Det smukkeste af alt muligt i Norge - en del at være misundelig over

Bjergmisundelse. Sådan skulle norske medier have omtalt årsagen til, at et par hundrede tusinde danskere kiggede med, da Tv-stationen NRK sendte ’sakte-Tv’ fra Hurtigruten. ’Sakte-Tv’ er det program, hvor seeren kan se en rejse, som den udspiller sig, og det havde NRK først sendt fra Bergensbanen, togstrækningen mellem Bergen og Oslo. Udsendelsen var en succes, og man vovede derfor at gå hele vejen, og at hægte 11 kameraer på et af Hurtigrutens skibe, som sejlede via skær, fjorde og havne fra Bergen til Kirkenes.  

Programmet varede i 134 timer og 42 minutter og udviklede sig til en seerfest, hvor halvdelen af den norske befolkning så med – og altså disse bjergmisundelige danskere.

Man så bare en masse landskab. Men sikke et landskab.

Vi har taget turen op til Vestlandet; en del af det område, som med programmet fik større end vanlig opmærksomhed. Det er den del af Norge, hvor der udover de flotte fjelde findes verdens smukkeste fjord, den smukkeste togstrækning, verdens længste tunnel og alverdens dit og dat. Vi håber, det forklarer den usædvanlig omfangsrige brug af floskler.

Bergen og verdens fineste togtur

Ligesom Hurtigruten starter denne tur i Bergen. Langs kajerne er der fisketorv, hvor klipfisk, laks og krabber faldbydes, og her står de karakteristiske gavlhuse, hvis farver råber om kap med fiskehandlerne.

Husene er nyere udgaver af de oprindelige fra 1300-tallet, da byen blev medlem af Hanseforbundet, som eksisterede frem til 1600-tallet. Det Hanseatiske Museum og Schøtstuene giver et indgående billede af det hanseatiske liv. Mens flere generationer af disse træhuse er brændt ned, står genopbygningerne som ekkoer fra den tid.

Bryggen med de godt 60 træhuse med takkede gavle er på UNESCO’s verdensarvsliste, og de er ikke kun kulisser, men skaber rammerne for den livlige handel med strikketrøjer og trolde.

Længst ude på Bryggen står Bergenshus, der består af 31 bygninger, inklusive en fæstning, det bombastiske Rozenkranz-tårn og den kongelige festsal og residens, Håkonshallen. Tre af landets tidlige konger, Harald Hårfagre, Håkon den Gode og Olav Kyrre, regerede Norge fra Bergen. Nu om stunder er der også en park, som bl.a. anvendes til koncerter, og under vores besøg er Metallica på plakaten. Vi må videre.

Byen blev i 1070 grundlagt som Bjørgvin og var de norske kongers hovedstad til år 1314, og Norges største by helt frem til 1830’erne. Det er både komponisten Edvard Griegs og forfatteren Ludvig Holbergs fødeby. I dag er det Norges næststørste by med ca. 250.000 indbyggere.

Bergen skulle som Rom være bygget på syv høje, selvom antallet er et definitionsspørgsmål. Uanset dette, er der flere muligheder for at tage op på nogle af dem, og vi vælger Fløibanen, en svævebane, der fører os op i 320 meters højde til en pragtfuld udsigt over den farverige by. 

Fra Bergen vælger vi at køre langs fjorde og elve gennem Bergensdalen og 40 tunneller til Voss, hvorfra vi tager toget, en del af Bergensbanen, som da den blev indviet i 1909 var et ingeniørmæssigt under. I Myrdal skifter vi til Flåmsbanen.

Den er af rejsemagasinet Lonely Planet Traveller kåret som verdens bedste togtur. Det er desuden én af verdens stejleste jernbaner med normal sporvidde, og den 17 km lange tur skærer sig igennem snoede tunneller og et landskab af stejle fjelde med elve og vandfald, samt bondegårde der klamrer sig til fjeldsiderne. Turen fører os fra det træløse Hardangervidda og Myrdal 866,8 m.o.h. til den lille by Flåm i bunden af Aurlandsfjorden, der er en gren af Norges længste fjord, Sognefjorden.

Verdens længste tunnel og verdens næstlængste fjord

Ude på landevejene igen kommer vi snart til Lærdalstunnellen, én af de utallige tunneller og generelle forbedringer af infrastrukturen, som er anlagt for nogle af Norges mange oliepenge. Denne blev konstrueret i årene 1995 – 2000, den er ikke mindre end 24,5 km lang, og den er dermed verdens længste landbaserede tunnel.

Ingen mæler et ord, da vi kører igennem.

Vi kommer ud i lyset ved Lærdalsøyri og lidt senere til Sognefjorden, som vi krydser med en lille færge.

Sognefjorden er på 203 km, og den er i længde kun overgået af Scoresby Sund i Grønland. De så misundelsesværdige fjelde spejler sig i et isnende blåt vand, som stikker ned til 1.308 meter, hvilket gør fjorden til Norges dybeste. Her er alligevel varmere end i Bergen, her regner det 40 procent mindre, og frem til midten af 1800-tallet blev her faktisk dyrket tobak.

Heromkring ligger også Kaupanger stavkirke, som stammer fra 1137, selvom den er ombygget og genopbygget flere gange. I takt med kristendommens udbredelse omkring 1000-tallet, blev der bygget omkring tusind af disse trækirker, og i dag er der 28 tilbage. Stavkirkerne blev bygget op omkring store bærende stolper uden brug af søm, væggene er lavet af træstave, og tagene blev udsmykket med frygtindgydende dragehoveder. Kirken vidner om, at det muligvis var svært helt at slippe vikingetidens tro på de nordiske guder. Livremme og seler?

Den største gletsjer og den smukkeste fjord

Vi fortsætter i nordlig retning, langs Fjærlandsfjorden, en 25 km lang arm af Sognefjorden.

En kop kaffe varmer i Fjærland, som er Norges bogby med 14 boghandlere og –antikvariater, inden vi for alvor kommer i nærheden af gletsjeren Jostedalsbreen. Den er med et areal på 487 km²  den største gletsjer på det europæiske fastland.

Jostedalsbreen strækker sig over en sammenhængende længde på cirka 60 km på et plateau i over 1600 meters højde. På det tykkeste sted er gletsjeren ca. 600 meter tyk. I løbet af et år kan der falde 12–15 meter sne, tilmed også om sommeren.

Hvor gletsjeren møder Fjærlandsfjorden ligger et fint museum, Bremuseum, en storslået moderne bygning hvor man bl.a. kan tage sig en virtuel flyvetur over gletsjeren.

En af gletsjerens to tunger rækker ud efter os, som vi runder den på vej til Loen.

Fra denne fjord og by af samme navn fortsætter vi via Strynefjellet og et øde og råt landskab til Geiranger.  

Jamen, det er ikke mærkeligt, at Geirangerfjorden er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, i øvrigt sammen med Nerøyfjorden, og I 2006 blev netop disse to områder kåret som bedst bevarede UNESCO-steder af National Geographic. Her er så smukt, at det synes uvirkeligt.

Bedst ses fjordlandskabet fra et udsigtspunkt kaldet Dalsnibba 1.500 m.o.h., som kræver en mindre afstikker.

Vi har reserveret plads om bord på Hurtigruten, der om sommeren lægger til ved den lille by, og som tager os ad den bare 15 km lange Geirangerfjord og ud på Storfjorden. Som eftermiddagen fordrives på soldækket med vestlandets måske smukkeste strækning langs mange og smalle fjorde med stejle klippevægge nærmer vi os Ålesund, som er vores endestation.

Denne by ligger spredt på en række øer. En vinternat i 1904 blev byen ramt af en brand, og ca. 850 huse brændte. Der kom rigeligt med hjælp til Ålesund, både fra ind- og udland, specielt fra Tyskland, som i Kejser Wilhelm II‘s navn sendte fire store skibe lastet med hjælpemandskab, mad, medicin og andet nødvendigt udstyr. Byen blev fortrinsvis genopbygget i jugendstilen, hvilket gør også denne by til noget særligt.

I byparken står en statue af Gange-Rolv eller Rollo, vikingen der grundlagde Normandiet, og som man mener i året 846 blev født netop her. Andre er af den overbevisning, at han kom fra Danmark, nærmere betegnet Faxe. Hvorom alting er, er der bag statuen af den gode mand en sti og 420 trapper op til Ålesunds eget fjeld med Fjellstua, hvor man passende kan sidde en stund for at pleje sin bjergmisundelse – og være glad for det. 

Se også: Verdens farligste vej

Omkring 130 km nord for Ålesund står det imponerende vejbyggeri Atlanterhavsvejen.

Strækningen på bare 8,27 km har otte broer, der krydser en rækker øer og holme. Den stod færdig i 1989. Den højeste bro, Storseisundbrua, som ses på billedet, er selve kendemærket på Atlanterhavsvejen og strækker sig fra Eide til Averøy.

Atlanterhavsvejen er kåret til verdens farligste vej på grund af de skarpe sving, den vilde natur og kraftige vindstød, der gør vejen så farlig at færdes på.

Én person er blevet dræbt på vejen, og det var en 70-årig israelsk turist, der stod og nød udsigten i vejkanten, da en bølge ramte ham. Mange vælger at køre på Atlanterhavsvejen om efteråret og om vinteren for at opleve de voldsomme storme.