Knæleddet; overrivning af forreste korsbånd

Når en patient pådrager sig et traume mod knæleddet, kan det få voldsomme følger. Knæleddet består af to knogler; lårben og skinneben, men for at bevæge og stabilisere leddet, er det omgivet af muskler, ledbånd, sener, samt stabiliseret indvendigt ved hjælp af menisker og korsbånd.
Korsbåndene består af forreste og bagerste korsbånd, hvor det bagerste næsten aldrig springes.

Hvordan opstår skaden?
Det forreste korsbånd kan springe selv ved mindre traumer, hvor knæet vrides, ofte i forbindelse med sport så som håndbold, fodbold og skiløb, men også hvis man træder i et hul, glider eller falder, hvorved knæet vrides/overbelastes.

Hvilke gener har patienter med et overrevet forreste korsbånd?
Patienter med overrevet forreste korsbånd vil opleve gener i form af løshed, fornemmelse af at knæet kan forsvinde under dem under gang/løb, forværret når de skifter retning, hævelse af knæet, specielt efter belastning, medførende nedsat aktivitetsniveau med påvirket livskvalitet til følge samt øget risiko for slidgigt grundet løsheden.

Hvordan behandles en korsbåndsskade?
Behandlingen kan være dels konservativ, dvs. kun træning af knæet med et træningsprogram udfærdiget af en fysioterapeut, dels operation med rekonstruktion af korsbåndet.
Generelt bør man forsøge at træne muskulaturen omkring knæet før endelig stillingtagen til operation. Cirka 40 procent af alle patienter vil kunne undgå operation ved at gennemføre et tre måneders program med træning tre gange ugentligt.

Hvordan laves et forreste korsbånd?
Såfremt patienten ikke hjælpes af træningen, men har behov for operation, kan det nye korsbånd laves på forskellige måder.
Siden starten af 90’erne har man brugt et stykke af knæskallen og den tilhæftede sene, der ender på skinnebenet som ”graft”. Dvs. det stykke sene som bliver til det nye korsbånd i knæet. Denne metode har været brugt specielt til fodbold- og håndboldspillere for at give så stabilt et korsbånd som muligt, men bruges nu sjældent, da ulemperne langt overstiger fordelene.
Metoden er nu næsten forbeholdt patienter, der overriver rekonstruerede korsbånd.
Til patienter med knæliggende arbejde har knæskalssenen ikke været brugbar, da det ofte er umuligt at ligge på knæ grundet smerter fra stedet, hvor ”graften” blev udtaget. Disse patienter var derfor de første, som blev opereret med to sener, udtaget fra indvendige side af låret, kaldet en ”hamstringsgraft”.
Sidstnævnte giver ingen gener ved knæliggende arbejde og udgør nu over 75 procent af alle korsbåndsoperationer. Problemet med senerekonstruktionen har hidtil været, at den ikke var så stabil, som knoglerekonstruktionen fra knæskallen.
Som regel måtte patienterne ikke støtte/belaste de første tre uger, og resultatet blev ofte et korsbånd, der var en smule løsere, end korsbånd lavet med knoglerekonstruktion.
Med nye metoder til at fiksere senen, er operation med hamstringsgraft nu langt den hyppigste operationsmetode verden over.

Hvad sker der efter operationen?
Efter operationen skal man træne knæet i en tremåneders periode, med et træningsprogram udarbejdet af en fysioterapeut. Generelt kan man sige, at operationen udgør den ene halvdel af behandlingen, genoptræningen den anden.
Genoptræningen vil i starten bestå i ubelastende øvelser for at opnå bevægelighed, efterfulgt af øvelser med belastning og til sidst vippebrædtsøvelser og koordineringstræning.

Hvad er succes raten efter operation?
Succesraten er omkring 95 procent. De patienter som oplever et mindre godt resultat, har ofte betydelig slidgigt, hvor smerterne fortsat generer. Ved at rekonstruere korsbåndet har man dog kunnet begrænse slidgigtens udvikling, samtidig med at en bruskoperation vil kunne udføres med betydelig højere succesrate.
Er patienten ikke indstillet på operation efter træningsperioden, men fortsat generet af løsheden, kan denne afhjælpes af en støttende skinne/bandage.