Korte nyheder marts 2012

Vicestatsminister Soraya Sáenz de Santamaría (t.v.) og beskæftigelsesminister Fátima Báñez bekendtgør reformens indhold.

Arbejdsmarkedsreformen: Fokus på afskedigelse af medarbejdere
Spaniens nye arbejdsmarkedsreform, som blev vedtaget af regeringen den 10. februar, skal som forventet gøre det billigere og enklere for virksomheder at afskedige overflødige medarbejdere for at forbedre konkurrenceevnen.

Her en række af hovedtrækkene:

• Fastansatte har hidtil været berettiget til 45 dages løn per års ansættelse i maksimalt 42 måneder som kompensation ved uberettiget afskedigelse. Dette er nu reduceret til 33 dages kompensation for maksimalt 24 måneders løn.

• Virksomheder som kan bevise, at de ikke har nået den budgetterede omsætning i tre måneder, kan reducere antallet af medarbejdere, og i dette tilfælde vil de afskedigede kun være berettiget til 20 dages erstatning i maksimalt 12 måneder.

• Midlertidige ansættelseskontrakter kan fremover vare i maksimalt 24 måneder. Den tidligere, socialistiske regering havde indført denne regel, men suspenderede den igen i en reform sidste år.

• Virksomheder med færre end 50 medarbejdere, som ansætter nye under 30 år, vil få et skattefradrag på 3.000 euro per nyansat.

• Alle virksomheder, som ansætter medarbejdere mellem 16 og 30 år, vil få et fradrag i deres bidrag til seguridad social på op til 3.600 euro i tre år.

Reformen indeholder desuden nye værktøjer til at tackle fravær og sort arbejde. Derudover vil det blive muligt for afskedigede medarbejdere at hæve al arbejdsløshedsunderstøttelse med det samme, hvis de ønsker at blive selvstændige. Den regel gælder for mænd op til 30 år og kvinder op til 35 år.
Reformen blev indført som dekret og gjaldt fra d. 13. februar. Regeringen håber at kunne bremse styrtblødningen af arbejdspladser, som lige nu betyder, at 5,3 millioner arbejdssøgende er uden job, hvilket vil sige en arbejdsløshed på 22,85 procent.
Arbejdsgiversammenslutningerne CEOE og CEPYME bød ændringerne velkommen, og kalder dem et skridt mod et mere fleksibelt og effektivt arbejdsmarked.

Demonstranter har indtaget Plaza de la Constitución i Málaga.

Hundredetusinder på Spaniens gader mod arbejdsmarkedsreformen
Hvor mange mennesker, der egentlig deltog i demonstrationerne, som den 19. februar blev afholdt i 57 byer rundt om i landet, er der en del uenighed om. Organisatorerne mener, at omkring 500.000 demonstranter deltog i Madrid, næsten samme antal i Barcelona, 80.000 i Valencia og så videre. Politiet mener dog, at antallet var langt mindre.
I Málaga skulle der f.eks. have været ca. 30.000 deltagere, mens politiet mener, der kun var 6.000.
Demonstrationerne var arrangeret af landets to største fagforeninger, CCOO og UGT, som en protest mod den nye arbejdsmarkedsreform. Fagforeningerne beskrev demonstrationerne som et eksempel på, hvad regeringen kan vente sig, hvis den ikke ombestemmer sig, og dermed er der truet med en generalstrejke.
”Vi ønsker ikke konfrontation, vi ønsker en korrektion,” sagde formanden for UGT, Cándido Méndez dog i forbindelse med demonstrationerne, men hvorvidt han får det ønske opfyldt, er tvivlsomt.
Statsminister Mariano Rajoy (PP) har frygtet en generalstrejke, hvilket han i januar under et møde i Bruxelles blev fanget i at viske til sin finske kollega, Jyrki Katainen. Hans frygt kan stadig gå i opfyldelse.

Dommer Baltasar Garzón kendt skyldig i en sag, en anden afvises
Kun de færreste havde fantasi til at forestille sig, at han skulle være den første til at blive kendt skyldig i Gürtel-skandalen, der er en af landets mest omfangsrige korruptionsskandaler, som omfatter politikere og forretningsfolk i Madrid, Castilien La Mancha og Valencia.
Men det blev Spaniens mest kendte dommer, Baltasar Garzón, som blev den første. Han blev i februar idømt 11 års suspension, ligesom han mistede sin titel som dommer.
De syv højesteretsdommere var enige i, at Garzón overtrådte loven, da beordrede aflytninger af samtaler mellem de mistænkte i Gürtel-sagen og deres advokater. Han mente, at advokaterne var deres klienter behjælpelige med at gemme penge af vejen, og efter aflytningerne fandt man da også omkring 24 millioner euro, der var sat ind på schweiziske bankkonti, som tilhørte de anklagede.
En af de mistænkte politikere, den tidligere regionsleder i Valencia, Francisco Camps (PP), er netop blevet frikendt i samme sag.
56-årige Baltasar Garzón, der for alvor blev kendt, da han beordrede udleveringen af den chilenske diktator Augusto Pinochet for forbrydelser mod menneskeheden, kommer sandsynligvis aldrig mere til at arbejde som dommer.
Dommen blev mødt med harme hos hans tilhængere, hvoraf mange mener, at højrefløjen vil have Garzón ryddet af vejen, og med blandede følelser hos politikerne. Justitsminister Alberto Ruiz-Gallardón (PP) har udtalt, at regeringen ”respekterer” domstolens beslutning, mens talsmand for juridiske anliggender i oppositionspartiet PSOE, Julio Villarrubia, har sagt, at hans parti ”er meget bekymret”.
Den nu forhenværende dommer har været anklaget i yderligere to sager.
I den anden var han anklaget for at have modtaget sammenlagt 1,2 millioner dollar fra fem større, spanske selskaber, her i blandt Banco Santander, for at afholde en række forelæsninger om menneskerettigheder på universiteter i USA. Til gengæld skulle Garzón så have skrinlagt sager mod selskaberne. Den sag slap han dog ud af i februar. Det skyldte ikke, at han blev frikendt, men at den ansvarlige dommer, Manuel Marchena, valgte at lade sagen arkivere, fordi tidspunktet for anklagen imod Garzón var overskredet med 25 dage.
Dommer Manuel Marchena havde allerede den 27. januar dømt, at Garzóns skrinlægning af sagen mod Botín var fuldt lovlig og fulgte almindelig retspraksis, men samtidig erklærede han dog, at Garzón alligevel ikke burde have taget imod penge fra bankmanden, eftersom det kunne fortolkes som bestikkelse. I går måtte han så meddele, at sagen er forældet.
Selv har Garzón han hele tiden nægtet sig skyldig, det samme har bankens topchef, Emilio Botín.
Tilbage står nu den tredje og foreløbig sidste sag mod Garzón. I denne er han anklaget for at have overtrådt den lov om amnesti til alle parter, der blev indført efter afslutningen på diktaturet. I stedet havde han på vegne af efterladte iværksat undersøgelser af sager om mennesker, som forsvandt under borgerkrigen og det efterfølgende diktatur. Her afventes stadig dommernes afgørelse, og selv har Garzón sagt, at han gjorde det, han syntes, var rigtigt, og at han har ”ren samvittighed”.

Indviet i 1971, men kan ikke undværes.

Atomkraftværket i Garoña skal ikke lukke
Atomkraftværket Santa María i Garoña (Burgos) kan udmærket fungere fem år til, mener Spaniens nukleare sikkerhedsråd, Consejo de Seguridad Nuclear (CSN). Derfor bekræftede industriminister José Manuel Soria (PP) i weekenden, at værket fortsætter efter den 6. juli 2013, der er den dato, som den tidligere PSOE-regering havde sat som lukkedag for det gamle atomkraftværk.
Industriministeren mener, at Spanien i øjeblikket ikke kan undvære nogen af de eksisterende energikilder.
Santa María Garoña blev indviet i 1971 og er Spaniens ældste atomkraftværk. Dets ene reaktor er af samme model som én af reaktorerne i Fukushima i Japan.

Ledere af offentlige selskaber skal vænne sig til at tjene langt mindre
Spaniens regering er ikke færdig med at indføre besparelser, og nu er det lederne af de ca. 4.000 statsejede selskaber, der får sparekniven at føle.
Regeringen besluttede i fredags, at direktørerne i de største af selskaberne ikke må tjene mere end 105.000 euro om året, mens lønningerne i de mellemstore og små selskaber skal begrænses til hhv. 80.000 og 55.000 euro.
Det betyder, at de får lønnedgange på mellem 25 og 35 procent.
Allerede den forhenværende regering under José Luis Zapatero (PSOE) reducerede lønningerne med gennemsnitligt fem procent for samtlige offentlige ansatte. De er ikke steget igen siden.
Regeringen er desuden begyndt at undersøge, hvad landets 8.116 borgmestre egentlig tjener. Omkring halvdelen af dem får ingen løn for at udføre hvervet, men tjener deres levebrød på anden vis. Det drejer sig fortrinsvist om kommuner med mindre end 1.000 indbyggere.
Den bedst lønnede er Barcelonas borgmester, Xavier Trias (CDC), som tjener 109.309 euro om året, mens borgmestre i andre storbyer også tjener mere end 100.000 euro. Heriblandt er Madrids borgmester, Ana Botella (PP), som er gift med forhenværende statsminister José María Aznar.
Både Fuengirolas og Marbellas borgmestre, Esperanza Oña og Ángeles Muñoz (begge PP), får ikke løn for deres arbejde som borgmester, men får det for at være medlem af det andalusiske parlament, Junta de Andalucía.

Forældrene med et af donor-babyerne.

Tre babyer født for at redde søskende
Tre babyer, som blev udvalgt som fostre med det formål at blive donorer for deres søskende, er netop kommet til verden i Sevilla og Barcelona,.
De tre nyfødte har pustet nyt liv i debatten om det moralsk korrekte i at udvælge fostre, en metode, der blev godkendt i 2006 i Spanien. Der er kun kendskab til et enkelt fortilfælde, men nu er nyheden om tre donor-babyer kommet til frem med få dages mellemrum.
Den første, lille Estrella, skal redde sin bror, Antonio, som for tre år siden fik diagnosticeret en uhyre sjælden sygdom i knoglemarven, kendt som aplasia. Den sygdom skal marv fra Estrellas rygsøjle eller stamceller fra hendes navlestreng nu helbrede.
I det andet tilfælde er der tale om et par tvillinger, Noah og Leire, der dog, selvom nyheden først er sluppet ud nu, kom til verden for 11 måneder siden for at redder broren, Izan, som har en neurologisk sygdom. Han fik marv fra den ene tvilling transplanteret i oktober, men lægerne ønsker at vente mindst seks måneder, før de vil udtale sig om, hvorvidt behandlingen har virket.

Farligt for virksomheders økonomiske sundhed at arbejde for det offentlige.

Det offentlige skylde private virksomheder i Málaga en halv milliard euro
Privatejede virksomheder i Málaga-provinsen har omkring en halv milliard euro til gode hos kommuner, Junta del Andalucía og staten. Og de virksomheder, der har været så heldige at få betalt for det arbejde, de har udført for myndighederne, har måttet vente gennemsnitligt et år på at få betalt.
”Situationen er yderst kompleks og pinefuld,” forklarer formanden for arbejdsgiverforeningen CEM, Javier González de Lara. Han forklarer videre, hvordan virksomhederne før kunne gå til banken med den udestående regning, og banken ville så låne det pålydende beløb, til myndighederne havde betalt. Det gør bankerne ikke længere. Der er ingen hjælp at få. ”Nada de nada,” beklager González de Lara.
Ifølge CEM har omkring 10.000 små og mellemstore selskaber i Málaga-provinsen måttet lukke de seneste to år – omkring en tredjedel af dem på grund af manglende betaling fra myndighederne.
I hele Andalusien skulle myndighederne skylde private virksomheder omkring tre milliarder euro.
González de Lara har ikke villet fortælle, hvem der er de værste betalere. De skrupler har dog ikke sammenslutningen Asociación de Constructores y Promotores de Málaga og heller ikke avisen Málaga Hoy, som skriver, at kommunerne er de værste. Især Benalmádena, Fuengirola, Estepona, Mijas og Rincón de la Victoria. Kommunen i Málaga skulle derimod betale til tiden.
En EU-regel dikterer, at offentlige administrationer i år skal betale senest efter 40 dage, mens de i 2013 skal betale efter 30 dage.

Falsk olivenolie på markedet
Politiet anholdt i går 19 personer, der tilhørte et netværk af små virksomheder, som blandede forskellige madolier og solgte det som olivenolie.
Anholdelserne fandt sted i Córdoba og Jaén. De anklagede skulle have blandet palme-, avocado- og solsikkeolie fraplanter beregnet på fremstilling af biodiesel, og solgt det som fin olivenolie i både Spanien, Portugal og Italien.
De anholdte er også anklaget for ikke at have betalt omkring tre millioner euro i IVA. 15 af dem er spaniere, to ecuadorianer, en colombianer og en italiener.
Der er taget prøver på den beslaglagte olie, og den er ikke sundhedsskadelig.

Ikke bred nok til fly, der måske aldrig ankommer.

Landingsbane i lufthavn uden fly skal udvides
Lufthavnen i Castellón, der blev færdigbygget for et år siden, men som endnu ikke har set en eneste flyvemaskine, overholder ikke normerne. Det drejer sig om pladsen for enden af landings- og startbanen, hvor flyene skal kunne vende. Ifølge La Vanguardia skyldes det en regnefejl.
Formanden for lufthavnsselskabet, Aerocas, Carlos Fabras, som også er i rampelyset på grund af anklager om korruption, erkender, at den ikke opfylder statens sikkerhedskrav, Han forklarer:
”Vendepladsen blev lavet meget hurtigt, og den er ikke i orden, så det er besluttet, at den skal graves op og lægges på ny.”
Lufthavnen har foreløbig kostet 155 millioner euro. Det er endnu ikke oplyst, hvor meget udvidelsen af pladsen kommer til at koste, ej heller hvornår man forventer at se de første fly.

Vinter ødelægger afgrøder
Den sibiriske kulde, som i februar hærgede Spanien, har også efterladt ødelagte afgrøder i sit kølvand.
Den laveste temperatur i Málaga-provinsen i denne omgang er målt i Antequera, og den var på -8,2 grader. Den vedvarende kulde er gået ud over kartofler, kål og artiskokker, samt citrusfrugter, avokadoer og mangoer. Og det er ikke kun inde i landet i og i højere liggende områder, som netop Antequera og Ronda, at vinteren går ud over høsten, men også langs kysten. F.eks. i Vélez-Málaga var flere områder i går helt frosset til.
Hvor store konsekvenser, der bliver tale om, vides endnu ikke.
Oliventræerne skulle sagtens kunne klare frosten, dog kan helt nyplantede træer være bukket under for kulden. Landmændene er desuden bekymrede for kornhøsten, som lider pga. manglende nedbør.

Marbella vil vente med at lægge nyt sand på strandene
Kommunen i Marbella vil helst ikke have, at der lægges nyt sand på strandene før påske. Årsagen er, at det meste af sandet alligevel blæses eller skylles væk, før helligdagene overhovedet begynder.
Hvert år distribuerer kystdepartementet, Oficina de Demarcación de Costas, der hører under miljøministeriet, i samarbejde med kommunen omkring 30.000 kubikmeter sand på de mest ødelagte strækninger af de i alt 27 km stande. Normalt er de første læs sand blevet fordelt før påske, men ofte med de førnævnte resultater.
Derfor ønsker kommunen nu at udsætte første levering til maj, skriver La Opinión de Málaga.
Centralregeringen bruger hvert år omkring fem millioner euro på at reparere strandene i Málaga-provinsen, men nu hvor Marbelle ønsker at forlænge sæsonen ved at give strandbarer og udlejere af solsenge, vandsportsgrej og andet lov til at drive forretning 11 måneder om årer (bortset fra mellem den 15. december og 15. januar), ville det være relevant, at strandende også var i orden.
Junta de Andalucía har endnu ikke godkendt den lange ”sommersæson”.

Og det skulle komme fra de konservative
Spaniens sundheds-, social- og ligestillingsminister, konservative Ana Mato vil indføre ligeløn.
I dag tjener spanske mænd gennemsnitligt 20 procent mere end deres kvindelige kolleger, der vel at mærke udfører det samme arbejde. Det har den socialistiske regering, der trådte af før årsskiftet efter næsten otte år ved magten, ikke ændret, men det planlægger Ana Mato fra PP.
Et projekt skal nu sættes i gang, hvormed man skal udpege de svageste områder, informere om problemerne og opmuntre virksomhedslederne til at ændre holdning, og derefter vil der så blive indført sanktioner og bøder til de virksomheder, der ikke overholder de nye regler om ligeløn.
Derudover vil hun indføre kontrol med pengeinstitutionerne, som hun mener, tøver mere med at give kredit til kvindelige erhvervsdrivende end til de mandlige.
Projektet er endnu ikke godkendt af den samlede regering, hvorfor der ikke er sat en dato på en eventuel start.

Marbellas borgmester, Ángeles Muñoz (to fra højre), ses her sammen med kollegerne fra Fuengirola, Mijas og Torremolinos.

Lad der blive lys
Lad der blive lys, eller noget i den retning må Marbellas borgmester, Ángeles Muñoz (PP), have sagt. I hvert fald blev vejbelysningen i sidste måned atter tændt på sammenlagt 15 km af landevejen A-7.
Belysningen af vejen i kommunen har ellers været slukket i to måneder. Det skyldes, at kommunen indtil da havde betalt elregningen, mens det i virkeligheden burde være staten, som påtog sig den udgift. Men, har man insisteret i det pågældende ministerium, Fomento, der er ikke nogen regel, som dikterer, at der skal være belysning. Der endte så den debat, og ikke kun i Marbella, men også i Mijas, Fuengirola, Torremolinos og Manilva valgte kommunerne at opsige aftalen med elselskabet, hvorefter vejene har henlagt i mørke.
Ángeles Muñoz har i denne uge været i Madrid, hvor hun har mødtes med regeringen, der modsat tidligere er af hendes egen partifarve. Efter det traf hun beslutningen om igen at betale de ca. 170.000 euro om året for belysningen langs 15 km af vejene. Det vil sige strækningen mellem San Pedro og Nueva Andalucía samt mellem Marbella by og Las Chapas.
Hun nægter dog, at beslutningen skyldes, at både kommunen og centralregeringen nu er konservativ.
”Det er en beslutning, vi har truffet for at påtage os ansvar og imødekomme indbyggernes ønsker. Det har ikke noget at gøre med, at ministeriet nu har en anden politisk farve,” citeres Muñoz i avisen Málaga Hoy. Hun insisterer desuden på, at kommunen fortsat vil arbejde på at få Fomento til at betale regningen.
Der er stadig tvivl om, hvem der skal betale for belysningen andre steder i kommunen, bl.a. i og omkring tunnelen.
Ingen af de andre kommuner har endnu besluttet, hvorvidt de igen vil påtage sig at betale lysregningen.

Figuren af Rafael Nadal stoppes af fransk politi.

Fransk tegnefilm vækker harme
Franske sportskommentatorer og andre mistænksomme eller misundelige elementer har før givet udtryk for mistanker om, at flere spanske sportsfolk doper for at opnå de mange, fantastiske resultater.
Dommen mod den spanske cykelrytter Alberto Contador har nu fået franskmændene til at gå helt i selvsving, og Canal+ har ligefrem produceret en række tegnefilm kaldet ’Spanske sportsfolk. De vinder ikke ved tilfældigheder’. Der er ironiske tegnefilm med Alberto Contador, Pau Gasol og Iker Casillas, og den seneste forestiller Rafael Nadal, som tisser i benzintanken på sin bil, hvorefter den kører med flere hundrede kilometer i timen.
Formanden for det spanske tennisforbund (RFET), José Luis Escañuela, har meddelt, at man vil anlægge sag mod den franske Tv-station.

Verdens ældste kunstværker i Nerja
Verdens ældste kunstværker kan meget vel være hulemalerier i grotterne i Nerja.
Et hold af forskere, ledet af arkæolog og professor ved universitetet i Córdoba, José Luis Sanchidrián, mener nu, at malerierne kunne være mere end 42.000 år gamle. De spanske forskeres resultater bekræftes af en kulstof14-datering foretaget på universitetet i Miami, hvor de amerikanske forskere er kommet frem til en alder på mellem 42.300 43.500 år. Og stemmer det, er grottemalerierne altså de ældste kunstværk i verden. De formodes at forestille sæler.
Derudover er det ifølge de spanske forskere måske slet ikke vore forfædre, homo sapiens, som har malet dem, men derimod homo neanderthalensis. Alene det ville være revolutionerende, eftersom vi gør krav på alle fremskridt og nærmest anser neandertalerne som laverestående dyr.
Maleriernes alder og ophavsfolk er foreløbig velbegrundede hypoteser, som forskerne håber at kunne bekræfte. Men det kræver mere arbejde, og lige nu er det stoppet på grund af manglende økonomiske midler.

Hvert år overlever hundredtusind nye kræftpatienter i Spanien
Hvert år overlever omkring hundredtusinde nye kræftpatienter i Spanien. Siden 1990’erne er der sket en enorm fremgang, og mens kun 54,6 procent af kvinder overlevede før, er dette tal nu på 59 procent, mens procentsatsen for mænd er steget fra 44 til 49,5.
Man regner med de patienter, som har overlevet i mindst fem år fra de fik sygdommen diagnosticeret. Dødeligheden blandt mænd grundet denne sygdom falder nu med 1,3 procent om året, blandt kvinder en procent, og her taler man naturligvis om hele befolkningsgruppen.
Fremgangen tilskrives forskning i medicin og teknologi samt tidlig diagnosticering.
Desværre regner man dog med, at stadig flere mennesker rammes af cancer, i Spanien er der ca. 1,5 millioner, der har sygdommen.
Patientforeningen Grupo Español de Pacientes (GEPAC) har påmindet om, at én ud af tre mænd og én ud af fire kvinder rammes af kræft på et eller andet tidspunkt i deres liv og at eftersom omkring halvdelen overlever, er der brug for flere ressourcer til at hjælpe dem fysisk såvel som psykisk.

Farvel til famøst spisested i Torremolinos
De sidste 20 år har McDonald’s været med til at præge én de mest centrale pladser i Torremolinos, nemlig Plaza Costa del Sol. Nu har den amerikanske burgerkæde dog lukket, og på et skilt på døren henviser man til den nærmeste McDonald’s, som ligger i Benalmádena.
PSOE, som er i opposition i kommunen har skyldt skylden for lukningen på byrådet, der er ledet af PP. Da pladsen blev renoveret for 10 år siden gav kommunen ikke McDonald’s lov til at sætte borde og stole ude på pladsen, og det, mener PSOE, har begrænset spisestedets omsætning.
Ifølge Málaga Hoy bliver lokalet måske lejet af en kendt tøjkæde.

Nu skal man kunne gifte og skille sig ved notaren
Spaniens justitsminister Alberto Ruiz-Gallardón (PP) har foreslået, at man fremover skal kunne gifte sig og lade sig skille igen – når begge parter ellers er enige – hos notaren.
Som det er nu, foregår civile bryllupper hos borgmesteren eller på et dommerkontor og skilsmisser ved domstolen, og det, mener landets nye justitsminister, er spild af dommernes tid.
Landets domstole skulle være overbebyrdet med arbejde, men uanset årsagen venter folk ofte i årevis på at få en sag behandlet, og det kunne en lovændring være med til at afhjælpe, mener justitsminister Ruiz-Gallardón.

Arkæologiske udgravninger åbnet i San Pedro
De arkæologiske udgravninger ved Vega del Mar i San Pedro de Alcántara åbnede i februar for offentligheden. Her kan man se resterne af en 1500 år gammel basilika og en nekropolis med omkring 200 gravsteder.
Der vil fremover være åbent hver fredag kl. 11.00 – 13.00.

Det skal stadig være lovligt at binde halm på en tyrs horn og sætte ild til, mener de catalanske myndigheder.

Correbous skal fortsat være tilladt i Catalonien
Dobbeltmoral lader til at være dobbelt så godt som moral i Catalonien.
Her har myndighederne forbudt tyrefægtning, for hvilket regionen har scoret en masse point hos dyrevenner og andre mennesker med almindelig medfølelse og sund fornuft.
Den 24. september 2011 afholdtes den sidste tyrefægtning så i Catalonien, mere præcist på El Monumental i Barcelona.
Det lidt triste ved forbuddet var dog, at det åbenbart ikke blev indført for at skåne tyrene, men som en protest mod alting spansk. Det fik ligefrem PP til at hævde, at forbuddet var forfatningsstridigt. Men forbudet kan kun tolkes som et symbol på catalansk nationalisme, da det ikke inkluderer tyreløb, de såkaldte correbous.
De findes i flere varianter. I den mest populære binder man halm eller ligefrem fyrværkeri omkring tyrenes horn og sætter ild til, hvilket selvfølgelig skræmmer dyrene fra vid og sans, men også resulterer i fysiske skader som brændte øjne. I en anden jagter man dyrene til en havnekaj, hvor de så falder i vandet uden at kunne svømme.
Der er dog ingen udsigt til, at disse skikke bliver forbudt. Nu vil lokalregeringen, ledet af CiU og Artur Mas, som ellers var modstandere af tyrefægtning sidste år, indføre en ny regel. Ifølge partiets forslag skal correbous være tilladt i de byer, som kan bevise, at traditionen har været afholdt i forbindelse med byens festuge i mindst 50 år, som om det skulle gøre helvedet mere udholdeligt for tyrene.

Samarbejde fortsætter: Mikkel Kessler og EM i Casa Danesa
La Peña de Dinamarca, den danske supportklub af Málaga CF, og den danske klub, Club Danés, har besluttet at fortsætter samarbejdet, de to klubber indledte sidste år omkring større danske sportsbegivenheder på TV. De vises således på storskærme i Casa Danesa, den danske restaurant i forbindelse med Club Danés på adressen Haza Algarrobo på Mijas-vejen.
Første fælles arrangement bliver lørdag den 24. april kl. 20, hvor Danmarks bedste professionelle bokser gennem tiderne, Mikkel Kessler, udfordrer den tyske WBO-verdensmester Robert Stiegliz. Kampen bokses denne aften i Parken i København.
Der er to års forskel på de to nævefægtere. Kessler født den 1. marts 1979 i København, og Stieglitz den 20. juni 1981 i Yeysh i Rusland. Han er nu bosiddende i Magdeburg.
VM-matchen skulle have været bokset i efteråret 2011, men udsattes på grund af en håndskade hos Kessler.
Også andre kampe vises ved stævnet vises i Casa Danesa, der byder på to retters menu med ½ flaske vin for 22 euro.
Entre uden spisning 8 euro.
Bordbestilling og betaling i Casa Danesa tlf. 952 475151 restaurant@casadanesa.dk.
I juni vises endvidere det danske fodboldlandsholds EM-slutkampe i Ukraine og Polen i Casa Danesa.

”Det er helt grotesk, at de bliver frataget deres demokratiske ret,” siger Zenia Stampe.

Radikale vil give udenlandsdanskere stemmeret, andre partier tvivler
Radikale Venstre vil give udenlandsdanskere stemmeret i Danmark.
Som reglerne er nu, mister vi stemmeretten efter to år i udlandet, og den regel ønsker regeringspartiet at ændre til 10 år.
”Rigtig mange udenlandsdanskere har stadig en bolig i Danmark, og andre arbejder og betaler skat i Danmark. Det er helt grotesk, at de bliver frataget deres demokratiske ret,” siger de Radikales grundlovsordfører, Zenia Stampe.
”Der er nogle mennesker, som vi rigtig gerne vil have tilbage på et tidspunkt, så de med deres kvalifikationer og erfaringer kan bidrage til arbejdsmarkedet,” fortsætter hun.
Man regner med, at omkring 100.000 danskere i øjeblikket bor i udlandet. Danmark er et af de eneste lande, hvor statsborgere, som opholder sig i udlandet, ikke har stemmeret til folketingsvalgene.
Loven blev i øvrigt indskrevet i grundloven i 1866, formodentligt for at tysksindede i Slesvig-Holstein ikke skulle kunne påvirke valgene i Danmark.
Repræsentanter for andre partier er principielt enige med Stampe, men de tvivler dog på, at grundloven vil blive ændret i en overskuelig fremtid. Heriblandt er Venstres næstformand, Kristian Jensen, som udtaler, at han ikke mener, at sagen er stor nok til at sætte hele maskineriet omkring en grundlovsændring i gang.