En lama på Costa del Sol – mødet med buddhismen

En lama på Costa del Sol - mødet med buddhismen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

72-årige Ole Nydahl er tituleret lama. Ikke den med uld. Han er en spirituel lærer og vejleder inden for den tibetanske buddhisme i Vesten. Siden 1972 har han rejst verden rundt og holdt foredrag om den tibetanske Diamantvejsbuddhisme.
I Benajarafe øst for Málaga skal jeg møde lama Ole Nydahl til interview om buddhisme. Som en del af én af hans årlige jordomrejser, er han denne gang kommet forbi Costa del Sol for at holde foredrag om Diamantvejsbuddhisme. Vi skal mødes i hans venners hus.

Mødet med Ole Nydahl
Nummer 100. Jeg har fundet huset. Den gule villa ligger perfekt på bjergtoppen med udsigt ud over Middelhavet og kysten. I indkørslen holder en sølvgrå Mercedes og en sort Range Rover parkeret. Materielle goder der symboliserer rigdom. Men den buddhistiske livsfilosofi handler ikke om materielle ting, men om sindets tilstand. Psykologiens svar på kognitiv tankegang. Jeg får senere fortalt, at de luksuriøse biler ikke tilhører Ole Nydahl, men hans venner, der også ejer villaen.
Skodderne er slået for. Jeg banker beskedent på en stor træport. Ingen reaktion. Jeg går om på den anden side af huset, hvor der er en terrasse. Her kan jeg se ind i et soveværelse. Jeg er kommet lidt på afveje, går tilbage igen og banker på en anden dør, som minder om døren til et industrikøleskab. Stadig ingen reaktion. Jeg går tilbage og banker på porten igen, denne gang så hårdt, at det river i knoerne. En ung kvinde åbner døren, og med en tysk accent byder hun mig indenfor. Jeg bliver med det samme mødt af en varme og budt på te eller kaffe. En lille mand med isblåøjne ved navn Tomek spørger, hvor jeg har lyst til at sidde under interviewet. Tomek er Ole Nydahls assistent. Han er fra Polen. Tomek og Ole Nydahl mødte hinanden i Polen, da han i 70’erne introducerede de kommunistiske lande for buddhismen. Han fortæller, at han stort set altid er rejsende, og at han har besøgt Danmark flere gange.
Stuen er møbleret med lyse møbler, der hænger malerier på væggene, og pejsen prydes med buddhistiske figurer. Spisestuen går i ét med køkkenet, som ifølge Tomek er arbejdshjørnet. Aviser, en computer og forskellige skriveartikler er spredt ud på bordet. Et naturligt rod, som indikerer, at det er et ganske almindeligt hjem med en buddhistisk indretning.
”Ole kommer om et par minutter,” siger Tomek og smiler.

Ole Nydahl træder ind i lokalet i en grå T-shirt med logoet af en mand i lotusstilling, et par shorts og Ecco-sko. Han bærer et ganske almindeligt ur og armbånd i forskelligfarvede snor, der symboliserer det at rejse. Ole Nydahl tager min hånd, giver den et klem og så et kys på hånden, hvorefter han bevæger sin hånd hen over min mave som en slags ”jeg hilser dig velkommen”. Det føles lidt mærkeligt, men også behageligt. Jeg står over for en mand, der hviler i sig selv, og som ser det bedste i mig. Ud fra hans førstehåndsindtryk kan jeg fornemme, at han ikke dømmer, men ser mig som noget positivt og godt.

En hårdtarbejdende lama
Mig bekendt er Ole Nydahl den eneste hvide lama i verden. Lamaspørgsmålet har ligget og luret hele dagen, og jeg bliver nødt til at spørge ham som det første.
”Jeg er nok den hårdest arbejdende. Jeg er selvfølgelig også den første hvide, vil jeg tro, der fik titlen. Først lærer man en hel del, så man har evner til at videregive det, man har lært. Men det skal være noget, der hjælper folk i deres liv nu og her.”
Ole Nydahl fortæller, at buddhisme er interessant, fordi det kun drejer sig om kunnen. Det handler kun om, at folk skal leve bedre, dø bedre og genfødes bedre. Det er det hele. Buddha er deres ven. En der har set, hvordan tingene arbejder sammen. Ifølge buddhismen skal man lære og lade sig inspirere af ham og hans ledetråd til, hvordan man kan leve et bedre liv.

Når Ole Nydahl fortæller om buddhismen kigger han ud i rummet, som om han ser det, han vil sige. Indimellem har vi øjenkontakt, mens vi taler om den livsfilosofi, der stadigvæk er meget ny for mig. Han tegner lidt kruseduller på avisen foran sig, alt imens han fortæller løs.
”Vi mener, med den viden man kan opleve, hvis man ser i sit eget sind, og den viden der også kommer frem i videnskaben, at rummet er skaberen. Er der en gud, er det rummet selv og dets muligheder, der er guden, hvis man gerne vil have en.”

Misundelse er en grim ting
Tomek lytter og bidrager, hvis noget skal uddybes. Han skriver løs på sin bærbare computer, en fancy MacBook Air. Det føles ikke forkert, mere som en almindelig snak hen over spisebordet. Tomek fortæller, at han er i gang med at arrangere Ole Nydahls programmer med over 100 flyvninger to gange om året verden rundt og hundredvis af foredrag på fem kontinenter. Der er nok at se til, når man er tituleret lama.
Ole Nydahl fortæller mig, at Buddha giver tre niveauer af belæringer, hvor det første niveau er for dem, der gerne vil undgå deres egne problemer og som vil have et rigt indre liv: medfølelse og visdom. Det andet niveau er det absolutte eller det fulde plan. Her opfører man sig om en Buddha, til man bliver en Buddha. Man sætter hele tiden sig selv i de bedste roller og spreder det i verden, så godt man kan, så folk kan se, at det er muligt at leve og arbejde sådan. Det tredje plan er synet, altså den måde man ser tingene på.
”Man skal ikke hade andre mennesker, fordi de ikke behandler én ordentligt, for så vender hadet sig mod én selv, og man ender med at blive på samme måde. Man skal i stedet for se dem som sine patienter og hjælpe dem, hvis man har tid.”
Jeg spørger, om det i virkeligheden ikke er enormt misundelsesværdigt at kunne det, og om ikke den livsfilosofi, som ikke er en tro, er meget psykologisk.
”Det er en tankegang omkring kognitive tanker, som psykologien også præsenterer os for. Altså en sund, nogle vil mene overdrevet, måde at leve på. De her mennesker opnår Nirvana, lettere forstået paradis, alt det gode, når de har smidt det dårlige væk og har renset kroppen for negativitet.”
Ole Nydahl understreger, at man skal kunne misunde andre og glæde sig over noget, andre har. Kan man ikke det, er man ikke i stand til at nyde det gode, der sker med én selv. Balance med andre kvaliteter er lig med visdom, og vrede er et tegn på usikkerhed og svaghed, og at man ikke er i kontrol med sig selv. Kan man derimod styre sin egen vrede, er man på højeste niveau identitetsmæssigt.

Et liv med kemiske stoffer
På bordet står der små skåle med svesker, tørret frugt og småkager. Ole Nydahl spiser indimellem et stykke, mens han svarer på alle mine spørgsmål. Han hviler i sig selv, og selvom hans livsfilosofi kan virke vildledende for nogen, føler jeg, at vi forstår hinanden. Ole Nydahl er en mand, der er i 100 procent kontakt med sig selv og sin krop. Han ligner ikke en på 72 år. I rummet er der en helt speciel ro og en karma, der oser af kærlighed og positivitet. Han beskriver meditation, som når to personer elsker, smelter sammen og glemmer alt om tid og sted.
Tilbage i de glade 60’ere tog Ole Nydahl alverdens kemiske stoffer heriblandt LSD. I dag er han spirituel lærer og vejleder inden for den tibetanske buddhisme i Vesten. En af de første hvide lamaer og mest arbejdende i verden. En mand, der er meget berejst, belært og enormt god til at leve livet, som det skal efter den buddhistiske livsfilosofi.
Da Ole Nydahl kom hjem til Danmark efter fire år i Himalaya med sin daværende kone, Hannah, var hans forældre glade for, at han var blevet lama og ikke længere dyrkede et liv med euforiserende stoffer.
”Når du lever et liv med kemiske stoffer, lever du et meget kort og lykkeligt liv, hvorimod du sådan her lever et langt og lykkeligt liv. Vi er tre tilbage fra dengang ud af 50, som dyrkede det liv. Spændende mennesker, der var med, hvor det gik stærkt. Resten døde af stofferne.”
Ole Nydahl blev aldrig afhængig. De to andre kammerater fra dengang er også buddhister i dag. Han beskriver tiden som spændende og mener, at man skal have lov til at prøve det af, der står for ens tid, da det er med til, at man lærer sig selv at kende.

Kristendommen versus buddhismen
En ung, smuk kvinde kommer valsende ind i køkkenet, som var hun en gudinde. ”This is my love,” siger Ole Nydahl og giver kvinden et kys, hvorefter hun henter ham en ny kop kaffe. ”Hun er fra Venezuela,” bryder Tomek ind. Jeg kan ikke helt forstå, om det er en god veninde eller kæreste. Ole Nydahl er meget energisk og taler langsomt og tydeligt med en snært af nordsjællandsk dialekt.
Ole Nydahl nævner sin kone Hannah Nydahl, som døde i 2007. Han har ikke problemer med at tale om hende, og man kan se, at hun var hans store kærlighed. De blå øjne lyser op, når han siger hendes navn. Det var også hende, som Ole Nydahl rejste sammen med i Himalaya i fire år. På deres bryllupsrejse i 1968 blev de for første gang introduceret for buddhismen, og sammen bragte de Diamantsvejsbuddhismen til den vestlige verden – i 2012 var det 40 år siden.
Buddhismen er meget anderledes end kristendommen. En buddhist tror ikke på guder. Buddha er ikke en rigtig gud, men deres ven som hjælper dem til at leve bedre, dø bedre og genfødes bedre. Nysgerrig som jeg er, vil jeg have svar på, om man både kan være kristen og buddhist.
”Man kan være buddhist og synes, at de kristne gør et fantastisk stykke arbejde. Men man kan ikke være buddhist og tro på en eller anden skabende gud.”

Når man opnår Nirvana
Inden jeg mødte Ole Nydahl læste jeg om buddhismen. En af de ting, jeg studsede over, var, at man skal bryde med sanserne. Jeg mener ikke, at man kan bryde med noget, man genetisk er skabt til at kunne, medmindre man kommer ud for en ulykke eller ryger under kniven. Jeg kan ikke forstå tankegangen og bliver nødt til at få en forklaring fra lamaen.
”Nej, man skal vælge, hvad man gerne vil. Sanseoplevelserne er som en kilde til overskud og fryd. Det er kun, hvis man er afhængig af sanserne, at det ikke længere går. Det er afhængigheden, man bryder med. Rent videnskabeligt tror jeg heller ikke, at man kan bryde med sanserne. Vi siger: Opfør dig som en Buddha, til du bliver en Buddha. Det er den måde, vi arbejder på.”
Ole Nydahl forklarer, hvad det vil sige at blive en Buddha eller opnå Buddha-tilstand, som det hedder i det tibetanske sprog.
”Man bliver ved med at gøre et eller andet godt, indtil alting er smukt udenfor og indenfor, hvor man ikke mere kan adskille de to poler. Og når man ikke kan adskille dem mere, så er det sindets fulde udfoldelse. Det man kan kalde Nirvana eller Buddha-tilstand. Her har man tid og overskud til hinanden.”
Buddhismens syn på verdensbilledet er, at alting er sind. For dem handler det om bevidsthed, der fortættes i forskellige former, som alle indeholder energier. De ser alting som skabt af sindet. Alt fast er deres stolthed, alt flydende er deres vrede, alt varmegivende er deres begær, al bevægelse er deres jalousi/skinsyge, og rummet er deres uvidenhed. Buddhisternes opgave er at vende alle de energier om og gøre dem erkendte, sådan at vreden bliver et spejlbillede.
Buddha døde for 2500 år siden. Han lavede et regelsæt til, hvordan livet kan leves, men det var blot en ledetråd til, hvordan han selv gjorde, og så er det op til den enkelte selv at finde vejen til Nirvana. Mennesker er ikke ens, de lever forskelligt og har deres egen måde at gøre tingene på.
Jeg havde meget at fundere over på vejen hjem.

Af Nanna Lunnemann, nanna@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa