Det danske magasin i Spanien
Rooibos-te: Afrikas skønhedste og en sund nydelseste

Rooibos-te: Afrikas skønhedste og en sund nydelseste


Vi drikker hvert år oceaner af kaffe og sort te, hvad der ikke er uden sundhedsmæssige konsekvenser. Folk med svagt hjerte og mavesår har problemer, og mange af os, ikke mindst børn og ældre, får søvnbesvær på grund af kaffe og te. Garvesyren i te virker forstoppende, ja, der er ikke langt fra, at overdreven brug af de to nydelsesmidler må betegnes som en last på linje med fx tobaksrygning. Fra den sydlige del af det afrikanske kontinent kommer et sundt og velsmagende alternativ, kendt under navnet Rooibush te (eller Rooibos te). Denne te er lavet af bladene fra den særlige busk, der kun vokser her, hvor det tørre, varme klima og den specielle jordbund gør en egentlig dyrkning mulig. Rooibush te minder om almindelig te og laves på samme måde. Mange afrikanere mener, at den er velgørende for sundheden, og det har vist sig, at den har et højt indhold af C-vitamin og forskellige mineraler. Men afrikanere drikker ikke Rooibush te for at holde sig sunde, de drikker den simpelthen, fordi den smager godt.

Det fine ved Rooibush te er, at den slet ikke indeholder koffein og kun 1% garvesyre (garvesyren i almindelige teer ligger på 8-15%). Rent bortset fra den sundhedsmæssige fordel betyder det, at teen kan genopvarmes uden at den bliver bitter, ligesom den kan opbevares i køleskab og drikkes kold som iste i sommervarmen. Et andet plus er økonomien, Rooibush te er nemlig dobbelt så drøj i brug som sort te, og så kræver den mindre sukker til glæde for dem, der må holde øje med kalorierne. Mange mennesker blander også Rooibush te med sort te, det giver en særlig aromatisk drik med en pikant eftersmag. Rooibush te er den ideelle aftente, som også børnene elsker.

Gymnastik for huden
I Sydafrika har man i årevis anvendt Rooibos-te mod kolik, og det har hjulpet, men der eksisterer ingen forskningsmæssige resultater på netop dette område. Derimod er der videnskabelige dokumentationer for en række andre effekter. Rooibos er rig på naturligt forekommende næringsstoffer og besidder bl.a. en afgiftende og beskyttende effekt, når det gælder hunden. Til og med tales der om en antiældningseffekt pga. indholdet af den potente antioxidant ved navn Aspalathin, en substans der udelukkende findes i Rooibos. Huden lider i stigende grad af iltningsskader (fra sol, røg og fed mad), som vanskeliggør dannelsen af nye celler. Flere studier viser, at netop Rooibos indeholder store mængder naturlige antioxidanter, som er en mangelvare i en stresset og forurenet verden.


Botanikken

Busken Rooibos (Asphalatus linearis) er en bælgplante med nålelignende blade hjemmehørende i det vestlige Cape Provence i Sydafrika. Rooibos beskrives bedst som en uregelmæssig busk med en smal stamme, der kan blive op til to meter høj. Andre lave, buskede bælgplanter som Lebeckia og Cyclopia i Sydafrika er i tæt familie med Rooibos. Rooibos-ekstrakten er bl.a. kendt for at have en væsentlig antiallergisk og bakteriehæmmende virkning.

Rooibos te kan købes i Vitamina i Centro Idea både i poser á 100 gr. eller teposer.

Specielt forhandler Vitamina tabletter fra Beauté Pacifique ”Lifer after 40”, som indeholder Rooibos.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.