Den blå og gule kyst? Nej, vi taler ikke om Sverige. La Danesas journalist har været i Frankrig og besøge den franske riviera, også kendt som den blå kyst, Côte d’Azur i Provence. Turens tema var Mimosevandring, og i det tidlige forår er dele af den blå kyst helt gul af de smukke mimosetræer, der står i fuldt flor. Det skal dog siges, at man ikke skal tage til Frankrig og Côte d’Azur for synet af de smukke mimosetræer alene, for her på Costa del Sol og andre steder i Spanien kan man også se de smukke træer med de nydelige gule blomster i al deres pragt. For eksempel er der i Guadalhorce og i området omkring Plaza Mayor og lufthavnen ganske store Mimosebestande.
Foreløbig er det desværre lidt besværligt at besøge Côte d’Azur fra Málaga, da der ikke går direkte fly til Nice herfra. Der er en række alternative ruter at vælge imellem, men i dette tilfælde billigst at flyve Málaga-Oslo-Nice med Norwegian. Definitivt en omvej! Så via Oslo blev det og med ankomst i Nice midt på dagen – desværre i temmelig dårligt vejr. Ligesom i Spanien har Frankrig også haft en lang og kold vinter med meget dårligt vejr.
Fra lufthavnen i Nice gik turen direkte videre langs kysten til den hyggelige middelalderlandsby Bormes-les-Mimosas, som er smukt beliggende på en fjeldside ca. 6 km fra havet. Her besøgte vi en planteskole, som har specialiseret sig i Mimose, hvor vi så og fik forklaret, hvordan de dyrker denne eksotiske plante. Gartneriet har hele 180 arter i sortimentet, og vi lærte, at de flotte planter, som vi ser mange steder i naturen og næsten tager for givet, faktisk stammer fra Australien. De foretrækker sur jord med høj fugtighed, noget som har begrænset udbredelsen af denne plante, da størstedelen af Middelhavskysten består af kalksten, som er alkalisk og giver jorden en høj pH-værdi – altså det modsatte af sur jord med lav pH-værdi. Dette er også tilfældet på Costa del Sol, og det forklarer hvorfor, man hovedsageligt ser Mimosetræer langs kysten, ofte nær floder, og i områder med meget vand og (næsten) aldrig i bjergområderne. Spaniens bjergområder består for det meste af den omtalte kalksten.
Efter check-in og en udsøgt 3-retters middag på det smukke og charmerende familiedrevne boutique-hotel Hostellerie du Cigalou var vejen til sengen kort for de fleste af turens 29 deltagere, som alle så frem til morgendagens vandretur langs kysten. Vandreturen næste dag levede op til forventningerne til trods for, at vejret ikke viste sig fra sin bedste side. Regnen, der var faldet i løbet af natten, havde gjort nogle af stierne glatte, og derfor passede det godt med 10 km vandring på ca. 3,5 time. Overalt så vi smukke mimoser, fyrretræer, yndige små landsbyer og en utrolig smuk – i forhold til Costa del Sol – næsten urørt kystlinje.
Om eftermiddagen var der lagt op til en lille spadseretur i de smalle gader i Bormes-les-Mimosas, og alle lod sig fascinere af den utrolig smukke landsby med imponerende udsigt ned mod havet og de omkringliggende bjergområder. Selvom byen har under 10.000 indbyggere, findes der en række gourmetrestauranter, så om aftenen var der individuel middag med noget for enhver smag.
Den tredje dag forlod vi Bormes-les-Mimosas tidligt om morgenen og tog med bus og båd langs kysten til Port Grimaud, St. Tropez, St. Maxime og St. Raphael, før vi til sidst ankom til Cannes og det 4-stjernede hotel Clarion Suites Cannes Croisette, som skulle være vores base de næste fem nætter. Alle landsbyerne og stederne på ruten er utrolig smukke, og det er især en fornøjelse at besøge dem om foråret, inden folk valfarter til Côte d’Azur i turistsæsonen. Den blå kyst er også meget populær blandt franskmændene selv, og mange franskmænd tager på ferie her, så ofte de kan. Port Grimaud er en lille landsby, som består af huse, der står på pæle i havet, stærkt inspireret af Italiens Venedig, og den er utrolig velholdt, med både faste boliger og ferieboliger, som slynger sig langs kanalerne. De fleste har båden ”parkeret” lige uden for deres hus, for her er båd mere praktisk end bil. St. Tropez er kendt af de fleste, og det er et sted, man bør besøge mindst én gang i livet. Det er et af jetsetternes favoritsteder og uanset hvilken tid på året, man kommer, ligger der en imponerende samling luksusskibe i havnen. I modsætning til Puerto Banus har St. Tropez stil og klasse, og hvem ved, måske er man heldig og træffe personen, der har sat St. Tropez på verdenskortet: Selveste Brigitte Bardot!
På fjerdedagen skulle vi igen ud at vandre, og da bussen havde kørt os fra Cannes til landsbyen Mandelieu-la-Napoule ca. 45 minutter væk, gik vi igen ca. 10 km til foden af Alperne, som stadig var dækket af sne. Et utrolig smukt syn, også med kontrasten til de gule Mimoser, der vokser vildt på bjergsiderne her. Det er ikke uden grund, at Mandelieu kaldes mimosens hovedstad, og der var mimosetræer overalt hele vejen til den lille bjerglandsby Tanneron, som ligger på toppen af en bakke. Her spiste vi medbragt picnic ude i skoven, før vi igen blev hentet af bussen og kørt tilbage til hotellet.
På dag nummer fem drog vi igen tilbage til Tanneron, som var udgangspunkt for vandringen til en anden landsby i en anden retning; Pégomas. Men først fik vi en rundvisning på Forcerie Vial, som er en utraditionel type gartneri, ejet af en familie for hvem mimoser er en lidenskab. Her lærte vi, hvordan mimoser kan benyttes i både madlavning, vin, parfume og andre kosmetiske produkter. Vi fik også mulighed for at smage på mange af produkterne, og de allerfleste benyttede anledningen til at købe diverse mimose-produkter med sig hjem. Både smagen og duften er fantastisk! Velankommet i Cannes var der lige tid nok til et bad og lidt afslapning, før turen fortsatte til en lokal restaurant og et umage 3-rettersmåltid, der som de fleste andre måltider var inkluderet i turens pris.
Den sjette dag var formiddagen sat af til fritid på egen hånd i Cannes, og mange benyttede disse timer til en tur i hoved- shoppinggaden, der lå lige bag hotellet. Andre nød en udsøgt fransk frokost ved havet på en af de mange lækre restauranter. Det franske køkkenet er ikke verdenskendt uden grund, og man bliver sjældent skuffet over maden langs Côte d’Azur. Sidste halvdel af dagen var der bådtur til en af de små øer uden for Cannes, nemlig munkeøen Île Saint-Honorat, der i dag har ca. 20 munke boende, som producerer vin i verdensklasse og er leverandør til mange af Michelin-restauranterne og -hotellerne. Her får man desværre ingen smagsprøver, men det kan stærkt anbefales at købe en af flaskerne med hjem, om ikke andet fordi man har været der og besøgt produktionsstedet. Øen er blot 1,5 km lang og 400 meter bred, så der er ingen fare for at fare vild. Desuden er øen og dens farvand meget smukt, så det anbefales at spadsere en tur rundt på hele øen.
Den syvende og sidste hele dag på turen bød på et besøg i parfumebyen Grasse, som i mange århundreder har vært centrum for verdens parfumeindustri. Her besøgte vi en blomsterfarm, som pga. sin høje kvalitet har leveret rose og jasmin til blandt andet parfumehuset Dior. Jeg købte et glas syltetøj lavet på roser, og jeg må sige, at det er det bedste syltetøj, jeg nogensinde har smagt! Efter at have besøgt byen Grasse og en af parfumefabrikkerne, som også fungerer som et museum, gik turen videre til de små landsbyer Pont du Loup og Tourretes sur Loup, og i førstenævnte besøgte vi en konfektfabrik, som bruger blomster og frugt i fremstillingen af alverdens søde sager. Et interessant og spændende indslag med masser af indkøbsmuligheder.
Om aftenen var der fælles afskedsmiddag på havnen i Cannes, og næste morgen kørte bussen os til Nice, hvor vi havde en tidlig afgang mod Oslo. Alle gav udtryk for, at det havde været en fantastisk tur til trods for, at vi ikke havde vejrguderne på vores side, og flere nævnte endda, at de gerne ville på samme tur næste år. Og hvem ved, måske La Danesas journalist bliver en af dem? Turen kan i alle tilfælde varmt anbefales.
Turen ”Mimosevandring i Sydfrankrig” var arrangeret af det norske rejsebureau Vitus Reiser med Tom Halvorsen som rejseleder.
For mere information se
www.vitusreiser.no
