Málaga er en by med en meget privilegeret beliggenhed under varme himmelstrøg ved Middelhavet. Der hersker en dejlig, positiv stemning i byen og nu er den blevet shinet helt op og er mere attraktiv end nogensinde. Da H.C. Andersen besøgte byen i 1862 var han meget begejstret og skrev uhyre positivt om den i bogen ´I Spanien´. Det er måske derfor, at bystyret har fået en fin statue af den store danske digter opsat på Alameda, hvor han sidder på en bænk i nærheden af det sted, hvor han havde indlogeret sig. Men i dag er Málaga forvandlet til et overflødighedshorn af spændende steder at besøge: de hyggelige gader i centrum, den nye havnefront, Alcazaba, Gibralfaro, det romerske teater, katedralen og ikke mindre end 37 museer. Der er nok at tage fat på, så vi tager en to dages tur til byen, hvor vi overnatter midt i centrum.
Se her hvad H.C. skrev om Málaga: ”Folk saae alle sammen ud, som om de vare i godt Humeur, som om Livet kun viste den solbelyste Side, man havde indtrykket af Glæde og Livsfriskhed. Málaga, dejlige By, her bliver jeg hjemme”.
Ja, der er ´good vibes´ i byen, som livsfriskhed måske kan oversættes til i dag. Byen har de seneste 20 år haft et bystyre med visioner og fornyelse for øje, og det kan både ses og mærkes. Der er blevet bygget om og renoveret sådan at alt nu fremstår nypoleret og attraktivt.
Vi havde valgt at bo på det lille boutique hotel Teatro Romano, lige overfor det gamle romerske teater i centrum og det var superfint. Vores første besøg var i det fine lille glasmuseum på Plaza Santísimo Cristo de la Sangre. Det er ejeren af museet, der sidder og tager imod betaling, og han bor selv ovenpå. Museet ligger i et smukt restaureret herskabshus fra 1800 tallet og er meget hyggeligt. Man bliver vist rundt af kyndige damer, der viser én hele glassets historie fra Byzans til Bodum. Der er 3000 forskellige stykker glas at se på, men det bedste er nok selve huset, som er smukt og indbydende. Åbningstid er fra 11 til 19, mandag er lukkedag.
Nu går vi ned til markedet og stikker næserne ind, for et skønnere og mere livligt marked med et større udvalg af herlige varer skal man lede længe efter.
Vores foretrukne restaurant i Málaga hedder La Deriva og den ligger på Alameda Colón 7. Her går vi nu hen for at få vores livretter: ajo blanco con mango, patatas bravas, ensaladilla rusa og humus. Det hele smager skønt og er et fund til prisen: 5 € pr. ret.
Og således mættede drager vi videre og nu må jeg tage de helt store ord i brug: Vi skal se El Museo de Málaga, som for nyligt er blevet flyttet hen i den gamle toldbygning fra 1829. Det er kun 1 ½ år siden, at museet åbnede her, og det er helt fantastisk! Dels er bygningen flot og fin til formålet og dels er de udstillede fund helt imponerende. Ja, man bliver taget ved hånden og ført igennem hele Málagaprovinsens historie fra de første huleboere til moderne tider. Det er ikke så lidt, der er sket her i provinsen, og vi måtte beskæmmede indrømme, at vi ikke havde kendskab til en brøkdel af historien inden besøget. Men her kan man se de første fund fra stenalderen, grundlæggelsen af byen af fønikerne omkring 770 f.K. og op gennem tiden til i dag. Byen er knap 3000 år gammel og er dermed en af verdens ældste. Der er storslåede fund fra romertiden, især fra Cártama, som var en betydelig by dengang. Kæmpe marmorstatuer og et mosaikgulv som i en balsal er fundet og udstillet her. Også maurerne satte et stort præg på byen, for de havde indrettet et palads ved kysten og et forsvarsværk oppe på bjerget. Det skal vi se senere, men her skal det lige nævnes, at voldsomme kampe fandt sted i byen under de kristnes forsøg på at smide maurerne ud. I 1487 generobrede de kristne byen, og alle de derboende maurere blev enten solgt som slaver eller foræret væk til dem, som de kristne skyldte tjenester. Jo, blodigt og sindsoprivende har det været.
Nede på museets stueetage kan man se betydelige kunstværker malet af fremtrædende kunstnere fra provinsen. Det er alt sammen meget interessant og jeg kan ikke anbefale et besøg på museet nok. Det er et must og det er gratis at komme ind.
Nu trænger vi til at få læsket ganen, så vi begiver os til fods ud til La Malagueta til det prægtige og nyåbnede hotel Gran Hotel Miramar, på adressen Paseo de Reding 22. Hotellet blev indviet i 1926 af kong Alfonso XIII og er tegnet af Fernando Guerrero Strachan – et prægtigt hotel er det. Under borgerkrigen blev hotellet brugt som hospital og senere fungerede det som domhus. Men nu er det atter hotel og et flot et af slagsen – ja, det er toppen af luksus og med i kæden The Leading Hotels of the World. Priserne ligger fra omkring 300 € for et dobbeltværelse til 2900 € for kongesuiten. Men vi skal bare ind og kigge, og oppe på 7. sal ligger baren. Her tager vi op og læsker ganen med et glas champagne til 9 €. Det er jo til at overkomme, og vi nyder at stå deroppe på tagetagen og se ned over den smukke have og havet og byen. Det er en lille herlig oplevelse.
Skråt overfor hotellet ligger den engelske kirkegård og den vil vi gerne se. Sagen er den, at før 1831 var det kun katolikker, der kunne blive begravet på en kirkegård i Spanien. Når en protestant døde, kunne han kun blive begravet på stranden og det skulle foregå om natten. Han skulle begraves i stående stilling og så måtte man derefter overlade ham til havet og de omstrejfende hunde. Man kan selv regne ud, hvordan det gik, og det var jo ikke kønt. Derfor ansøgte den britiske konsul William Mark om at få et stykke land, hvor man kunne begrave protestanter, og i 1829 gik bystyret endelig med til at give ham et stykke land udenfor byen, på vej mod Almería. Kirkegården blev indviet i 1831 og er den første protestantiske kirkegård i Spanien. Det er en lille oase og er hvileplads for en del kendte mennesker, herunder den engelske forfatter Gerald Brenan, som bl.a. skrev South from Granada, som er en herlig beskrivelse af livet i Las Alpujarras i 1920erne og som er filmatiseret til en bedårende film. Kirkegården er åben fra 9 til 15.
Nu slentrer vi tilbage til byen og stiler med faste skridt hen til gaden Calle Strachan, opkaldt efter arkitekten til Gran Hotel Miramar. Her ligger nemlig isstedet over alle issteder. Glem alt om italiensk is! En bedre is end her på Giolatto findes ikke. Gaden ligger tæt på domkirken og hvis man besøger Málaga uden at smage denne is, bør man spærres inde eller sættes i gabestok. Så er det sagt.
På vejen op mod vores hotel passerer vi domkirken med den asymmetriske facade, det gamle bispepalads, som nu er museum, og det romerske teater, som tog 60 år at udgrave.
Næste morgen vil vi bestige Gibralfaro, så fra vores hotel skal vi bare krydse vejen ved Plaza Jesus el Rico og gå op ad den lille vej Mundo Nuevo. For enden ser vi en lille tunnel og den skal vi igennem. Vi følger nu blot stien op til Gibralfaro og efterhånden som vi stiger, bliver udsigten ned over byen flottere og flottere. Gibralfaro var et forsvarsværk, som var bygget at maurerne. Det var forbundet med kaliffens bolig Alcazaba nede ved kysten ved hjælp af en korridor mellem to høje mure. Det var jo smart, for så kunne man gå i sikkerhed imellem de to vigtige bygninger. Oppe på Gibralfaro kan man gå på brystværnet hele vejen rundt og det er sjovt. Man har udsyn til alle sider og kan se om der kommer fjender. Og man kan putte sig i de forskellige små tårne, hvor vagterne stod i al slags vejr. Desværre er korridoren, kaldet La Coracha, lukket, men den skulle snart åbne, har jeg hørt, så vi alle kan prøve denne herlige smutvej.
Og nu vil vi se Alcazaba, som er et meget flot kalifpalæ i stil med Alhambra, bare mindre imponerende. Der er smukke gårde med vandbassiner, der er afdeling for haremmet, fine udsmykkede buer og smukke rum. Absolut et besøg værd. Og lige nedenfor ligger det romerske teater, som man ved samme lejlighed kan gå ind og vandre rundt i.
Inden vi drager hjem, vil vi lige op på Plaza de la Merced og spise frokost og se Museo Casa Natal de Picasso, som ligger på pladsen. Pladsen er superhyggelig og vi fik dejlig frokost men Casa Natal er et flop. Der er nærmest ingenting at se, så det besøg kan man spare sig. Men her kommer en liste over de museer, som vi selv har set i byen og som bestemt er værd at se: Museo Picasso, med mange af hans fine værker og spændende skiftende udstillinger; Centre Pompidou med moderne kunst beliggende nede ved Muelle Uno, den nye havnefront; Centro de Arte Contemporáneo med mere moderne kunst; Museo Carmen Thyssen med kunstværker af mange kendte kunstnere; det russiske museum med en masse flotte værker fra St. Petersborg. Der er mange flere at besøge, så man kommer ikke til at kede sig i Málaga. God fornøjelse!
Til sidste skal det lige siges, at Málaga har et projekt, der hedder ”Smart City Málaga” som går ud på at lave mere grøn energi og spare på strøm. Byen er også med i et internationalt projekt om at indføre grønne biler. Og så er det også La Diputación de Málaga, der har taget initiativ til Gran Senda de Málaga, som er en 650 km. lang vandre rute rundt i kanten af provinsen. Jo, her er visioner og vidsyn, så nu kan H.C. Andersen glæde sig i sin himmel.
