Det danske magasin i Spanien
Bodytalk – om livet, når det gør ondt

Bodytalk - om livet, når det gør ondt

Udefinerbare smerter, smerter uden kendt årsag og smerter som tilsyneladende er immune overfor smertestillende medicin – det er den typiske indledning på en samtale med en ny klient i min klinik. I mangel på bedre stilles ofte en diagnose for blot at stille en, kan man få indtryk af, og en sådan kan lyde: Gigt, slitage, fibromyalgi, piskesmæld… I min optik er det alt sammen symptomer på, at noget er galt – og ikke årsagen til smerterne.
I nogle tilfælde ledsages smertesnakken af en opremsning af en lang række problemer med børn, ægteskab, økonomi, brudte familiebånd og slidte venskaber, sex, job, søvnløshed, allergi etc. etc. Mens andre er overbeviste om, at de lever i 100% balance med deres omgivelser, og ikke oplever andre lidelser end netop smerterne.

 
Når jeg under BodyTalk-sessionen bevæger mig ind ‘i zonen’, hvor jeg er helt frigjort af tankemønstre og overbevisninger om, hvad der er galt med klienten, dukker der ofte noget op, som ikke ser ud til at have nogen umiddelbar sammenhæng med det problem, som klienten opsøger mig med. Der er tit tale om noget meget dybtliggende; erindringer eller fangede følelser, som er lagret i den svært tilgængelige underbevidsthed.
 
Et eksempel er en kvinde, der i mange, mange år har opfattet det piskesmæld, hun fik efter en bilulykke, som en diagnose, en kronisk tilstand af smerter i først og fremmest nakke og hoved, men med masser af tilstødende smerter ud i armene, ned i lænden og ud i benene. Hun har bygget et enormt pilleforbrug op og modtaget et hav af behandlinger. I sessionen dukkede der først en virus op, som hun ikke var klar over, at hun havde i kroppen. Efterfølgende skulle det vise sig, at den i årevis havde været skyld i en forhøjet kropstemperatur med nedsat velvære til følge samt hævelser og rødme ved både tå- og fingernegle. Det var først, da disse symptomer forsvandt to uger efter sessionen, at hun rettede fokus på dem. Piskesmældssmerterne havde fået lov at fylde det hele.
 
Senere i sessionen kommer der en Aktiv Hukommelse op.
Aktiv Hukommelses-teknikken er den mest direkte vej til de bevidste og underbevidste tankemønstre og overbevisninger, som kan være roden til symptomer, helbredstilstande og sygdomme i vores KropSindÅnd-kompleks.
En aktiv hukommelse lagres med en følelsesmæssig ladning. Det sker, når vi ikke får behandlet det følelsesmæssige indhold af en given oplevelse. Underbevidstheden fastholder simpelthen erindringen og kroppen lagrer den i musklerne og bindevævet. En passiv hukommelse er derimod en normal, sund erindring lagret i et ukompliceret hukommelsesmønster.
 
Mange smerter kan være kroppens måde af aflede fokus på, så vi ikke oplever følelsesmæssigt traume. Smertestillende behandling kan lindre på den korte bane, men symptomerne kommer hurtigt igen, medmindre den oprindelige følelsesmæssige årsag og de underliggende tankemønstre er 100% løst op.
De aktive hukommelser skal altså neutraliseres, så de ikke længere er skadelige for klienten hverken på det mentale eller det fysiske plan, men er sunde, passive hukommelser.
 
I dette tilfælde handler det om religion. Min klient er opdraget af stærkt religiøse forældre, hvor skyldspørgsmålet har spillet en meget stor rolle. Hele vejen igennem livet har hun enten følt skyld eller givet andre skylden for dette og hint. En kæmpe byrde, selvsagt – og så var hun end ikke klar over det…
Efter to opfølgende sessioner er smerteniveauet så reduceret, at hun kan trappe helt ud af pillerne, og tre måneder senere begynder hun på et nyt job efter at have været ude af arbejdsmarkedet i flere år pga. smertehelvedet.
 
Hun skrev til mig:
Jeg har fået stor nytte af BodyTalk: Fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og spirituelt. Efter sessionerne har jeg ikke haft en eneste forkølelse, hvilket jeg ellers altid har om vinteren. Jeg sover som en sten om natten, og vågner frisk og veludhvilet om morgenen med en positiv forventning til dagen. Det er slut med at føle, at en ny dag truer forude! Og der er heller ikke mere Stakkels mig! Jeg har genoptaget kontakten til min søster og arbejder på forholdet. Jeg har skabt nogle sunde grænser for, hvad jeg kan og vil. Er det virkelig mig?, tænker jeg af og til. Wow!
 
Min klient vidste selvfølgelig godt, at hendes barndom var kraftigt påvirket af forældrenes religiøsitet, men hun havde ingen anelse om, at de følelsesmæssigt ubehandlede barndomserindringer havde sat sig fast i kroppen og forsøgte at råbe hende op via smerterne.
 
Igen: BodyTalk er ikke psykoterapi, så min klient behøvede ikke at tale hele sin traumatiske opvækst igennem med hverken mig eller andre. I stedet lykkedes det os at fjerne følelsens ‘støttepædagog’, og den aktive hukommelse blev gjort passiv.

Velkommen til BodyTalk Torreblanca!

Vil du bestille tid til en session eller have mere information om BodyTalk, er du velkommen til at ringe mig på tel. +34 607 62 91 06 – eller læse mere om BodyTalk på www.bodytalk-torreblanca.com

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.