Plastik-diæt i køkkenet
I martsudgaven af La Danesa bragte vi artiklen “Mikroplast – Vi fylder naturen med plastik – det er os selv, der betaler prisen”, og siden har vi modtaget adskillige henvendelser fra læsere, som søger gode råd om, hvordan vi kan begrænse brugen af plastik i dagligdagen. Vi har taget udfordringen op.
Det kan være for overvældende at fjerne al plastik i hjemmet på én gang, for der er plastik i næsten alt. Hvor skal man begynde?
Selvfølgelig er nogle ting nemmere at skille sig af med end andre. Det er fx de ting, som ikke bruges hver dag, og som måske bare tager plads op. Reducering af plastik i hjemmet må ikke være en byrde. Tanken er da heller ikke at smide al plastik ud på én gang, men derimod gradvist at udskifte plastik med et mere holdbart alternativ. Gør det enkelt for dig selv, for alle ved, at hårde diæter ofte kun virker kortsigtet, og her vil vi jo gerne have et langsigtet resultat. Derfor begynder vi i køkkenet.
I køkkenet er der masser af plastik, som i første omgang påvirker vores helbred negativt. Vi ved, at plastik afgiver mængder af giftige stoffer, når den varmes op, men også når den kommer i kontakt med fedt og fed mad. Mange af de stoffer som frigøres, er hormonforstyrrende og i værste fald kræftfremkaldende, så derfor er helbredet mere i fokus her end miljøet.
Hvordan kommer man i gang? Det første skridt er at rense ud i det plastik i køkkenet, som kommer i kontakt med varme. Byt dine teflonpander/non-stick-pander ud med de gode gammeldags støbejernspander, som faktisk fungerer godt, og de brugte er faktisk de bedste – bare husk: Intet opvaskemiddel! Kulstålpander er også et alternativ. Når du alligevel er i gang med at vaske op, så byt din opvaskebørste ud med én i træ med hestehår, og du kan udskifte opvaskesvampen med fx en blød neglebørste også i træ med hestehår. Både støbejernspander og kulstålpander tåler redskaber i metal og træ – og bambus fungerer også ganske godt. Kontroller dog inden, at bambusredskaberne ikke er limet med giftigt lim.
Udskift alle plastikredskaber, som kommer i kontakt med varme. Byt dem ud med redskaber i træ og rustfri stål. Alle disse kan købes i velassorterede supermarkeder, hos isenkræmmere og på loppemarkeder.
Har du en mikrobølgeovn, burde du også overveje, hvad du opvarmer din mad i.
Madkasser og andre plastikvarer som f.eks. plastiktallerkner skal du smide i genbrugsstationen. Du kan sagtens forsætte med at anvende porcelæns- eller glasbeholdere, men i stedet for en med plastiklåg, så tag en klud (i bomuld eller hør, som kan vaskes, i stedet for de kunstige materialer, som ofte ender på lossepladsen, når de lugter surt) og aftør din mikrobølgeovn hver gang, du har anvendt den.
Tænk også på ikke at genbruge engangsemballage – det er engangsemballage af en grund. Gode madopbevaringsbokse i glas findes i de fleste velassorterede butikker, som har køkkengrej, selv i IKEA – måske er låget i plast, men tag plastik-diæten i små bidder. Undgå at maden kommer i kontakt med plastikken. Der findes også stadigvæk bokse i den gode gamle rustfrie model. Skal du opbevare mad på køl – anvend en skål med et fad som låg, eller hvorfor ikke i kasserollen med låg på?
Samtidig med at plastikbokse i køkkenet byttes ud, så kig også på vandflasker – PET-flasker bør aldrig anvendes som vandflasker. Udbyt dem med flasker i glas eller rustfrit stål, som f.eks. min favorit fra Kleen Kanteen, som findes i forskellige modeller.
Snart bliver plastik-diæten en dans på roser. Udskift plastikskærebrætterne, som med tiden bliver slidte og afgiver plastflager, til træ. Plastfolien (og aluminiumfolien, hvis du anvender det til opbevaring) kan udmærket erstattes med Bee’s Wrap – som er bomuldsmusselin behandlet med blandt andet bivoks. Skal maden fryses, er det lige så godt med glasbeholdere. Husk dog at optø i rumtemperatur og ikke i varmt vand for at undgå, at glasset sprænger, ligesom at glasbeholderen ikke skal fyldes helt op, når det er væske (f.eks. suppe), da væskens volumen øges, når den fryses.
Og diæten fortsætter med skåle, piskeris, grydeskeer m.m. Det er værd at tænke på, ligeledes for ikke at sprænge budgettet, at hvis nogle plastikgenstande ikke kommer i kontakt med varme, kan man vente med at udskifte dem, indtil de er slidt op, i stedet for at smide noget ud, som fungerer.
Når det kommer til engangsbestik, findes der ikke nogen undskyldning for at købe det i plastik. Nu til dags findes der bestik i træ og tallerkner i pap, og skal picnickurven ikke bæres langt, fungerer det fint med at tage dit sædvanlige bestik, glas og tallerkner. Føles det alligevel for tungt, findes der tallerkner i bambus, som kan vaskes op (husk at undersøg limen!) og krus i f.eks. rustfri stål.
Erstat plastikposer!
Et andet plastelement, som folk ofte har mange af, er plastikposer fra butikkerne. Gør det til en vane altid at have stofposer på dig, som du kan bære dine varer hjem i. I disse tider findes der stofposer i næsten enhver butik, men hvorfor ikke sy din egen? Har du en symaskine, er det så let som at klø sig selv i nakken; prøv at google ”DIY stofpose”, så finder du masser af tips og mønstre, og på YouTube kan du finde videoinstrukser.
Til at fragte frugt og grøntsager hjem fra butikken passer et hæklet net udmærket, eller hvorfor ikke anvende bomuldsposer (som kan vaskes), som du efterlader åbne på båndet, så kasseekspedienten kan se indholdet. Undgå frugt og grøntsager, som allerede på forhånd er pakket ind i unødig plastikemballage. Vælg i stedet frugt og grøntsager i løs vægt! Hvis du vil gå hele vejen, så begynder flere og flere butikker (fx en del med fokus på økologiske produkter) også at sælge gryn, bønner, rengøringsmidler osv. i løs vægt.
Konklusion: Prøv at bringe så lidt plastik med hjem som muligt, så bliver plastik-diæten lettere. Prøv også at fjerne noget af den plastik, som allerede befinder sig i dit hjem.
I Plastik-diæten del 2 i næste udgave af La Danesa vil vi tage et kig på, hvordan du kan nedskære på dit forbrug af plastik på badeværelset og i børneværelset.
Hvorfor plastik-diæt?
Plastik produceres ofte af ikke-vedvarende råolie.
Plastik er ikke nedbrydeligt.
Meget af den plastik, som forbruges, ender i naturens kredsløb.
Plastik-diæt er godt – både for miljøet, helbredet og fremtiden!
Af Sara Laine
