Den spanske regerings udgangspunkt for 2014

Endnu et år er gået i Spanien, hvor krise, nedgang og ledighed har fyldt overskrifterne. I det sidste kvartal af 2013 fik den spanske økonomi dog et lille opsving på 0,1 procent, og regeringen spår, at Spanien går en lysere fremtid i møde. Men hvad betyder opsvinget for Spanien? Og hvilke udfordringer står Mariano Rajoy og hans regering over for i 2014?

 

2013 har på flere områder sat sine spor i den spanske muld. Togulykken i Santiago de Compostela, en international konflikt med Storbritannien omkring farvandet ud for Gibraltar og en fortsat uoverskuelig ungdomsarbejdsløshed, hvor de seneste tal er helt oppe på 57,4 procent, er blot nogle af de begivenheder, der vil blive husket i forbindelse med det forgangne år. Ifølge den spanske regering er de mørke tider med krise og arbejdsløshed dog ved at nå sit endeligt. Den positive stigning indenfor økonomien bliver tolket som et tegn på, at Spaniens økonomi har ramt bunden og nu er på vej op. En fortolkning, der er meget uenighed om blandt spanske økonomer.

 

En stabilisering af økonomien eller blot et konjunkturopsving?
Opsvinget i økonomien giver anledning til optimistiske forudsigelser, som spår en stigning på lidt over 0,5 procent i bruttonationalproduktet i 2014. Helt så positiv er økonomen Gabriel Flores dog ikke. I digitalavisen La Nueva Tribuna udtaler han:
“Det er en smule ekstremt at tolke den sidste nedadgående fase i økonomien som værende den sidste og dermed enden på krisen og begyndelsen på et opsving.”

Han mener, at opsvinget er fremprovokeret af usikre økonomiske og politiske beslutninger både på et nationalt og internationalt niveau, og det kommer ikke til at betyde noget for de mange spaniere, der lider under stor arbejdsløshed og dårlige levevilkår.
“Den økonomiske fremgang, som regeringen har proklameret, giver ingen udsigter til forbedring for de knap seks mio. arbejdsløse eller for de næsten to millioner hjem, hvor alle familiemedlemmer stå uden arbejde. De opsving, som regeringen lovpriser, giver kun håbløshed for de næsten tre millioner, der lever i fattigdom for under 307 euro om måneden,” lyder det fra økonomen i La Nueva Tribuna.

Gabriel Flores opfordrer derfor til forsigtighed i forhold til forhåbningerne for den lille økonomiske fremgang. Det betyder dog ikke, at opsvinget ikke kan have en positiv effekt på andre områder, pointerer han.
“Indenfor eksport- og importsektoren kan opsvinget give positive resultater. Opsvinget er med til at tegne et billede af et land, hvor der igen eksisterer et gunstigt investeringsmiljø, og udenlandske investorer får måske tillid til Spanien igen.”

Overordnet set er opsvinget således med til at skabe et billede af, at Spanien er på rette vej, og det vil kunne skabe nogle arbejdspladser. Men generelt set vil de 0,1 procents vækst ikke få den store betydning for den spanske økonomi eller for de næsten seks millioner arbejdsløse spaniere, udtaler Gabriel Flores, der ser opsvinget som et fatamorgana, der om kort tid igen vil lede til nye recessionsfaser.

 

Den spanske regerings beslutninger afhænger af EU
I Bruxelles er man heller ikke specielt optimistisk omkring den økonomiske situation i Spanien, og EU har bedt den spanske regering forberede sig på flere stramninger end de, der allerede er blevet præsenteret for EU-parlamentet i regeringens plan for Spanien i 2014. Hullet i statskassen er stadig stort, og selvom regeringen forventer at lukke hullet yderligere i 2014, kræver EU det reduceret endnu mere. Derfor har politikerne i EU bedt den spanske regering finde flere penge til at dække underskuddet. Et af de steder, regeringen har strammet skruen, er i forhold til den nye pensionsreform. En reform, der kort fortalt betyder, at de antal år, en spanier skal arbejde for at få fuld pension bliver forlænget med to ekstra måneder per år. Det vil sige, at er du 60 år i dag og vil på pension som 65-årig, skal du forberede dig på to ekstra måneder per år, hvilket betyder 10 måneder ekstra på arbejdsmarkedet, når du bliver 65 år. På den måde får regeringen gradvist nedskåret udgifterne til den store generation af ældre, landet i fremtiden skal forsørge.

Om der vil komme flere reformer af den type er svært at spå om, men sikkert er det, at EU spiller en væsentlig faktor i forhold til den spanske regerings muligheder i 2014. Med en økonomi, der er underlagt et EU-direktiv, er det begrænset, hvor meget handlefrihed regeringen i virkeligheden har, lyder det fra Carlos Alba Trecedor, professor i statskundskab, Universidad Autónoma de Madrid.
“Regeringen er begrænset på flere områder, EU spiller en central rolle, men da Spanien er en økonomi baseret på stor eksport og import, er markedet også en vigtig faktor, hvilket begrænser regeringens muligheder yderligere.”

Han mener, at Spanien i 2014 i højere grad vil blive mærket af værdipolitiske sager, på grund af det forestående valg i 2015 end reelle politiske tiltag. Og det helt store projekt bliver, at overbevise befolkningen om, at Spanien har en fremtid.
“Det handler om, hvordan folk opfatter situationen i Spanien. I øjeblikket er det et land, der er præget af manglende tillid, hvilket er en helt anden, alvorlig krise i sig selv,” lyder det fra professoren, der, set i det lys, ikke er specielt optimistisk omkring fremtiden.

 

 

Arbejdsløsheden blandt de unge er startskuddet på en ny krise
At der under overfladen i Spanien findes en helt anden krise end den økonomiske, er Ángel Valencia Saiz, professor i statskundskab ved Málaga Universitet, enig i. Han oplever, at Spanien er et land, mærket af manglende håb for fremtiden, og at hans studerende oftere og oftere søger mod Tyskland og Skandinavien.
“Et af de største problemer, krisen har medført, er en konstant modløshed blandt befolkningen. Arbejdsløsheden og tilbagevendende korruptionssager indenfor de politiske rækker gør, at befolkningen har mistet tilliden til magthaverne og ikke kan se enden på krisen.”

Han er ligesom Carlos Alba Trecedor bekymret for de kommende år, ikke mindst på grund af den store ungdomsarbejdsløshed, landet oplever i øjeblikket. Mange unge spaniere ser ingen muligheder i hjemlandet og rejser derfor til Danmark, England, Sverige eller Holland for at få et job, hvor de kan gøre brug af deres kvalifikationer og få en bedre løn. Som det ser ud nu, er tendensen, at de veluddannede unge flytter fra landet, og kommer de ikke tilbage i fremtiden, står Spanien med et stort problem i forhold til at finde kvalificeret arbejdskraft. Ifølge Ángel Valencia Saiz er problemet ikke kun, at mange ikke kan se en fremtid i Spanien, men at tilliden til politikerne er nærmest ikke-eksisterende.
“Store dele af befolkningen nærer ingen tiltro til politikerne, hverken fra regeringen eller oppositionen, og det betyder, at Spanien i dag er et splittet land, med en befolkning uden tro på deres ledere.”

 

Spanien 2014: Et land i økonomisk og demokratisk krise
At Spanien i dag står i en økonomisk krise, er der ingen tvivl om, men mange overser den demokratiske krise, der også findes i landet, lyder det fra både Ángel Valencia Saiz og Carlos Alba Tercedor. De er enige om, at den største udfordring for regeringen vil være at forene Spanien. Og med Cataloniens ønske om løsrivelse tyder det på, at de har ret. Spanien er en af Europas ældste nationer, men det er en nation uden et samlet folk og en fælles fortælling. Ifølge Carlos Alba Tercedor burde regeringen derfor lægge et større fokus på at skabe en ny spansk identitet, der kan samle landet.
“Nationale identiteter opstår ud fra imaginære forestillinger, og her kunne man godt arbejde for at skabe en fælles forståelse af det at være spanier. Et billede af et moderne Spanien og en samlet befolkning, ” pointerer han.

Han erkender dog, at det vil være svært at gøre, set i lyset af den konfliktsituation, landet befinder sig i med Catalonien, hvor løsrivelse er blevet svaret på arbejdsløshed og fattigdom.
“Den største udfordring regeringen står overfor i 2014, udover de økonomiske perspektiver, er at forene landet. Spørgsmålet om Cataloniens selvstændighed vil helt sikkert få stor opmærksomhed i det kommende år,” siger Ángel Valencia Saiz, der mener, at Spanien aldrig har været i en så stor demokratisk krise som i øjeblikket.

Derfor vil Mariano Rajoy og hans regerings tredje regeringsår sandsynligvis blive et år, præget af et lille økonomisk opsving og en større tillid til landet blandt de udenlandske investorer, der forhåbentligt vil skabe flere arbejdspladser. Desværre er arbejdsløsheden og fattigdommen stadig så altomfattende, at spanieren på gaden ikke vil mærke meget til det, og den håbløshed både Carlos Alba Tercedor og Ángel Valencia Saiz oplever, vil sandsynligvis forstærke den demokratiske krise i 2014. Regeringens største udfordring 2014 vil således være, hvordan de formår at forene et splittet land, hvor tilliden til politikerne er på et minimum, og hvor der kun er udsigt til flere besparelser.

 

 

 

Det er svært at spå. Især om fremtiden. Sådan sagde Storm P. engang. Og han har nok ret. Alligevel forsøger vi i La Danesa i anledningen af, at 2013 er blevet til 2014 at spå om, hvad det nye år bringer. Vi har talt med fem eksperter indenfor hvert sit område for at få dem til at forudsige, hvad der sker.

 

 

VM i fodbold i Brasilien
Den danske fodboldlandstræner, Morten Olsen, har svaret på tre spørgsmål, hvor han giver sit bud på, hvordan det går ved sommerens VM-slutrunde i Brasilien.

 

Hvem vinder VM?
“Det er svært at sige, for det kommer an på, hvilke spillere, der er med, og hvem man møder i knock out-fasen. Men jeg tror på, at Brasilien vinder på grund af hjemmebanefordelen. Og så havde de en generalprøve i sommer ved Confederations Cup, hvor de spillede overbevisende og slog Spanien 3-0 i finalen.”

 

Hvem bliver den største overraskelse?
“Er det en overraskelse, hvis Tyskland vinder? Nej, det er det vel ikke. Men ellers tror jeg på, at Japan kan overraske. De har for nyligt spillet mod Belgien, som også betegnes som en outsider, og slået dem i Bruxelles, og mod Holland, hvor det blev 2-2, og hvor Japan skulle have vundet. Så Japan kan spille op mod de bedste.”

 

Hvordan går det for Spanien?
“Spanien er jo en af favoritterne, og de kommer helt sikkert videre fra gruppespillet. Spanierne spiller underholdende og god fodbold, men de bliver ikke verdensmestre, for det gør Brasilien, men jeg tror på en kvart- eller semifinale.”

 

 

 

Cataloniens løsrivelse
Spanien er en af Europas ældste nationer, men om et par år kan landet ende med at stå som et splittet land, hvis Catalonien får gennemført ønsket om selvstændighed. Den catalanske regering har offentliggjort, at der den 9. november 2014 vil være folkeafstemning, hvor der skal stemmes ja eller nej til løsrivelse. Den spanske regering nægter at anerkende afstemningen og anser den for værende ulovlig, da den strider mod den spanske forfatning. Ángel Valencia Saiz, professor i statskundskab ved Málaga Universitet, fortæller, hvad han tror afstemningen vil betyde.
“Det er svært at spå om, hvad der vil ske. Meget kan nå at ske inden d. 9. november, som kan ændre udfaldet. Men det centrale er ikke folkeafstemningen, men det, at den er med til at accelerere den proces, der måske i fremtiden kan ende med en løsrivelse. En udfordring er, at Catalonien kun har erklæret, at man ønsker en selvstændig stat. Catalonien har ikke konkretiseret, hvordan man vil bære sig ad i forhold til EU-medlemskabet, FN, euroen osv. Der er mange ubesvarede spørgsmål, som gør, at projektet ikke er realiserbart endnu.”

 

Spansk kultur i 2014
Det spanske kulturliv er også ramt af krisen. Offentlig støtte til kulturelle projekter er blevet skåret væk, men kulturlivet spiller alligevel en rolle i krisen. Juan Carlos Cruz Suárez, Ph.d. med speciale i spansk fra Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet, tror, at forfatter og tidligere journalist Antonio Muñoz Molinas seneste bog “Todo lo que era sólido”, der var vigtig i 2013, også kan komme til at præge den offentlige debat omkring krisen i 2014:
“Den er værdifuld for at kunne analysere den økonomiske krise og dens konsekvenser. Bogen indeholder også vigtige refleksioner, der gør det nemmere at forstå, hvad der er sket i Spanien i de seneste år. Måske kan den afstedkomme en debat, der skaber flere værker, som handler om Spaniens nuværende økonomi og sociale forhold,” forklarer Juan Carlos Cruz Suárez.

 

Boligmarkedet på Costa del Sol
Hvordan udvikler boligmarkedet for udlændinge på Costa del Sol sig i 2014?
Finn Wissenberg har ejendomsmæglerfirmaet WissGar Estates på Costa del Sol og samarbejder med alle mæglere på kysten. Samtidig følger han med i boligmarkedets udvikling. La Danesa har fået ham til at forudsige, hvordan boligmarkedet for udlændinge på Costa del Sol vil udvikle sig i 2014.
“I 2013 oplevede vi på gensalgsmarkedet en kraftig stigning i salget til udlændinge, og det vil fortsætte i 2014. Det gælder især for gensalgsmarkedet, eftersom vi i 2013 oplevede et fald i salget af nye boliger som følge af bortfaldet af skattefordelene og rabatten på boligmomsen på nye lejligheder ved udgangen af 2012.”
Har priserne nået bunden?
“Vi skelner mellem udbudspris og reel handelspris. Flere og flere sælgere forsøger at komme markedet i møde, men den generelle faldende tendens i udbudspriserne har nået bunden. De faktiske handelspriser har været stabile siden begyndelsen af 2012, og det vil fortsætte i 2014, men med en svagt stigende tendens i de reelle handelspriser på særligt velbeliggende kvalitetsejendomme.”

Af Kasper Ellesøe, Lisa Nordbo Fiil, Alexandra Stentoft og Christine Petersen