Øregangsbetændelse hos hunde

Øregangen hos hunde er lang og træng. Desuden er der ofte en stor hårvækst i øregangen, som bevirker, at der ikke kan trænge luft igennem. Der opstår derfor en stor fugtighed, der danner grobund for bakterier og svampe. Betændelse specielt i den yderste del af øret er derfor meget almindeligt hos hunde og en af de mest almindelige årsager til et besøg hos dyrlægen. Betændelse i mellemøret og den indre del af øret er mindre almindelig.
Ørets anatomi spiller en vigtig rolle ved udviklingen af øregangsbetændelse. Øret kan deles op i det ydre, mellem og det indre øre. Den yderste del af øret består af øregangen, der er opbygget af brusk og dækket med hud. Denne del af øregangen slutter ved trommehinden. Den ydre øregang er ikke som hos et menneske lige og kort, men derimod lang og kringlet. Det er derfor utroligt svært at rengøre den inderste del af øregangen, der støder op til trommehinden for snavs og øresekret, med mindre man har de rette instrumenter. Der opstår derfor ofte en infektion i øregangen.
Huden i øregangen er udstyret med kirtler, der danner det sekret, der kaldes ørevoks. I det friske øre dominerer talgkirtlerne, der er store og aktive. Vokskirtlerne er lidt mindre og ligger dybere. Ved betændelse i det ydre øre bliver vokskirtlerne større i omfang og forskyder dermed de inaktive talgkirtler op mod huden.
Man kan kategorisere øregangsbetændelse ud fra, hvad der er årsag til infektionen. Den mest almindelige årsag til øregangsbetændelse er svampen (Malassezia canis). Den giver en moderat kløe og et sparsomt brunt sekret i øregangen. En anden almindelig årsag til kløe i øret er, at hunden bliver smittet med en øremideinfektion. Også ved denne form for øregangsbetændelse dannes et brun sekret. Derimod er kløen meget intensiv, og hunden klør sig næsten uafbrudt. En hypersekretorisk øregangsbetændelse (ex. kronisk forandring/irritation af øregangen med eller uden infektion) kan have et varierende udseende med en stor mængde lys til mørkebrun sekret. Sekretet skal altid undersøges gennem et mikroskop, og hvis det er nødvendigt, skal en bakteriologisk undersøgelse udføres for at en korrekt diagnose kan stilles.
De mest almindelige bakterier ved en øregangsbetændelse er Staphylococcus, Streptococcus, Pseudomonas og Proteus. I akutte tilfælde bliver øregangen fyldt med et tyndtflydende lysegult, ildelugtende materie, og huden i øret bliver rød og meget øm. Ofte holder hunden hovedet på skrå, så det syge øre peger nedad, og ryster forsigtigt øret for at komme af med smerten. Et fremmedlegeme i øret som fx et kornaks giver lignende symptomer. Karakteristisk for infektioner skabt af fremmedlegemer er, at hunden ryster sit hoved intensivt, og at der hurtigt opstår kløe. Allergi er en almindelig årsag til betændelse i øregangen. Hundens hud er ofte det først, der reagerer på allergier ved at aktivere produktionen af histaminproduktionen. Huden i øret er den mest følsomme del af huden. Kroniske, ofte tilbagekommende og svært behandlelige øregangsbetændelser skyldes ofte allergier.
En ekstern øregangsbetændelse er ofte smertefuld, og det kan være meget svært at behandle hunden med øredråber eller ørerens. En ordentlig behandling af det inficerede øre kan dermed i praksis være svær at udføre.
Det er derfor meget vigtigt, at dyrlægen tager sig tid til at forklare ejeren af hunden problematikken omkring øregangsbetændelsen allerede under det første besøg. På den måde er hundeejeren mere opmærksom på symptomer og kan derfor hurtigt starte behandlingen.
Hvis en øregangsbetændelse ikke bliver behandlet, eller hvis behandlingen ikke virker optimalt, kan infektionen udvikle sig til at blive kronisk. Man bør derfor tage infektionen meget alvorlig. En del tilfælde af kronisk øregangsbetændelse hænger også sammen med generelle luftforandringer, som kan være symptomer på en anden organsygdom.
Langvarige infektioner i den ydre øregang kan være meget smertefulde. I dette tilfælde og oftest ved kroniske øregangsbetændelse kræves der en grundig undersøgelse, hvor hunden er i narkose. Sekret i ørene fjernes ved at spule øregangen, og dets sammensætning undersøges under mikroskop. Efter at årsagen til betændelsen er blevet fastlagt, anbefales det at anvende øredråber efter man har rengjort øret Ved mere alvorlige tilfælde behandles hunden med antibiotika og smertestillende piller. Denne behandling varer normalt 10 dage. Hvis det er allergi, der er årsag til betændelsen, bør årsagen helst findes hurtigst muligt, og alle muligheder elimineres. Der findes adskillige nemme måder at finde ud af, om hunden lider af allergi. Hvis hunden lider af en foderallergi, bør dens foder ændres. I bedste fald kan problemet med kronisk øregangsbetændelse løses ved kun at bytte foderet. Der findes her to meget gode typer foder, som er Hill´s z/d og Royal Canines ”Skin support”.
Hvis man ikke får bugt med øregangsbetændelsen, kan den ende med at udvikle sig til at blive en kronisk lidelse. Huden i øregangen bliver fyldt med voks, og øregangen bliver endnu mere træng. En kronisk øregangsbetændelse behandles bedst kirurgisk ved at operere, så hundens øregang bliver kort og lige, ligesom på et menneske. Denne form for operation kaldes” Zepp”.
Man kan forebygge en øregangsbetændelse ved at holde ørene rene med ørerens. Bed din dyrlæge demonstrere, hvordan det skal anvendes. Man kan lufte ørene på langhårede hunde og hunde med hængende øre ved at klistre ørene sammen over hovedet eller trække en overklippet damestrømpe ned over ørene. Hår i ørene skal fjernes med fingrene, og ikke klippes af. Man skal dog ikke klippe det hele af på en gang, men derimod lidt efter lidt.

Susanne Kamu, Skandinavisk Smådyrsklinik
Autoriseret dyrlæge, D.V.M
contact@petvetkamu.com
www.petvetkamu.com
Tlf. 952 667 333