Tigermyggen invaderer Andalusien

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Stikprøver fra den seneste undersøgelse i Málaga-provinsen, som fandt sted i sensommeren, da de var mest aktive, viser, at det tigerstribede insekt nu findes i 12 kommuner. Det irriterende lille insekt er en tilflytter, der oprindeligt hører til i Asien, men som kom til Spanien i 2004. Man ved med sikkerhed, at det var en lastbil, som transporterede dæk, der gav den ubudne gæst et lift fra Italien til Catalonien. Det er sandsynligvis også via lastbiltransport, at den er kommet til Europa i første omgang. Derfra har dens efterkommere fulgt handelsruterne til Cádiz og derefter til Málagaprovinsen, hvor den altså i dag er massivt repræsenteret i 12 kommuner. Det drejer sig om Alhaurín de la Torre, Benalmádena, Estepona, Fuengirola, Málaga, Marbella, Mijas, Nerja, Rincón de la Victoria og Torremolinos, som også havde problemer med myggen året før. Insektets nyest erobrede områder er Veléz-Málaga og Manilva, der ikke testede positivt i forrige års stikprøver, men som nu må kæmpe mod den ubudne gæst.
 

Et bid fra en tigermyg er værre en et bid fra en almindelig myg

Tigermyggen har et karakteristisk udseende, og har fået sit navn pga. de små hvide striber, den har på underkroppen og på benene. Det er som med alle andre myg kun hunmyggene, der stikker. Hunmyggen bider i løbet af dagen, og hun er ofte meget aggressiv og vedholdende. Hun kan godt bide en person flere gange, indtil hun har samlet nok blod til sin ægproduktion, hvorfor tigermyggens bid er mere irriterende og giver mere kløe, end et bid fra en almindelig myg.
Problemet med tigermyggen, hvis latinske navn er Aedes Albopictus, er, udover det ubehageligt kløende bid, at den bærer på tropiske sygdomme som chikungunya-feber og dengue-virus samt hjerteorm, der rammer dyr. Disse sygdomme er vira, der giver symptomer i form af muskel- og ledsmerter, og som i værste tilfælde kan føre til indlæggelse. I Spanien er risikoen for smitte dog fortsat meget lav.
Myggen lægger sine æg i stillestående vand. Æggene klækker i løbet af 10-14 dage og bliver herefter til larver, som kan boltre sig her, indtil de er store nok til at flyve væk. Den voksne myg kan blive fra 2-10 mm lang afhængig af yngleforhold og tilgængelig føde. Føden får de fra svampe, bakterier og andre små organismer, som de sier igennem små snabler. Det, at myggen kan lægge æg hvor som helst, der bare er en lille smule vand, gør den til en stærk overlever. Selv uden menneskeskabte vandreservoirer ville myggen stadig have et hav af ynglesteder at vælge imellem. Dog holder myggen sig for det meste i nærheden af ynglestedet, hvorfor det kan svare sig, at gøre sig umage med at fjerne stillestående vandpytter, hvor de kan lægge deres æg. Du bør altså tømme potter, bøtter, bokse og lignende regelmæssigt, hvis du ønsker at gøre dit område uattraktivt for myggene.
Gamle bildæk er også de perfekte ynglesteder for myg, fordi hulrummet i dækkene næsten altid er skyggefulde, og hvis de også indeholder en sjat vand, er de helt perfekte for myggene at finde sig tilrette i.

Den globale handel spreder myggene

Den asiatiske myg findes nu i dele af verden, hvor den slet ikke hører til, takket være den globale handel. Epidemiolog ved DTU Veterinærinstituttet, Rene Bødker, fortæller, at transport af eksotiske planter, f.eks. den spiralformede bambusstang kendt som ’lucky bamboo’, som kan købes i enhver blomsterhandler eller supermarked, er skyld i at myggene har kunnet finde til Sydeuropa. Myggene lægger deres æg i vandet, planterne står i – et perfekt fredeligt og fugtigt miljø, og så klækkes æggene ved ankomst eller undervejs og kan etablere sig i det sydeuropæiske klima eller i drivhuse.
Myggene vil formere sig, så længe de har adgang til stillestående vand og en blodkilde – os. Vi kan forebygge begge dele ved at eliminere vandkilderne samt smøre os ind i myggebalsam.
Pga. den globale opvarmning er der en risiko for, at myggen vil være i stand til at overleve i områder, den ellers ikke hidtil har kunnet overvintre i. Tigermyggen er set yngle så nordligt som på sydtyske rastepladser, og det er ikke til at sige, om den på et tidspunkt vil være i stand til at etablere sig i det skandinaviske klima. Lige nu er den globale handel ifølge eksperter så ekstrem, at det ikke er til at sige, hvilke myg vi har i verden om 15 år.
 

Af Louise Mercedes Frank

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa