Nu ved jeg jo godt, at Sierra de los Filabres ikke er spor ny… den er kun ny for mig og sikkert også for mange andre. Denne fine bjergkæde ligger østnordøst for Sierra Nevada og er lidt lavere, men dog over 2000 m.o.h. og meget øde, uberørt og ukendt. Der ligger 5 observatorier oppe på toppen, og denne top er et helt bedårende sted. Lidt længere nede, på nordsiden, besøger vi en forladt mineby og derefter tager vi til Baza for at lede efter den berømte Dama de Baza… dog uden stor succes. Endelig vandrer vi på en skøn, flad nedlagt jernbane ved landsbyen Serón. Jo, vi er taget ud for at kigge nærmere på, hvad Almería provinsen gemmer på.
Efter vores besøg i Almería kører vi nordpå ad motorvej A 92 mellem Almería og Granada. Ved afkørsel 362 kører vi af og tager vej A 1178 nordpå, dvs. vi krydser bjergkæden Sierra de los Filabres på denne vej. På skiltet står der Las Menas, og der skal vi hen, men først skal vi bese de store observatorier, som vi kunne se nede fra motorvejen. De ligger helt oppe på toppen af bjergkæden og ser imponerende ud. Når vi når toppen af bjergkæden, er vi i lidt over 2000 m.o.h. og vi drejer til venstre hen imod Calar Alto, som er navnet på observationsstationen, som er et joint-venture mellem Spanien og Tyskland.
En fin vej fører derhen, og vi standser lige der, hvor vi har et stort observatorium på venstre hånd. Ret tæt herpå kan vi se en geodætisk pæl, som antyder, at her ligger toppen af bjergkæden. Vi er i 2168 m.o.h. og udsigten heroppe fra er helt fabelagtig. Bare for en ordens skyld går vi hen og bestiger klippen med den geodætiske pæl og kigger mod sydvest, hvor Sierra Nevada ligger og praler med sine hvide toppe. Her hvor vi er, ligger der næsten ingen sne, og i dag er det vindstille og fuld sol, så vi sidder bare her og nyder en stille stjernestund og lader tankerne fare. Udsigten mod nord er betagende og et stort bjerg stritter op. Hvad er det nu for et? Efter en del roden rundt på kort og på nettet, er vi blevet enige om, at det er bjerget La Sagra, som er 2381 m. højt og har en karakteristisk spids profil. Det ligger på grænsen mellem provinserne Granada, Jaén og Murcia og ser ud til at holde vagt over dem alle. Flot er det, og sjovt nok kan vi se det under hele turen. Ligegyldigt hvor vi er, dukker La Sagra op mod nord.
Nu kører vi nedad på nordsiden af bjergkæden og inden længe kommer vi til den spændende forladte mineby Las Menas. Las Menas var en produktiv mineby, som i over 50 år leverede jernmalm til havnen i Almería, hvorfra det blev afskibet. Da minedriften var på sit højeste, boede der over 2000 mennesker her, og der var hospital, butikker, værksteder, kirke, skole, biograf, barer, kontorer, chefbolig og boliger til minearbejderne. Minen lukkede i 1968, og i mange år lå hele herligheden forladt hen.
Men for nogle år siden begyndte man at renovere en del af bygningerne og etablere en campingplads. I dag kan man overnatte dels på campingpladsen i hytter og dels i det ombyggede hospital, hvor der nu er hostal og lejligheder, man kan leje. Se:
https://www.centraldereservas.com/hoteles/espana/andalucia/almeria/seron/hotel-y-apartamentos-menas-de-seron. Der er lavet et Centro de Interpretación i den tidligere direktørbolig, og selv om det var lukket, da vi var der, kunne man få et fint indtryk af direktørens boligforhold. Et stort hus med fin have havde han, og en fabelagtig udsigt mod nord til… La Sagra, naturligvis. Flot og smukt.
Der er også en vandrerute rundt i byen (SL-A 192) og ud i terrænet, og vi tog en del af den. Den kan ses på mit website:
www.elsebyskov.com under hikes, maps and routes, Minas Las Menas.
Det er på alle måder et interessant besøg i den gamle mineby, hvorover der stadig hænger en stemning af surt arbejde, mandehørm, hårde livsvilkår og den evindelige kamp for tilværelsen.
Herefter kører vi ned ad bjerget, passerer landsbyen Serón og videre til Baza, hvor vi skal overnatte, for vi vil se den ældgamle dame: La Dama de Baza. Denne dame er en skulptur fra det 4. århundrede f.Kr. og da hun blev fundet i 1971, vakte fundet lidt af en sensation. Der er tale om en siddende figur af en dame. Den er 134 cm. høj, 108 cm. bred og damen bærer kæmpestore ørenringe, en fin hovedbeklædning og en fornem kåbe. Damen sidder på en fin trone med ´vinger´ og hun var bemalet, da hun blev nedlagt i jorden. Figuren tyder på en høj kultur og hvem har mon lavet denne dame? Jo, det har ibererne, den oprindelige urbefolkning på den iberiske halvø, og det tyder på, at deres kultur i det 4. århundrede f.Kr. havde nået en stor højde. Det var ikke bare halvvilde mennesker klædt i dyreskind med køller i hånden, sådan som jeg havde forestillet mig, men sandsynligvis civiliserede folk med fint forarbejde redskaber, smykker og beklædningsgenstande. Det vidste jeg ikke, må jeg beskæmmet sige. Originalen af damen står på Det Arkæologiske Museum i Madrid, men her i Baza står der en kopi på det lokale arkæologiske museum. Og nu vil vi ind og se hende.
Da vi ankommer til Baza er det midt i siestaen og alt er lukket, så vi tager hen på vores hotel: La Dama de Baza, som ligger i udkanten af byen. Hotellet er et ok hotel uden pangel og det er meget velbesøgt. Et dobbeltværelse med morgenmad koster 50 €, og det er fin værdi for pengene. Nu havde vi set, at museet åbnede kl. 17, så vi drog igen ind til Baza for at besøge damen. Men nej, da vi kom og bankede på døren til museet, så vi, at lige netop i dag, var det lukket om eftermiddagen. Øv og øv. Vi gik derfor rundt i Baza en times tid, og må konstatere, at der ikke er så meget at skrive hjem om. En gammel kilde, en plads med en kirke, en plads med en mystisk skulptur og et sted, hvor vi fik kaffe og kage. Da vi skulle tilbage til hotellet, fór vi vild inde i de smalle gader og var aldrig kommet ud igen, hvis ikke en venlig dame havde ledt os. Vores forhold til Baza er nok lidt ambivalent… for at sige det mildt. Men på internettet kan man se fotos af damen, så dem må vi nøjes med.
Fra vores værelse på hotellet har vi udsigt med nord, og hvad ser vi der? La Sagra. Flot står det der og praler med sin top.
Man spiser godt på hotellet, alle var vildt flinke, og der var både vegetarisk og vegansk menu. Så sig ikke, at de er bagud i Baza.
Da vi kørte ned ad bjergkæden i går, så vi den fine landsby, kaldet Serón, og da vi tilmed fandt en panoramarute rundt om byen på Wikiloc (sendero panorámico de Serón – PR A 335), tog vi næste dag hen for at bevandre ruten. Den starter i La Estación de Serón og er de første 3-4 km. helt flad, fordi den følger den nu nedlagte jernbane Via Verde del Hierro (se:
http://www.viaverdedelhierro.es/). Hele ruten er på 10,50 km. med ca. 250 højdemeter. Da vi havde vandret halvdelen af ruten, var vi tæt på landsbyen Serón, og nu meldte trangen til kaffe og brød sig, så vi hoppede af ruten. Vi fandt en bar på Plaza Nueva og så kom vi aldrig længere, for ´drengene´ var vendt om, da ruten forlod jernbanen og begyndte at gå opad, og de havde hentet bilen, som stod henne ved stationsbygningen.
Men nu hvor vi var i Serón (som er på kandidatlisten til Spaniens fineste landsbyer) ville vi op og se den arabiske borg, hvoraf der var ganske meget bevaret. Borgen blev bygget i 1200-tallet af Nazari dynastiet til forsvar for byen. Den er åben og der er fri adgang. Inde midt i borgen syntes man engang i 1800-tallet, at man ville sætte et moderne præg på monumentet, så man byggede et tårn med et ur lige midt på borgpladsen. Man må sige, at det var lidt af en arkitektonisk brøler, og med denne besynderlige indretning må denne fine borg nu leve. Men det er jo dejligt at få smilebåndet motioneret. Oppe fra borgen er der en fantastisk udsigt ud over den smukke dal Valle de Almanzora, i hvis bund den gamle jernbane løb.
For at komme hjem igen, kunne vi ikke dy os for at køre turen hen over Sierra de Los Filabres igen, for det er en fin oplevelse sådan at krydse en ny bjergkæde, som er næsten ubeboet og ligger helt vild og jomfruelig hen der under den almerienske sol.
Af Else Byskov, fotos af Erik Gadegaard og Else Byskov
