Det er ofte gået galt for Málaga CFs nye kontroversielle tyske træner Bernd Schuster – men alligevel en kontrakt på fem år!
Ja, han er blond, den 54-årige tysker.
Men nogen engel er han langt fra. Så betegnelsen af Bernd Schuster er ironisk ment. I hele sit liv såvel som en fremragende midtbanegeneral i storklubber som FC Barcelona, Real Madrid, Atlético Madrid og Bayern Leverkusen har han været sin egen værste fjende ved gang på gang at lægge sig ud med sine omgivelser.
Og sådan blev det også langt hen ad vejen i trænergerningen, så modigt af Málaga CF at tegne en kontrakt på hele fem år med Schuster, der starter i klubben 1. juli.
(Men klausul i kontrakten at begge parter kan opsige undervejs).
Læs blot:
Konen som manager
Under Bernd Schusters storhedstid som spiller trådte hans kone, Gaby, også ind i offentlighedens søgelys.
Hendes omdømme var i forvejen kontroversielt og det forværredes, da hun overtog jobbet som sin mands manager. Under hans ophold i Spanien bidrog hun således til kritik af forholdene i FC Barcelona.
Gaby og Bernd har fire børn, men skiltes i 2008.
Farvel til:
Joaquín, Spanien, 32 år, til Fiorentina i Firenze, Italien. Salgspris 2,2 mio. euro. Tre-årig kontrakt.
Iturra, Chile, 27 år, til Granada i La Liga i Spanien. Fri transfer. Tre-årig kontrakt.
Goddag til:
Pedro Moralez, Chile, 28 år, fra Dinamo Zagreb, Kroatien. Fri transfer. To- årig kontrakt.
Vitorio Antunes, Portugal, 26 år, fra Pacos de Ferreira, Portugal. Købt for 1,3 mio. euro. Fire-årig kontrakt.
Flavio Ferreira, Portugal, 21 år, fra Academica Coimbra, Portugal. Købt for 500.000 euro. – Tre-årig kontrakt.
Op og ned – og ud i Europa
For sjette gang på ti år vandt FC Barcelona det spanske fodboldmesterskab. Triumfen kom i hus allerede tre runder før afslutningen på La Liga 2012-2013.
De sidste ti års mestre i Spanien:
2003-04: Valencia.
2004-05: FC Barcelona.
2005-06: FC Barcelona.
2006-07: Real Madrid.
2007-08: Real Madrid.
2008-09: FC Barcelona.
2009-10: FC Barcelona.
2010-11: FC Barcelona.
2011-12: Real Madrid.
2012-13: FC Barcelona.
De syv bedst placerede i La Liga kvalificerede sig til de europæiske turneringer, Champions League og Europa League.
Champions League:
FC Barcelona
Real Madrid
Atlético Madrid
Real Sociedad
Europa League:
Valencia
Betis
Sevilla FC (i stedet for Málaga CF)
Nedrykkere fra La Liga:
Mallorca
Deportivo La Coruña
Zaragoza
Oprykkere til La Liga:
Elche
Villarreal
Og Almería eller Girona. (Deres kvalifikationskamp spilles efter redaktionens slutning).
Topscorere i La Liga 2012-2013: (38 kampe)
46 mål: Messi, FC Barcelona
35: Ronaldo, Real Madrid
28: Falcao, Atlético Madrid
25: Negredo, Sevilla
24: Soldadao, Valencia
Málaga CFs bedste skytte: 9 mål: Isco
Siden sidst i La Liga:
Málaga CF – Deportivo La Coruña 3-1 (1-0).
FC Barcelona – Málaga CF 4-1 (3-0).
Hermed sluttede Málaga som nummer 6 i La Liga med 57 point for 38 kampe – et point færre end i sæsonen 2012-2013, hvor det blev til en 4. plads.
Tribunepladser fås hos La Peña de Dinamarca
Fodboldinteresserede såvel på Costa del Sol som i Danmark er velkomne til at kontakte La Peña de Dinamarca for billetter til La Liga-kampe på Estadio La Rosaleda i Málaga. Klubben råder over fine tribunepladser på den ene langside beskyttet for eventuel regn.
Forinden frokostarrangement, oplæg og bus tur-retur til stadion fra Fuengirola.
Sæsonens 2013-2014 starter lørdag den 17. august og slutter 8. juni næste år.
Kampprogrammet foreligger endnu ikke.
Kontaktpersoner:
Formand Morten Møller 617 700 424, info@Málaga-support.dk
Næstformand Uffe Madsen 649 814 842, uffe@spaininvest.net.
La Peña de Dinamarca er den en eneste officielle danske supporterklub for Málaga CF. Den tæller mere end 200 medlemmer og støtter cancerhospice Cudeca i Benalmádena.
Klubben optager fortsat nye medlemmer.
www.Málaga-support.dk.
Hæder, ære og hyldest
BEDST I LA LIGA – Det spanske professionelle fodboldforbund, LFP, har kåret publikum på Estadio La Rosaleda, som det bedste i La Liga i sæsonen 2013-2014. Som en fantastisk 12. mand bar det Málaga CF-mandskabet frem til de mange store og uforglemmelige præstationer. Hæderen blev foretaget før sæsonens sidste match på ”Rosenhaven” mod Deportivo La Coruña.
FÅR HANS NAVN – Borgmesteren i Fuengirola, Esperanza Oña, er stolt over, at Málaga CFs La Liga-hold gennem mange sæsoner har talt en spiller fra hendes by, nemlig højre backen Jesús Gamez. Så stolt, at byen nu har hædret ham ved at omdåbe Elola Stadion til Jesús Gamez. Som ung trænede og spillede Gamez netop på dette stadion og ved en ceremoni på rådhuset i Fuengirola udtrykte han stolthed over, at dette stadion nu havde fået hans navn.
VEMODIGT FARVEL – Før Deportivo-kampen blev det endvidere til et bevæget og vemodigt farvel til den populære træner, Manuel Pellegrini, fra Chile. For en løncheck på 6 mio. euro om året skal han nu stå i spidsen for Manchester Citys stjernespækkede mandskab.
Den synlige hæder til ham stod tre bestyrelsesmedlemmer for. Fra venstre Abdallah Ben Barek, Francisco Martín Aguillar og yderst til højre Antonio Benitz.
En rundkørsel ved La Rosaleda Centret er nu opkaldt efter Pellegrini.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001