Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
En af mine venner forærede mig for nylig et stort og tungt anatomiatlas.

Bogen er tysk og meget smukt illustreret. Jeg takker mange gange for den, og slår tilfældigt op i afsnittet om muskler, hvilket får tankerne til at glide tilbage til de ulideligt mange timer, jeg for mange år siden brugte til at terpe navne og funktioner på en masse muskler, jeg skulle kunne udenad til eksamen som sygeplejerske. Timerne på studierne af de mange og svære navne på vores muskler blev ganget op mange gange, da jeg senere blev den, der var underviseren på sygeplejeskoler og andre uddannelsesinstitutioner.

Muskeltyperne deles groft ind i 3 grupper

1. Glat muskulatur
Den glatte muskulatur arbejder ubevidst, og findes i de indre organer og blodkarrenes vægge. Den styres af det selvstyrende nervesystem.
2. Hjertemuskulatur
Hjertemuskulaturen arbejder hurtigt og udholdende og har sin egen rytme, der reguleres op og ned ved hjælp af det selvstyrende nervesystem.
3. Den tværstribede skeletmuskulatur
Den tværstribede skeletmuskulatur er den, der har betydning for, hvordan hele vores bevægeapparat fungerer.
• Den har betydning for alle bevægelser af krop og ekstremiteter.
• Den beskytter vores indre organer.
• Den tager del i varmereguleringen.
• Den medvirker i blodcirkulationen.

Brug musklerne eller mist dem

Bruger du ikke de dine muskler, falder de hen og bliver mindre og mindre og kan ikke holde sammen på leddene.
Vi har mere end 100 forskellige muskler, der styrker bevægelserne og holder os opretstående. Hvis du ikke bruger dine muskler, svinder de ind og bliver svage. Det har enhver erfaret, der har haft brud og måttet gå med gipsbandage.
Det er vigtigt med motion. Det både øger muskelmasse, styrke og knogletæthed.
Muskler kan lide at blive brugt, så hvis du ønsker at styrke en gruppe muskler, må du aktivere dem regelmæssigt. Det kan være en god ide at træne de større muskelgrupper, i kroppen, benene og armene.

Muskelsmerter

Smerter i muskler kan have mange årsager. Muskelsmerter kan ofte opstå, hvis de er blevet overbelastede f.eks. ved overtræning. De smerter forsvinder hurtigt.
Andre årsager til muskelsmerter kan være gigt, eller en skævhed i ryggen der gør, at du overbelaster visse muskelgrupper.
Muskelsmerter kan også komme ved en diskusprolaps, hvor der kommer tryk på nerverne til musklerne.
Har du dyrket meget sport og haft mange fibersprængninger, kan der komme arvæv i musklerne, der giver muskelsmerter.
En meget almindelig muskellidelse er den, der kaldes vindueskiggersyndromet, der kommer pga. åreforkalkning, dårlig blodtilførsel. Ofte er det mennesker med diabetes, der har lidelsen. Mens du går, kommer smerterne lige pludselig i benene, så du ikke kan fortsætte, men smerterne i musklerne forsvinder, når du står stille.
Endvidere er der mange af os, som lider af muskelsmerter, uden at det helt sikkert vides hvorfor. Jeg har en erfaring for, at visse muskelsmerter med hævelse, og stivhed i leddene kan skyldes allergi eller intolerance overfor visse fødemidler, hyppigst hvede og mælkeprodukter. Det kan også være konserveringsmidler, smagsforstærkere, pesticider og andre kemikalier.
Endvidere kan muskel- og ledsmerter være et symptom på mangel af vitaminer og mineraler f.eks. B6, magnesium, folsyre og C-vitaminer.

Kost du bør holde dig fra

Mange er i ernæringsmæssigt underskud, fordi den daglige mad i hverdagen består af alt for meget brød, pasta, fast food burger, pizzaer sammen med kager og andre sukkerholdige fødemidler. Kombinerer du også dette med dårlige drikkevarer, inviterer du selv muskelproblemer ind over din egen dørstærskel.
Vær opmærksom på hvad du drikker og hold dig langt væk fra cola og andre beslægtede sodavand og syreholdige drikke. Pas også på med for megen kaffe. Vær opmærksom på at kaffe er vanedannende. Du skal vide, at mere end fire kopper dagligt, kan give problemer med muskelsmerter. Drik godt med rent vand, så kan du også bedre tåle din kaffe.

Kost der styrker

Hele kroppen, deriblandt også musklerne, har brug for gode fuldgyldige proteinstoffer. Så det er vigtigt at få noget sundt protein til dine muskler.
Spiser du mælkeprodukter er mælk, ost og yoghurt gode proteinkilder, ligesom æg er det. Okse, kalv, svin, får, lam, ged, fisk og skalddyr indeholder alle proteiner.
Foretrækker du dine proteinkilder fra vegetariske produkter eller evt. bare som supplement, er det godt med linser, bønner derunder sojabønner, bælgfrugter, frø, f.eks. sesamfrø, nødder, mandler, fuldkornsprodukter f.eks. brune ris, sojabønner og quinoa. Mange af de nyere superfoods indeholder også protein f.eks. byggræs, der er basedannende og indeholder mange mikronæringsstoffer samt styrker binyrerne. Det er rigt på aminosyrer og indeholder ca. 27% protein.

Proteiner – hvor meget har vi brug for?

Der diskuteres i mange lejre, hvor meget protein vi har brug for. Og dit proteinbehov hænger helt sikkert også sammen med, hvor dit daglige energiniveau ligger, om du dyrker megen sport eller har et almindeligt energiniveau. World Health Organisation anbefaler, at du dagligt skal have O,75 g protein pr. kg. legemsvægt. Det vil sige, at et menneske på ca. 75 kg behøver ca. 55 g. protein af høj kvalitet dagligt. Mennesker med proteinunderskud i deres daglige liv er som regel ældre mennesker, der spiser ganske lidt og ensidigt. Sørg for en blandet alsidig økologisk kost, der både indeholder gode kulhydrater, flerumættede fedtstoffer og proteiner, så får du en god base til dine muskler.
Alle kornsorter indeholder protein. Proteiner nedspaltes til aminosyrer for så at blive optaget i kroppen. Desværre mangler kornprodukterne en aminosyre nemlig lysin. Det lave indhold af lysin har indflydelse på, hvor godt de andre aminosyrer udnyttes. Derfor er det godt at supplere kornprodukterne med lysinholdig mad f.eks. grønsager og bælgfrugter, sesam, boghvede, hirse eller mælkeprodukter.
Er du sulten før sengetid, så tag lidt frugt eller en honningmad eller en mad med hytteost, før du går til ro, det giver dine muskler noget at arbejde med gennem natten.
Tips
• Er dine muskler ømme, findes der lindrende balsam, linimenter og salver til at påføre. Prøv dig frem eller tal med din helsekostforhandler, hvilken der vil være bedst til dit behov.
• Det er godt at motionere. Er du uvant med at dyrke motion, så start langsomt og føl selv, hvor niveauet ligger, hvor du føler dig vel tilpas med din motion. Det er kun dig selv, der kan mærke, hvor du er som motionist. Du skal finde en motionsform, du gerne vil blive ved med. Dyrker du alt for hård motion, kan det medvirke til at skabe inflammationer.
• I 1850 skrev Søren Kierkegaard i et brev ”Tab for alt i verden ikke lysten til at gå” Det er en sætning, jeg personligt har skrevet mig bag ørerne. Jeg går dagligt lange ture og føler virkelig, hvordan det styrker mig både fysisk og mentalt. Jeg har gået mig fra mange bekymringer og fået vendt tunge tanker til glade tanker.
• Louise Hay skriver om sandsynlige problemer med musklerne: Modstand mod nye erfaringer. Musklerne repræsenterer vores evne til at bevæge os her i livet”
Som nyt tankemønster foreslår hun: ”Jeg oplever livet som en lykkelig dans”.
Kig ind til Anni’s Vitalshop i Fuengirola, Los Boliches eller Elviria, hvor jeg og mit team af dygtige medarbejdere kan give dig tips til, hvordan du styrker dine muskler.
Af Anni Dahms, Syge-& Sundhedsplejerske, Biopat og Ernæringsvejleder. Indehaver af butikskæden Annis Vitalshop.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa