Det har måske undret én og anden, hvorfor der i en klostergård bag Barcelonas katedral, Catedral de la Santa Creu i Santa Eulàlia, går en flok hvide gæs gækkende i et lille bassin.
Ud til Carrer del Bisbe, som er den fine gyde med den gotiske buegang, der fører fra pladsen foran katedralen og ind i hjertet af den gamle bydel, Barri Gòtic, ser man klostrets gårdhave, en såkaldt korsgang. Her er en brønd, som hedder Font de les Oques, altså gåsebrønden, der nærmere er et bassin, og her holdes 13 gæs under nøje opsyn og kærlig pleje. Det samme har gennem hundredevis af år været tilfældes med deres forgængere.
13 er ikke et tilfældigt antal, og den sidste del af navnet på katedralen hænger sammen med historien.
Legende og mirakel
Sagen er den, at Santa Eulàlia, der er én af den catalanske hovedbys skytshelgener, ifølge en legende skulle have været en ung kvinde, som led martyrdommen, da romerne regerede i byen.
Det var i 300-tallet, det præcise år kendes ikke, men hændelsen skulle have fundet sted i begyndelsen af vor tidsregning, dengang kristendøden begyndte udbredes, men før romerne havde antaget den som deres officielle trosretning. Den unge Eulàlia skulle således straffes på grund af sin kristne overbevisning, og romerne fratog hende tilsyneladende al hendes tøj og beordrede hende til at stå nøgen på en åben plads i byen, til spot og spe for alle.
Så skete det mirakel, der har udødeliggjort hendes navn. Selvom det var midt på foråret, begyndte det at sne, og den hvide sne dækkede hendes krop. Det passede ikke romerne, for lide det skulle hun. Derfor puttede man den stakkels kvinde i en tønde med knive stukket ind i og rullede tønden ned ad gaden. Det er den gade, der i dag kaldes Baixada de Eulàlia, og som ligger mellem katedralen og Las Ramblas.
Den tur klarede Eulalia ikke, og hendes jordiske rester ligger nu i krypten under alteret i den katedral, der er opkaldt efter hende.
13 torturmetoder
Andre versioner af hendes historie lyder, at hun skulle være tortureret med 13 forskellige metoder af romerne, der til slut korsfæstede hende og endelig skar halsen over på hende. Da det skete, skulle en hvid due være fløjet ud af hendes krop, og denne due skulle repræsentere Helligånden.
Uanset hvilken historie, man hælder til, er det tallet 13, der går igen.
Gæssene havde fra tidernes morgen også den opgave at gække og dermed advare munkene, når de fik uventede og måske uønskede besøg, altså en slags tidlig alarmsystem.
I dag er her fredfyldt, og klostergården er en slags skyggefuld oase med palmetræer og blomster, søjler og fontæner, midt i den meget livlige del af Barcelona.
Den hellige Eulàlia fejres hvert år den 12. februar, mens de 13 gæs hver eneste dag og til glæde for de mange besøgende, som kigger ind ad gitteret omkring klostergården, højlydt gækkende påminder om hende.
Et kig ind i katedralen
I krypten under alteret står den sarkofag, der indeholder Santa Eulàlias jordiske rester.
Katedralen blev opført mellem 1200- og 1400-tallet oven på resterne af en visigotisk basilika, som blev ødelagt af maurerne i år 985, og som stod endelig færdig i 1890, da den fik sin nuværende facade.
Katedralen gemmer på mange andre religiøse og kulturelle skatte, heriblandt en mindetavle for de første seks indianere, der kom til Europa, og som i 1493 blev døbt netop her.
