Nedtrapning af kvantitative lempelser vækker slumrende dæmoner

Nedtrapning af kvantitative lempelser vækker slumrende dæmoner

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
 
web197
 
Siden den kontroversielle introduktion af kvantitative lempelser for nogle år siden, har der været mange spekulationer om, hvad der sker, når lempelserne stopper. Det finder vi måske snart ud af. Da den amerikanske centralbank i januar begyndte at reducere sine månedlige opkøb af værdipapirer, reagerede markedet umiddelbart med frygt, og aktiver, der blev opfattet som risikofyldte, blev hårdt ramt.
 
Oversvømmede markeder
Indtil videre i 2014 er det primært Emerging Markets, der anses for risikofyldte. I januar faldt aktierne kraftigt over en bred kam fra Bombay over Istanbul til Buenos Aires, i takt med at primært udenlandske investorer hastigt hjemtog efterhånden store gevinster ud fra en spinkel formodning om, at nedtrapning af kvantitative lempelser fjerner incitamentet til at eksponere sig mod Emerging Markets. Årsagen er, at den massive indstrømning fra udlandet, der sendte kurserne på værdipapirer fra Emerging Markets-lande i vejret, primært stammede fra ekstra likviditet tilført af centralbankerne for at stabilisere de globale finansielle markeder. Ifølge denne logik var den tidligere stigning i disse værdipapirer udelukkende drevet af likviditet – hvilket understøttes af den senere kapitaludstrømning. Kvantitative lempelser bidrog altså til at skabe en boble på de finansielle markeder i Emerging Markets-landene, og nu får den gradvise nedtrapning boblen til at briste.
 
Nedgangen på Emerging Markets har haft forskellige konsekvenser. På de fleste andre aktiemarkeder var effekten i første omgang stort set den samme, men det procentvise fald var generelt mindre kraftigt (undtagen i Japan). På obligationsmarkederne faldt udstedelserne fra Emerging Markets; det var primært de “sikre” statsobligationer (amerikanske Treasuries, tyske Bunds osv.), der nød godt af investorernes exit fra Emerging Markets. Provenuet fra salget af Emerging Markets-værdipapirer i januar blev i stor stil konverteret til de større valutaer, hvilket i visse tilfælde (Sydafrika, Tyrkiet og det meste af Latinamerika) drastisk svækkede de lokale valutaer.
 
Er deflation den nye uudtalte fare?
Den hastigt eskalerende krise i Ukraine vil formentlig få investorerne til i endnu højere grad at flygte til safe haven-markeder og -valutaer. Fortsætter denne udvikling, vil den ramme fx Japan, hvis spirende økonomiske opsving kan blive bremset af en fornyet styrkelse af JPY. Japan har i næsten to årtier forsøgt at bekæmpe den indenlandske deflation og har desperat brug for en svag valuta for effektivt at kunne importere inflation. I euroområdet vokser analytikernes bekymring samtidig for, at en længere periode med deflation venter forude. I modsætning til IMF hævder Den Europæiske Centralbank, at der ikke er nogen risiko. Uanset hvem der får ret, er der en vis ironi i, at de kvantitative lempelser faktisk aldrig har påvirket inflationen på den måde, som mange frygtede, da de blev indført. Sker det samme med frygten for deflation, nu hvor de kvantitative lempelser er ved at blive nedtrappet?
 
Af Nordea

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa