Lige inden for hovedindgangen til Sevillas katedral står et monument med en sarkofag. Den står her til ære for Christoffer Columbus, for mens der stadig debatteres om, hvor han blev født, menes det at være ganske vist, at denne kiste vitterlig indeholder de jordiske rester af søfareren.
Men hvordan og hvorfor er den havnet her?
Knoglernes lange rejse
En floskel lyder, at den mand, der i 1492 sejlede ud for at finde søvejen til Indien, har rejst mere efter sin død, end han gjorde i levende live. Som det ofte er tilfældet med klichéer, inkluderer også denne en del sandhed.
I 1506 dør Columbus i Valladolid, hvor han stedes til hvile. Kort tid derefter, foranlediget af hans søn Diego, flyttes hans jordiske rester til Sevilla, på den tid verdens navle.
Dog havde det været Columbus’ eget ønske at blive begravet i det, som han til sin død insisterede på var Indien. Så i 1542 bliver de jordiske rester igen flyttet, nu til den såkaldte nye verden, nærmere betegnet til et gravsted under gulvet i katedralen Santa María i byen Santo Domingo på øen Hispaniola.
Samtidig flytter man kisten med Diegos rester til samme sted. Far og søn ligger side om side i nogle århundreder. Så udbryder der krig også på den side af Atlanterhavet, og Spanien mister i 1795 sin del af øen til franskmændene. Så kan Columbus’ knogler jo ikke ligge der. Hans kiste sendes derfor til Havana i Cuba. I 1898 mister Spanien også denne koloni. Der sker i krigen mod USA, og igen må man flytte på den arme kiste, der nu sendes til Sevilla. Den endelige destination er katedralen.
Hvis knogler er hvis?
Uheldigvis sker der undervejs i historien det, at man i 1877 tilbage i Santo Domingo finder en kiste under gulvet i førnævnte kirke. På den står der Colón, altså Columbus’ navn på spansk. Men da skulle den jo være i Cuba. Fundet, kombineret med kistens mange rejser, gør, at der sættes spørgsmålstegn ved, om det nu alligevel ikke er sønnens kiste, der befinder sig i Sevilla. Det mener man i Santo Domingo, hvor man til ære for Columbus opfører et 203 meter højt fyrtårn, hvori denne kiste placeres.
Man mener at have den rigtige kiste. Det mener man også i Spanien. Der findes ingen dokumentation på de mange rejser, og nogle spaniere mener ligefrem, at kisten aldrig har forladt Spanien.
For nogle år siden foretog en gruppe forskere så en række dna-prøver. Man sammenlignede Columbus’ formodede knogler med dem fra hans søn Hernando, der ligger under gulvet i samme andalusiske katedral, hvor han var præst. Man konkluderede, at det er rester af Columbus, som ligger i kisten. Man afviser imidlertid ikke, at nogle af hans knogler kan være ladt tilbage i Santo Domingo, hvor man ikke har villet udlevere knoglerester til undersøgelsen.
Fire bærere til 180 gram knogler
De fire statuer i monumentet fra 1899, hvori kisten er placeret, symboliserer De Katolske Monarkers oprindelige kongeriger. De to bagerste er Ferdinands Navarra og Aragonien. Deres hoveder er bøjet. De forreste er Isabellas riger. De er stolte. Det skyldes, at Isabella sagde ja til at støtte Columbus’ projekt med at finde søvejen til Indien, mens Ferdinand ikke skulle nyde noget.
Stolte eller ej, løfter de sammen kisten, hvori Columbus’ jordiske rester ligger. Og det er ikke så meget, for efter de mange rejser resterer der kun 180 gram knogler.
