Det danske magasin i Spanien
Pilgrimsvandring i luksus – til Santiago de Compostela med stil!

Pilgrimsvandring i luksus – til Santiago de Compostela med stil!

Pilgrimsvandringer til Santiago de Compostela er utroligt populære for øjeblikket, og vi har ved flere lejligheder bragt artikler om denne episke vandretur her i La Danesa. Den mest populære rute, ”El Camino Francés”, eller den franske rute, strækker sig over 800 kilometer fra St. Jean Pied de Port i Frankrig til Santiago de Compostela, herefter bare kaldt Santiago. Omtrent to tredjedele af dem, som går pilgrimsruten, følger denne vej. Og hvad betyder det i antal mennesker? Jo, i 2017 blev der sat ny rekord, og hele 300.000 mennesker ankom i Santiago for at få det sidste stempel i pilgrimspasset, det såkaldte ”Compostela”, som kun tildeles dem, der har gået de sidste 100 kilometerne ind til Santiago, eller hvis man cykler, de sidste 200 kilometer. Hvis man lægger alle, som går dele af ruten, men måske ikke nødvendigvis de sidste 100 kilometer, til, så stiger antallet af mennesker til langt over en halv million, som årligt er ude på pilgrimsfærd til Santiago, et imponerende tal! Tager man i betragtning at i 80’erne var det bare godt 20.000 mennesker, som gik denne pilgrimsrute, så får man et vist indtryk af, hvor umådelig populær denne vandretur er blevet de seneste år.
 
 

Hvorfor tager man på pilgrimsvandring?

Årsagerne til at tage på pilgrimsvandring varierer meget. For mange er det religiøse og historiske aspekt af størst betydning. Andre ser på det som en stor fysisk udfordring at gå hele 800 kilometer, og nogen søger fred med sig selv eller forsøger måske at finde sig selv ved at tage en ”time-out” fra hverdagen. Endnu andre søger svar på livets store spørgsmål, mens mange, måske flertallet, ønsker en aktiv ferie, fyldt med fin natur, kultur og mange historiske seværdigheder på vejen. Uanset årsag bliver alle taget godt imod på vejen og ønsket ”buen camino” stadigvæk af både lokalbefolkningen og andre pilgrimme. Det er selvfølgelig ikke til at komme udenom, at populariteten af denne pilgrimsvandring også har pustet liv i mange små lokalsamfund og landsbyer. Når der pludselig passerer nogle tusind mennesker om dagen gennem en ellers søvnig landsby, er det kun kreativiteten, som sætter grænser for forretningsideerne, men uanset skal alle pilgrimmene jo have både mad og drikke, og et sted at overnatte.
 

Traditionel pilgrimsvandring

For de hærdede pilgrimme er det hele strækningen, der gælder, og da siger det sig selv, at man må sætte en del tid af, man skal trods alt gå 800 kilometer. Hvis man går 25 kilometer om dagen, er man da på vejen i ca. 4 uker, og de fleste bruger 4-6 uger på hele strækningen. For de allerfleste er netop tiden et problem. Hvis man skal gå pilgrimsruten i 6 uger, har man med stor sandsynlighed ikke arbejde, selv om en del studerende og pensionister (som begge ofte har nok tid) naturligvis også tager på pilgrimsvandring. Har man tid, men ikke arbejde, kan økonomien være anstrengt, og dermed sover en del pilgrimme ude, provisorisk, eller på de aller billigste herberg på vejen. Intet galt i dette, men hvad hvis man ønsker en lidt mere behagelig pilgrimstur?
 

Luksus-pilgrimsvandring

Ja, hvis man har begrænset med tid og ønsker maksimalt af oplevelser på vejen, samt komfortable forhold undervejs, så melder man sig til en grupperejse eller temarejse med ”fuld pakke”. Undertegnede, La Danesas journalist Tom Halvorsen, har været rejseleder for mange sådanne ture og får fantastiske tilbagemeldinger fra deltagerne. Turene har et tæt og omfattende program og varer i henholdsvis 9 og 11 dage. I stedet for at gå lange strækninger sammenhængende, er specielt smukke og varierede dele håndplukket, og man bor på flotte hoteller undervejs, med frokost og tre-retters middag inkluderet hver dag. Hver dag byder på en ny by, med diverse udflugter til historiske katedraler og bygninger, samt andre attraktioner. Man slipper for at bære bagage, når man vandrer, da denne fragtes fra by til by, fra hotel til hotel, af egen bus som medfølger under hele turen. De udvalgte hoteller er som regel 3- og 4-stjerners, med god beliggenhed, sådan at man på egen hånd også kan udforske byerne, man overnatter i, som f.eks. Burgos, Léon, Astorga, Ponferrada, Ávila og Santiago. Skulle man en dag ønske at gå kortere eller længere distance end hvad programmet siger, så er det heller intet problem. Der er stadigvæk plads til en vis fleksibilitet og individualitet på en grupperejse!
 

Andre fordele med luksus-udgaven af pilgrimsvandring

Hvorvidt vi kan tale om fordele versus ulemper afhænger selvfølgelig af motivet for i det hele taget at tage på pilgrimsfærd til at starte med. Hvis man ønsker at presse sig selv til det yderste, har en større mening med at gå pilgrimsruten (som nævnt ovenfor, religiøse årsager, finde sig selv, søger en dybere mening, etc.), så er det ikke relevant at tale om fordele og ulemper. Det, som imidlertid må nævnes, er, at hvis man går hele Camino Francés på 800 kilometer, så vil der definitivt være mange dele af strækningen, som er ufattelig kedelige og ensformige, med perioder på mange dage sammenhængende med monotont landskab, ofte med motorvejen som nærmeste nabo. Dette er så absolut ikke undertegnedes ”kop te” – hvorfor ikke hellere gå 800 kilometer i storslået natur i f.eks. Himalaya i stedet for, hvis det handler om at gå langt? Som sagt, det afhænger selvfølgelig af motivet.
 
Opsummeret er nogle af fordelene med luksus-udgaven af pilgrimsvandring som følger:
 
• Maksimalt med oplevelser i løbet af kort tid
• Behagelige overnatningssteder med måltider inkluderet
• Socialt og trygt at rejse i gruppe
• Fuldt oplæg, man slipper for at planlægge alt selv
• Skandinavisk rejseleder er med hele vejen
• Man slipper for at bære bagagen med sig
• Udvalgte, smukke dele af pilgrimsruten
• Bus som følger gruppen hele tiden
• Man køres ud af byerne – ingen hiking i trafikerede bygader
• Det bliver som regel billigere at tage på grupperejse end at organisere det samme selv
 
Nu er La Danesas journalist selvfølgelig ikke helt objektiv i denne sag, som rejseleder for pilgrimsvandringer med stil ville det være en grov påstand, men at luksusvarianten passer til de aller fleste, er det ingen tvivl om. Så hvis du længe har haft lyst til at tage på pilgrimsvandring til Santiago de Compostela, og ønsker at gøre det på en behagelig måde, kan denne variant varmt anbefales!
 
 
Pilgrimsvandring gruppe
En af grupperne, som var på pilgrimsvandring i juni 2018, her udenfor Ávila.
 
 
 
 
 
Af Tom Halvorsen, tom@norrbom.com

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.