argentinsk køkken, som hidtil har nydt alt for lav anseelse i mit univers.

Efter argentinske forskrifter
Poncho’s er en fuldstændig typisk argentinsk restaurant. Ejerne Fernando og Rudolfo arbejdede længe sammen et lignende sted i noget så eksotisk som Køln, inden de i ’93 besluttede at startede deres eget under sydligere himmelstrøg. Navnet stammer fra den sydamerikanske beklædningsgenstand, ponchoen, som er en slags tæppe med hul til hovedet. Missionen har fra start været at tilbyde det bedste fra det argentinske køkken. Det betyder, at menukortet er spækket med argentinske vine, desserter og frem for alt kød. Klientellet er ifølge Fernando meget internationalt, da kunderne lige så ofte er franskmænd, svenskere, englændere eller danskere, som det er spaniere. Fælles for dem er, at de bliver mødt med åbne arme og et smil, siger Fernando.
”Vi gør meget ud af at skabe en afslappet stemning, hvor alle kan føle sig hjemme. Der kommer mange familier, og de skal også kunne være her,” understreger Poncho’s ene ejer.

Dessert a la Poncho’s
Festfyrværkeriet fra det argentinske køkken fortsætter, da vi når desserten. Bananbudding med flødeskum og chokoladecreme samt yoghurtis med flødeskum, jordbærsovs og ristede bananer bliver serveret for os. Selv om maven stadig kæmper med fordøjelsen af hovedretten, som der ikke blev sparet på, ser desserten så indbydende ud, at den fyldte mave hurtigt er glemt. Også god dessert kan de åbenbart lave i Argentina. Yoghurtisen er fuld af smag og de flankerende bananer er et rigtig godt supplement til den søde is. Buddingen er lækker, men meget sød – en anelse for meget til min smag.

Dommen over det argentinske køkken
Aftenens klare højdepunkt var uden tvivl hovedrettens kød. Ikke i mine mange år som kødentusiast mindes jeg at have fået mere mørt, saftigt og smagfuldt kød, end vi fik på restaurant Poncho’s. Vinen var ligeledes god og uden tvivl omhyggeligt udvalgt med henblik på at supplere restaurantens varemærke. Hovedrettens øvrigheder var velsmagende, dog uden på nogen måde at kunne sammenlignes med det fabelagtige kød. Desserten var god og i passende mængde – den store hovedret in mente. Forretten, som var klassiske tapas og derfor ikke tidligere har fået spalteplads, var udmærket, men var i stil og smag meget lig det, man kan finde på et utal af restauranter i Fuengirola.
Samlet set var besøget på restaurant Poncho’s en yderst positiv oplevelse, både hvad angår atmosfære, betjening og ikke mindst maden. Smagsløgene er i hvert fald allerede begyndt at tigge hjernen om en tur tilbage til de uforlignelige argentinske bøffer.