4. del af en serie om danskere, der har bosat sig væk fra de traditionelle danskerområder i Sydspanien.
I 2010 skiftede Anete Bühring og hendes mand, Michael Bühring, hverdagen i kolde Danmark ud med Spaniens varme klima og storslåede natur. De nyder hinanden og tager tingene, som de kommer, for de har om nogen lært, at det ikke altid går, som præsten prædiker.
Den tørre og ujævne grussti snor sig, så langt øjet rækker, en rovfugl fouragerer højt på himlen, og vindens susen blander sig med de blide toner fra et vindspil. I bjergene omkring Álora med udsigt over Arroyo de Jevar O de Cherino ligger drømmehjemmet for Anete Bühring og manden Michael. Oprindeligt boede parret i landlig idyl i et hyggeligt bondehus på Fyn, indtil udlængslen meldte sig.
“Michael brød sig ikke om at bo i Danmark. Vi overvejede Frankrig, men det havde jeg ikke lyst til, så vi begyndte at lede efter alternativer. En dag i maj måned 2010 sad vi og læste en reportage i Jyllands-Posten om at bo i udlandet, og der var annoncer på huse i Frankrig og Italien, og så var der det her hus i Spanien,” fortæller Anete Bühring, mens hun sidder på fincaens terrasse og kigger ud over Áloras bjerge.
Ugen efter, de læste om det i avisen, stod de på adressen og kiggede på deres drømmehus, selvom Spanien ikke oprindeligt var i tankerne.
“Jeg husker tydeligt den dag, vi så huset. Jeg stod på én af terrasserne og nød udsigten over arroyoen, hvor vandet flød, og gedehyrden, der gik med sine geder. I det øjeblik var jeg solgt,” fortæller Anete Bühring.
Smukt, men øde
Selvom fincaen er beliggende et sted, hvor der er flere hundrede meter til nærmeste nabo, og det tager næsten ti minutter til nærmeste asfalterede vej, havde parret ikke betænkeligheder ved at flytte på landet.
“Når vi får besøg, siger alle altid: ‘Her er meget meget smukt, men det er godt nok langt væk fra alting.’ Men det passer os fint. Vi kan godt lide at bo på landet, hvor der er plads, fred, ro og masser af frisk luft. Vi bor heller ikke længere væk end 45 minutter fra kysten,” siger 48-årige Anete Bühring.
En af grundene til, at bopælen er i Spanien, er deres livsfilosofi. De lever i nuet og har altid gjort det. Men indenfor de senere år er indstillingen blevet forstærket. I 2009 fik Anete Bühring konstateret kræft i tyktarmen, og i begyndelsen af 2012 fik 63-årige Michael Bühring konstateret lymfekræft, som bredte sig til lever og tyktarm. Hun er rask, mens han stadig går til kemoterapi.
Sygdomsforløbene har været stærkt medvirkende årsag til, at parret er flyttet til Spanien og nu udlever drømmen: Et spirende permakultur-projekt med egenproducerede økologiske frugter og grøntsager i Andalusiens friske bjergluft.
“Selvom der produceres økologisk mad her i Andalusien, er det svært at opdrive, da det meste eksporteres. Derfor vil vi være selvforsynende,” siger Anete Bühring.
Projektet med at etablere permakultur
De første spadestik til projektet blev taget i september 2013. Grunden på 9000 km² er ved at blive et permakultur-område, hvor Anete og Michael Bühring skal være selvforsynende med økologiske produkter. Pool-området er blandt andet lavet om til grøntsagsbed, og swimmingpoolen bliver en ‘living pond’, hvor der skal være fisk og planter, samtidig med at den skal fungere som vandreservoir, hvorfra der senere skal komme drikkevand. Resten af haven og alle terrasserne er også renoveret efter permakultur-metoden, mens forhaven er en frugtlund.
“Vi har plantet pære-, banan-, papaya-, morenga-, abrikos-, fersken-, mango-, granatæble-, figen-, citrus- og oliventræer og lidt tomatplanter. Det hele er meget nyt, og det kommer selvfølgelig til at se meget bedre ud til foråret” siger Anete Bühring.
Parret har også plantet masser af akacietræer, da de er gode til at binde nitrogen i jorden.
“Nu bor vi jo på en bjergskråning, så alt vand løber direkte ned i arroyoen. Med permakulturen er ideen at binde vandet i jorden, så man kan holde liv i planterne. Samtidig er her meget naturlig erosion, så man skal få jorden bundet godt sammen af rodnetværk,” siger Anete Bühring og fortæller, at der kan være voldsomme konsekvenser af kraftige regnskyl i bjergområder. Sidste år mistede Anete og Michael Bühring en stor del af deres parkeringsplads foran huset efter et kraftigt regnvejr.
Muligheder i stedet for begrænsninger
De alvorlige sygdomme har påvirket ægteparret Bühring. Men de har altid haft en positive indstilling til livet, og flytningen til Spanien og etableringen af permakultur-projektet har forstærket positiviteten og inspireret dem til at se muligheder, hvor de fleste ellers vil se begrænsninger.
“Vi er heldige at have mulighed for at leve, som vi gerne vil lige her og lige nu,” siger Michael Bühring og understreger, at parret ikke tænker yderligere over de udfordringer, som kan opstå, når man bor midt i bjergene, hvor naturen til tider kan overraske, og hvor vejret har indflydelse på vejene i dalen.
“Men det betyder ikke noget, for vi skal ikke køre for at komme på arbejde. Vi har et selvstændigt firma og kan arbejde hjemmefra,” tilføjer Anete Bühring.
Ensomhed og afsavn til familie og venner er også en del af hverdagen, når man bosætter sig midt i den Andalusiske ‘ødemark’, men for ægteparret er afstanden til familien ikke noget nyt. De har til sammen seks børn, som alle er bosat i andre lande.
“Jeg har en søn i Danmark. Michael har to døtre i Mexico og tre sønner i Tyskland, og selvom de bor langt væk, ses vi alligevel. Enten besøger de os, eller også besøger vi dem. Det kan sagtens lade sig gøre, når man ser mulighederne i stedet for begrænsningerne,” siger Anete Bühring.
Af Alexandra Stentoft, alexandra@norrbom.com
