Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Sort arbejde
 
Et af de vigtigste temaer for investorerne i år bliver helt sikkert centralbankernes reaktion på det accelererende opsving i den globale økonomi. Der vil særligt blive holdt skarpt øje med rentepolitikken, og timingen af eventuelle tiltag vil blive nøje vurderet for at afgøre den mulige effekt på vækstudsigterne.
 
Selvom fokus her i starten af 2014 primært er på det tiltagende opsving, vil investorerne være mere nervøse end normalt for, at centralbankerne bremser opsvinget ved forkert timing af renteændringer. For tidlige renteforhøjelser kan kvæle det stadig skrøbelige opsving, mens lave renter i for lang tid indebærer inflationsrisici. Det er der ikke noget nyt i. Centralbankerne står altid over for dette dilemma, når de fastlægger deres pengepolitik. Som regel kræves en balanceret tilgang, der både tilgodeser vækst og inflation, i det mindste i de vestlige økonomier. Nu er der imidlertid tilføjet endnu en variabel til ligningen, nemlig udfasning og ophør af de stimulerende tiltag, der under ét kaldes kvantitative lempelser.
 
Kvantitative lempelser eller ej?
Det er vanskeligt nøjagtigt at vurdere, hvor meget de kvantitative lempelser har styrket den økonomiske vækst, men de har i hvert fald i høj grad bidraget til at berolige markedet. Udfasningen kan derfor skabe usikkerhed blandt investorerne, medmindre det sker målrettet og med troværdige forsikringer fra centralbankerne om, at økonomien ikke lider overlast.
 
I det kommende år fortsætter de fleste større centralbanker formentlig deres kvantitative lempelser, omend af forskellige årsager. I Japan er man fx først for nylig begyndt at indføre tiltag til fremme af væksten og for at hæmme deflationen. De går under betegnelsen Abenomics, og i lyset af de opmuntrende tegn, der indtil videre har været i økonomien, bliver programmet nok ikke skrottet i nærmeste fremtid. I USA har Federal Reserve nedtrappet sine månedlige aktivopkøb med kun USD 10 mia. (til USD 75 mia.), hvilket tyder på, at det varer et godt stykke tid endnu, før stimuleringstiltagene er helt udfaset.
 
I euroområdet, der fortsat er plaget af en helt særlig kompliceret konstellation af problemer, bliver det nok nødvendigt med drypvis stimulering af økonomien i nogen tid endnu – måske endda med yderligere rentenedsættelser fra allerede rekordlave niveauer. Det vil være muligt i kraft af den fortsat ikke-inflationære trend. Selv en negativ indskudsrente er ikke helt utænkelig. Sådanne tiltag vil desuden hjælpe den stadig betrængte banksektor i euroområdet. Det samme ville endnu en LTRO (langfristet refinansieringsoperation).
 
Engang blev kvantitative lempelser anset som ekstraordinære. Nu er de blevet standardpolitik i mange lande, og det ændrer sig nok ikke i nærmeste fremtid. Måske er tiden inde til at ændre definitionen af en “normal” pengepolitik.
 
Budskabet skal igennem
I mellemtiden er centralbankerne – uanset om de fastholder deres kvantitative lempelser eller ej – nødt til at forbedre deres kommunikation for at kunne håndtere markedsforventningerne på kompetent vis i det kommende år. Som markedsforholdene er lige nu, kræver en effektiv indførelse af pengepolitiske ændringer investorernes stiltiende medvirken, hvis man skal undgå uro på markedet. Da markederne hader overraskelser, skal centralbankerne i størst mulig omfang uden at gå på kompromis med deres integritet kommunikere deres synspunkter (om inflation, ledighed osv.) og planer (fx renteændringer) præcist og på forhånd. Kan centralbankerne på den måde vinde markedernes tillid, vil investorerne til gengæld overlade konkrete ting som timingen til politikerne. I den henseende er det signalet om en politisk ændring, der er vigtig, snarere end selve ændringen.
 
Af Jesper Hertz, Chief Representative, Nordea

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa