Mød Isa og Pepe fra PLAN INFOCA - Andalusiens regionale skovbrandslukningstjeneste

Klimaændringer forårsager flere ekstreme vejrfænomener som hedebølger, voldsomme storme og langvarig tørke. Det er noget, vi, der bor i Andalusien, må vænne os til at leve med, men der er én følge af klimaændringerne, som måske truer mennesker og naturmiljø mere end noget andet.

I de senere år er hyppigheden og omfanget af skovbrande steget markant. Canadas næsten uslukkelige brande har ført luftbåren aske helt til Europa, men skovbrande på hjemmebane er også blevet sværere at kontrollere. La Danesa mødte et beundringsværdigt ægtepar, der arbejder for den andalusiske skovbrandslukningstjeneste i det vestlige Málaga. Isabel María Moreno Jiménez (52) og José del Río González (54), eller Isa og Pepe blandt venner, bekæmper og forebygger skovbrande og andre naturkatastrofer – hun som beredskabsleder og han som teknisk ansvarlig for brandoperationer. Jeg fulgte med dem på arbejde og hørte om beredskabsplanen og alle de udfordringer, som nutidens skovbrandmandskab står overfor.

Den historiske Sierra Bermeja-brand

Onsdag den 8. september 2021. Klokken er næsten 22.00, og Isa og Pepe har netop sat sig for at spise aftensmad, da meldingen kommer om en brand i Sierra Bermeja nær Estepona. Inden for få minutter er begge på vej iført fuldt brandudstyr – Pepe i Infoca-jeepen med radiokontakt til det provinsielle operationscenter i Málaga og Isa med sin enhed.

Så snart de nærmer sig brandstedet, ses et flammehav mod den mørke nattehimmel. Ingen vidste på dette tidspunkt, at denne brand ville ødelægge 8.401 hektar skov og koste en brandmand livet, hvilket gjorde den til én af de værste brande i Málagas provinsens historie.

Trods et mandskab på flere tusinde, der arbejdede døgnet rundt, spredte flammerne sig til syv kommuner – Estepona, Casares, Jubrique, Genalguacil, Júzcar, Faraján og Benahavís – hvor 2.670 mennesker blev evakueret. Branden hærgede i seks dage, før den blev erklæret “under kontrol”, men arbejdet stod på i hele 46 dage, før den officielt var slukket.

Hvad er PLAN INFOCA

Andalusiens regionale forvaltningsplan for skovbrande, Plan Infoca, har eksisteret siden 1985 og omfatter tiltag og systemer til forebyggelse, brandslukning og restaurering af nedbrændte områder.

I 2025 mobiliserer planen den største enhed i regionens historie med et budget på 257 millioner euro, hvor 43,2 % går til slukningsarbejde og 56,8 % til forebyggelse. For at sikre maksimal dækning og hurtig respons inkluderer det over 4.700 fagfolk, et regionalt operationscenter, otte provinsielle operationscentre, 23 skovforsvarscentre, ti undercentre, tre specialbrigadebaser, 186 udkigsposter, 40 luftfartøjer, 28 helikopterlandingspladser, elleve flyvepladser, 1.011 køretøjer, 119 brandbiler og 2.200 vandbassiner.

Fra jordemoder til brandmand

Hverken Isa eller Pepe havde planlagt at arbejde med brandslukning, men tilfældigheder bragte dem sammen, og siden har redningstjenesten været deres andet hjem.

Pepe: Jeg ville være teknisk tegner som ung, men efter at have arbejdet et år savnede jeg naturen. Jeg har altid elsket at vandre i bjergene, så i stedet for at læse videre til arkitekt besluttede jeg mig for at blive skovbrugsingeniør.

Isa: Min familie har altid arbejdet med skov- og landbrug, men jeg drømte om at blive jordemoder. Jeg manglede point til optagelse og måtte tage ekstra kurser, hvor jeg mødte Pepe. Jeg ændrede planer og begyndte på skovbrugsingeniørstudiet, fordi faget spænder bredt og giver mange muligheder.

Efter studiet søgte vi begge til Infoca i Ronda, men uden erfaring måtte vi først arbejde to år med brandslukning i Toledo og et år på en helikopterbase, før vi i 2004 fik job på skovforsvarszentret (CEDEFO) i Ronda.

Isa startede som brandspecialist, men blev hurtigt gravid. Med små børn kunne vi ikke begge fortsætte i det krævende arbejde, så jeg tog en pause. I 2019 kontaktede Infoca mig igen, og efter prøver og vikariater fik jeg fast stilling sidste efterår. Nu er jeg ansvarlig for udkigsposter, logistik ved udrykninger og brændbarhedsstudier.

Pepe er én af tre driftsteknikere, der leder brandslukningsarbejdet i det vestlige Málaga. Vi arbejder i turnus, hvor én har fri, én er på 24-timers vagt, og én står klar ved helikopteren.

Pepe: Når en brand bryder ud i vores område, er det mit job som teknisk ansvarlig at afgøre, hvilke ressourcer der skal tildeles i hver nødsituation. Hvis branden spreder sig, og vi er nødt til at tilkalde enheder fra andre områder, overtager operationscentret i Málaga ledelsen. Helikopteren sætter mig og mit team af ved branden, så jeg kan vurdere situationen. Samtidig har vi en teknisk ansvarlig i luften, som afgør, hvor vandet skal slippes. Arbejdet er en fælles indsats – mandskabet på jorden kan ikke gøre noget uden vand, og luftressourcerne har brug for holdene på jorden til at bearbejde terrænet og slukke flammerne.

Ikke et job for alle

De fleste brandfolk har baggrund i land- eller skovbrug, men det vigtigste er ifølge Isa og Pepe, at man forstår alvoren, er stærk både fysisk og psykisk, og ikke lader sig skræmme.

Isa: Jeg er ikke bange på jobbet, men jeg kan godt forstå, at nogen kan blive overvældet, når de står over for en skovbrand for første gang.

Pepe: Jeg er aldrig bange – hverken i luften eller på jorden – men det, der bekymrer mig, er ansvaret, jeg har for enhederne. Infocas sikkerhedsapparat fungerer rigtig godt, men ingen kan kontrollere naturen. Jordmandskabet arbejder generelt kun på flankerne og på læsiden af branden, men hvad nu, hvis vinden pludselig vender, og en enhed bliver omringet af flammer?

At arbejde i skovbrandbekæmpelsestjenesten er ikke for alle. Få kvinder går ind i faget, og Isa er stadig den eneste kvindelige brandmand på operationscentret i Ronda. Men tingene er ved at ændre sig. Byen har nu en studielinje for redningsberedskaber, og flere og flere unge søger job og ønsker at tage deres praktik hos Infoca.

Isa: Dengang der var brand i gamle dage, tog man ud til landsbyerne og hentede folk til at hjælpe, men i dag kræves der specialuddannelse, træning og optagelsesprøver. Vi er den eneste beredskabsenhed, hvor kravene er de samme for mænd og kvinder, hvilket også inkluderer fysiske og psykotekniske prøver. Fastansatte evalueres hvert år, og hvis man ikke opfylder kravene, får man en advarsel. Normalt overføres ældre ansatte efterhånden til mindre fysisk krævende stillinger som overvågningsposter eller chauffører.

Infocas arbejde handler ikke længere kun om skovbrande. Sidste år blev det Andalusiske Agentur for Sikkerhed og Omfattende Krisehåndtering, EMA, oprettet. Det omfatter alle strukturer for civilbeskyttelse i nødsituationer og dækker alle former for naturkatastrofer og nødsituationer, som f.eks. oversvømmelser og eftersøgning af personer, der er forsvundet i naturen. Derfor var Infoca for eksempel aktiv og sendte ugentlige konvojer under oversvømmelseskatastrofen i Valencia i 2024.

En dag på Infoca-basen

Infocas operationscenter i Ronda ligger i et bevogtet parkområde uden for byen og er et af de største og bedst udstyrede centre i Andalusien.

Pepe: Hver andalusisk provins har to eller tre skovforsvarscentre, afhængigt af skovarealet. Málaga har to – ét i Ronda og ét i Colmenar nordøst for Málaga. Centret her i Ronda dækker over 30 kommuner fra Serranía de Ronda til Costa del Sol. Vi har adgang til 21 enheder, hver med et mandskab på syv personer plus køretøjer og udstyr, og vi har folk på vagt døgnet rundt. Når en brand meldes, skal enhederne være i helikopteren inden for ti minutter. Infoca kan også sende os til skovbrande uden for regionen eller endda til udlandet.

Centralt på basen ligger en enorm helikopterlandingsplads, hvor en knaldgul helikopter står klar til at lette. Ved siden af helikopterpladsen ligger et vandbassin, hvor helikopterne flyver ind og fylder sine slynger (kaldet bambi), der kan tage op til 1.300 liter vand. Et par tanke sikrer, at helikopterne aldrig løber tør for brændstof, og en mekaniker tjekker disse arbejdshestes maskiner dagligt.

Pepe: Hvilke luftfartøjer der bruges i slukningsarbejdet, afhænger af omstændighederne. Fokker-flyene, som henter vand fra hav og søer, kan tage op til 5.500 liter vand, men de kan ikke manøvreres på samme måde som helikoptere. Fly bruges gerne i brændfronten, mens helikoptere arbejder langs flankerne og i mere utilgængelige områder. Vi bruger også mindre fly, hvor vandet tilsættes et rødt, flammehæmmende middel, som imprægnerer vegetationen og viser jordmandskabet og andre fly, hvor der allerede er sprøjtet.

Helikoptere bruges kun, når branden er bekræftet, og det vurderes, at luftfartøjer er nødvendige. I Canada, hvor skovområderne er enorme, bruges luftpatruljering til at opdage brande, men vi har ikke lige så store områder, så vi bruger i stedet et overvågningsnetværk med vagthytter. Helikoptere er også meget dyre at have i luften, og hvis vi flyver rundt for at lede efter brande, risikerer vi, at vi ikke kan flyve, når det virkelig gælder, da piloterne kun må flyve to timer ad gangen, før de skal holde en pause på 20 minutter. Vi bruger også droner ved større brande for at præcisere omkredsen og opdage andre brændbare områder ved hjælp af infrarød stråling – så længe dronerne ikke forstyrrer andre luftfartøjer. Om natten, når der ikke kan flyves, foregår slukningsarbejdet ved hjælp af jordmandskab med brandslanger og kraftige terrængående køretøjer, der kan manøvreres i stejlt terræn.

Isa: Vi får faktisk udført meget slukningsarbejde om natten, fordi temperaturen falder, og luftfugtigheden stiger. Samtidig kan vi lettere se, hvor flammerne er.

Brandårsager og brandudvikling
På dage med høj brandrisiko er der stor sandsynlighed for, at der opstår en brand et sted i det vestlige Málaga-provins, især på Costa del Sol, som er tørrere, har flere mennesker, mere bebyggelse og motorveje, der kan føre til skovbrande.

Pepe: De fleste brande skyldes uforsigtige handlinger og uagtsomhed. I perioder med høj skovbrandfare er bål, grill, afbrænding i landbruget og brug af motoriserede maskiner i skovområder forbudt. Disse kan skabe en gnist, og det kan være nok.

Infocas efterforskningsenhed for skovbrande kan ofte pege ret præcist på, hvor en brand er startet, men ved ikke altid hvorfor eller hvordan.

Isa: Hvis en brand startes med en lighter, efterlades der ingen beviser – i modsætning til cigaretskod, glasskår eller et lynnedslag. Da vi arbejdede i Toledo, viste miljøagenten os startpunktet for en brand, hvor vi kunne se en perfekt udbrændt tændstik! Før i tiden var flere brande påsatte, især af bygherrer, som ville bygge i skovområder, men loven er heldigvis ændret nu. Selv fuldstændigt nedbrændte skovområder kan ikke omklassificeres i mindst ti år. Loven forbyder også brug af nedbrændt materiale, så ingen brænder skov af den grund længere.

Skovbrande har en døgncyklus, hvor risikoen for at de starter er størst midt på dagen, når det er varmest. Samtidig har klimaforandringer med længere somre og kortere vintre forlænget skovbrandsæsonen.

Pepe: Men klimaet er ikke den eneste årsag til, at skovbrande er kraftigere i dag. Tidligere brugte folk skoven og tog faldne grene med hjem som brænde. Husdyr blev sendt på sommergræs i bjergene, hvor de spiste buskadset under træerne – det, som nu vokser vildt og kan “fodre” brandene. Vi har enorme forladte skovområder. Et af de få undtagelser er Andalusiens korkskove, hvor vegetationen omkring holdes nede takket være høsten af korken. Derfor er der færre brande dér.

Isa: Om vinteren arbejder vi med forebyggelse, som vedligeholdelse af brandbælter. Det er næsten umuligt for et brandbælte at stoppe flammerne ved en kraftig trætopsbrand, men hvis branden bevæger sig langsomt, er de virkelig effektive. De fungerer også som flugtrute for slukningsmandskabet og som et sikrere sted at arbejde.

Bedste hjælp er at holde sig væk

Som professionelle i brandbekæmpelsen er Isa og Pepe taknemmelige for, at folk ønsker at hjælpe under en skovbrand, men deres råd er klart: Hvis du ser en brand, så ring 112 og kom væk så hurtigt som muligt.

Isa: Problemet i dag er, at alle ringer 112 for enhver lille røgsky. Vi får endeløse opkald fra vejen ved San Pedro, hvor “brandene” ofte viser sig at være bønder der brænder planteaffald om efteråret.

Pepe: 112-tjenesten har bragt os et stort skridt fremad, men Infoca skal bekræfte, om der er brand eller ej. Vi sender den nærmeste enhed med udrykningskøretøj ud, og hvis det er en lille brand, kan de eller det lokale brandvæsen slukke den. Men hvis der er den mindste tvivl, tager vi afsted med helikopteren.

Folk parkerer ofte tæt på brande for at se, hvad der sker, hvilket kan give problemer for udrykningskøretøjerne. Men det er ikke kun tilskuere og fotografer, der kan skabe problemer i en nødsituation.

Isa: Mange ser en brand og tænker straks: “Jeg vil tage hen og hjælpe!” Det er naturligt at tænke sådan, når man ser bjergområderne omkring sin hjemby brænde, men hvis man ikke ved, hvad man gør i en brandsituation, er man simpelthen et problem. Det er vigtigt ikke at stå i vejen for brandfolkene. Jeg forstår godt, at folk gerne vil hjælpe, men der skal specialister til for at slukke skovbrande.

Pepe: Vores første prioritet er at beskytte menneskeliv, derefter boliger og ejendom og til sidst skov og natur. Derfor er det bedst at holde sig væk og lade os udføre vores arbejde.