Cuenca er en helt speciel by, som ligger i det centrale Spanien, i regionen Castilla – La Mancha, ca. 600 km. fra Málaga. Det specielle består i at byen ligger på en klippe mellem to floder: Huécar og Júcar. Begge disse floder har over millioner af år gravet en vild og dyb kløft på hver sin side af en mægtig klippe, og det er på denne klippe, at byen Cuenca er anlagt. Det er jo en ideel position, når man skal forsvare sig, og byen blev da også anlagt som et fæstningsværk af araberne i 700 tallet. Man kan stadig se resterne af fæstningen, som araberne kaldte Kunka. Byen blev lidt efter lidt anlagt bagved fæstningen, men stadig på klippen, som havde plads til det hele. Vi skal nu se nærmere på denne perle af en by, som er på Unescos Verdensarvs liste.
Når man vil besøge Cuenca er det let at vælge hotel, for her SKAL man bo på Paradoren, som er et ombygget kloster. Når man SKAL bo der, er det fordi klosteret, som blev bygget i 1500 tallet, ligger på den anden side af floden Huécar med en vild og dyb kløft mellem sig selv og byen. Men der er bygget en fodgængerbro fra Paradoren over til byen, og den er i sandhed spektakulær at gå over. Lige der, hvor broen ender på by siden, ligger Cuencas mest berømte seværdighed: Las Casas Colgadas – de hængende huse, som blev bygget i 1500 tallet. Disse huse hænger bogstaveligt talt ud over en lodret kløft og det er et syn som ingen anden by kan tilbyde. Første gang jeg besøgte byen, var der en restaurant i et af husene, så man kunne komme indenfor, men denne gang var huset ved at blive vedligeholdt og ombygget, så det kan man pt. ikke komme ind i. Men man kan komme ind i kælderen, hvor der ligger et museum for nutidskunst. Det er ganske interessant med gratis adgang. Men husene er også flottest udefra med deres træbalkoner, der hænger ud over afgrunden.
Paradoren har over 70 værelser, så der er sjældent problemer med at få plads, og et fint værelse koster omkring 100 €, lidt afhængigt af, hvilke tilbud der er. Hvis man er over 55 kan man altid få en form for rabat under Dias Doradas (gyldne dage) programmet. Når jeg anbefaler denne parador, så er det dels pga. beliggenheden og dels fordi bygningen i sig selv er smuk med en fin klostergård i midten, som nu bruges som serveringssted om sommeren. Desuden er spisesalen meget smuk med et helt enestående loft fra klostertiden. Man føler sig hensat til fjerne tider på paradoren og ja, det tiltaler mig.
På paradoren har vi fået et bykort, og nu skal vi se på byen, så vi går over jernbroen, el Puente de San Pablo, som er en attraktion i sig selv, og der er langt ned, skulle jeg hilse og sige. For enden ligger Las Casas Colgadas, og herfra går vi ind i byens centrum. Det fremgår tydeligt, at det er en gammel by, vi er i, for de fleste huse er gamle stenbygninger, og smalle gyder fører ind til den centrale plads: Plaza Mayor. Her ligger byens smukke katedral: Nuestra Señora de Gracia, som er meget flot inden i med masser af fine statuer og religiøs kunst. For enden af Plaza Major ligger byens rådhus i et gammelt palæ, og lige bagved ligger byens turistkontor. Der iler vi hen, for jeg har læst, at der er nu er udgravet nogle tunneller, som blev brugt under borgerkrigen til at skjule dem, som Franco ikke kunne lide. Inde på turistkontoret får vi at vide, at vi kan besøge en af tunnellerne kl. 19, hvor der vil være en guidet tur, der er ´teatralizado´, altså vist som teater med skuespillere i kostumer. Jeg er vild i varmen og køber straks billet, men får at vide, at der skal være mindst 6 personer for at forestillingen bliver gennemført. Jeg kan ringe eller komme forbi kl. 18.30 for at høre nærmere, er beskeden.
Nå, i mellemtiden foretager vi os det, der er det mest populære i Cuenca: vi går en tur rundt langs med kanten af slugterne (hoces), og det kan anbefales. Det må være byens største attraktion, for det er bare så vildt og flot. Vi følger nu kanten rundt om hele byen. Først går vi langs med la Hoz de Huécar og hen til ´spidsen´ hvor der er et lille anlæg, hvorfra der er en fantastisk udsigt hen over det gamle Cuenca og ned på sletten syd for byen, hvor den nye by ligger. Cuenca blev nemlig for lille til at kunne ligge oppe på klippen, så med tiden er den nye by, ´la parte baja´, blevet bygget dernede, hvor der var plads. Den gamle del kaldes ´la parte alta´ af de lokale. I dag har byen 57.000 indbyggere.
Fra ´spidsen’ tager vi nu den modsatte slugtkant, den der er gravet af floden Júcar. Det første vi møder er skilte, der fortæller om vandreruter i bunden af slugterne, og jeg er opsat på sådan en tur, men vi har sat for lidt tid af til dette besøg. Øv! Nu ser vi resterne af den gamle arabiske fæstning, og den er fin. Vi følger nu La Hoz de Júcar, som er anderledes end Huécar siden, idet den har mere spektakulære kanter, og så er der vand i floden dernede. Det var der ikke i Huécar. Der er bygget udsigtsplatforme, hvorfra man kan se og fotografere dette spektakulære naturfænomen.
På vejen rundt på Júcar siden støder vi på en mindesten til ære for Spaniens store forfatter Camilo José Cela – det er ham med Los Santos Inocentes (bog og film). Han har åbenbart besøgt Cuenca og skrev derom: ”Når den rejsende går gennem Cuenca, vokser der pludseligt vinger ud på hans sjæl. Han oplever ukendte verdener”. Ja, det er så sandt, så sandt, for et besøg i byen er noget man ikke må snyde sig selv for og det er virkeligt en anden verden man her præsenteres for.
Og nu har vores sjæle fået vinger og på dem flyver vi tilbage til turistkontoret for at høre, om der er kommet folk nok til den teatralske rundvisning i tunnellerne. Men ak, vi var de eneste to nysgerrige, så vi får vores penge retur og beskæmmede må vi traske tilbage til paradoren og slå benene op. Og når de engang er kommet op, er de svære at få ned igen. Vi havde ellers planer om at spise nede i ‘la parte baja´ hvor der lå spændende grønne restauranter, men dovenskaben bød os at spise på paradoren. Vi er ellers ikke store fans af paradormad, men her i Cuenca var det dog en undtagelse, og vi fik fine vegetarretter i den skønne patio, så alt var godt.
Det skal siges, at med til Cuencas seværdigheder hører ´La Ciudad Encantada´ – ´den fortryllede by´, som ligger ca. 30 km. fra Cuenca i nordøstlig retning. Det er en lille naturpark med eroderede klippeformationer, som man kan gå rundt imellem på en 3 km. lang rute. Jeg har besøgt stedet to gange og det kan absolut anbefales at tage denne afstikker med. Gå ind på http://www.ciudadencantada.es/es/home og se fotos af de helt specielle klipper, som har fået navne efter dyr eller ting, som de med lidt god vilje ligner. Det er et meget specielt og unikt sted, som man ikke må forsømme at besøge.
En anden seværdighed i nærheden af Cuenca er ´El Nacimiento del Rio Cuervo´ som Erik og jeg besøgte for en del år siden. Det er et meget smukt og enestående kildevæld, som vælter ned over klipper og fryder både øjne og sjæl med sin skønhed.
På vej nordpå fra Cuenca kører vi gennem La Serranía de Cuenca, som i naturskønhed og vildskab kommer helt bag på mig. Wow, hvor er der flot. Det må blive en anden god gang.
PS. Jeg kender og har besøgt to andre byer der er anlagt på samme måde: på en klippe mellem to floder: Minerve i Sydfrankrig (Occitanien) og Cuneo i det nordvestlige Italien (Piemonte). Er der nogen, der kender andre?
Af Else Byskov, foto av Erik Gadegaard och Else Byskov
