Det danske magasin i Spanien


– Men nu er det blevet til et fast job for den 21-årige dansker Nicklas Vinde for UEFA ved Málaga CFs Champions League

De færreste 21-årige har i deres korte liv rejst så meget som nordjyden Nicklas Vinde Mathiassen.
Han er født i Elling ved Frederikshavn og hans drøm er at få hele verden som sin arbejdsplads. Som sportsjournalist.
Nicklas er godt på vej til målet. Med stor iver og et forfriskende gå-på-mod krydret med et væsentligt talent for at tilpasse sig tidens omskiftelige mediebillede. Og selvtilliden lader intet tilbage at ønske.
”Jeg vil ikke spises af med den danske superliga. Jeg vil ud til de store ting. Have oplevelser”, siger han bramfrit. Uden endnu at være færdigudannet som journalist.
Nicklas bor sammen med sin kæreste Nanna Lunnemann – journalist på La Danesa – i en mindre lejlighed i Málaga med udsigt til tyrefægterarenaen og Middelhavet. Tre timer om dagen studerer han spansk på universitetet med et ekstrajob, han glødende brænder for. Netop ansat af UEFA, det Europæiske Fodboldforbund, til at varetage talrige opgaver i Málaga i forbindelse med Málaga CF’s Champions League-kampe.
Den ene dag kører han i pendulfart mellem lufthavnen, Estadio La Rosaleda og hoteller med prominente UEFA-repræsentanter og andet godtfolk.
En anden dag hjælper han ved sygdom.
En tredje er han behjælpelig i samarbejdet mellem UEFA og Málaga CF – ikke mindst omkring hele organiseringen af modtagelse af VIP-gæster og pressefolk.
På fast løn i øvrigt.

Store begivenheder
Ellers har Nicklas tidligere jobbet som frivillig for UEFA ved begivenheder som EM-slutrunden for U 21-landshold i Danmark og EM-slutrunden for A-landshold i Polen og Ukraine. Som journalist er det blevet til freelancearbejde for bold.dk
Han rejste alene til Argentina for i 2011 for at dække Copa America som freelancer og har endvidere afsat artikler fra VM i herrehåndbold i Sverige i 2011 og EM i kvindehåndbold i Norge og Danmark i 2010.
Ved OL i London i år dukkede Nicklas også op.
Dog med sikkerhed for fast løn fra Procter&Gamble repræsenterende verdens største forbrugervirksomheder.
”Min tid går ikke med at drikke bajere. Jeg arbejder hårdt og kan lide det”, siger Nicklas, der blandt mange store fodboldnavne har truffet den spanske landstræner Del Bosque, landsholdsspillerne Iniesta og Arbeloa, ex-træner i FC Barcelona Pep Guardiola, landsholdsspillerne Forlan, Uruguay, Robinho, Brasilien og nu Málagas CFs perlekæde af stjerner.
Og udenfor fodboldens verden bl.a. svømmeren Michael Phelps – den mest vindende i den olympiske historie – toeren efter ham Ryan Lochte – og 100 meter løberen Tyson Gay – nummer 4 i finalen efter navnkundige Usain Bolt.
Selv var Nicklas Vinde en god håndboldspiller, men en skade satte en stopper for en karriere.

Tilfældigheden
Kontakten til UEFA fik han helt tilfældigt i Frederikshavn i 2010, hvor Frank Arnesen, den tidligere danske landsholdsspiller og nuværende sportsdirektør i Hamburg SV, ved et større arrangement skulle interviewes af UEFAs Media Officer, danske Frits Ahlstrøm. Det blev efterfølgende til en snak med Ahlstrøm, der gav gode råd om, hvordan man skal gebærde sig i UEFA-systemet. Nicklas arbejdede sammen med Frits Ahlstrøm og spanske Borja Bilbao i Donetsk ved EM.
Her sagde Borja:
”Málaga CF går hele vejen til tops i Campions League!”
Nicklas: ”Partidazo!”

Siden sidst
La Liga:
Athletic Bilbao – Málaga CF 0-0.
Málaga CF – Betis 4-0 (2-0)
Atlético Madrid – Málaga CF 2-1 (1-1)
Málaga CF – Valladolid…???

Champions League gruppespil:
Málaga CF – Zenit 3-0 (2-0)
Anderlecht – Málaga CF 0-3 (0-1)
Málaga CF – Milan….?

Tribune-pladser fås hos La Peña de Dinamarca
Fodboldinteresserede såvel på Costa del Sol som i Danmark er velkomne til at kontakte La Peña de Dinamarca for billetter til La Liga-kampe på Estadio La Rosaleda i Málaga. Klubben råder over fine tribunepladser på den ene langside beskyttet for eventuel regn – samt hjørnepladser.
Forinden frokostarrangement, oplæg og bus tur-retur til stadion fra Fuengirola.
Kontaktpersoner:
Formand Morten Møller 617 700 424
moellemorten@gmail.com
Næstformand Uffe Madsen 952 568 343
uffe@spaininvest.net
La Peña de Dinamarca er den en eneste officielle danske supporterklub for Málaga CF. Den tæller nu mere end 200 medlemmer og støtter cancerhospice Cudeca i Benalmádena.
Klubben optager fortsat nye medlemmer.
www.Málaga-support.dk

Málaga CFs hjemmekampe november:
La Liga
D. 3/4: Málaga CF – Rayo Vallecano.
D. 10/11: Malga CF – Real Sociedad
D. 24/25: Málaga CF – Valencia

Af Morten Møller

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.