Spørg tandlægen – nyt om tænderne og mundhygiejne

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

 

Mangel på D-vitamin kan medføre parodontose hos gravide
D-vitamin findes blandt andet i fed fisk, lever og æggeblommer. En ny undersøgelse viser, at mangel på D-vitamin kan øge risikoen for parodontose hos gravide kvinder. Hele 40% af gravide kvinder oplever blødende tandkød, der på længere sigt kan udvikle sig til parodontose. Disse kvinder risikerer i højere grad at opleve komplikationer med for tidlig fødsel, lav fødselsvægt hos det nyfødte barn, præeklampsi (svangerskabsforgiftning) eller abort langt inde i svangerskabet.
Amerikanske forskere mener efter en nyligt foretaget undersøgelse, at årsagen til, at gravide kvinder ofte lider af parodontose, er mangel på D-vitamin. Undersøgelsen har desuden vist, at tendensen til mangel på D-vitamin er størst i vinterhalvåret, og at specielt afroamerikanske kvinder er mest udsatte. Det er dog nødvendigt at foretage flere undersøgelser, inden der kan foretages en endelig konklusion. Der er dog stor sandsynlighed for, at et tilskud af D-vitamin har en positiv indvirkning på gravide kvinders tænder og mundhygiejne.

Større risiko for caries ved strålebehandling
Strålebehandling mod mund- og halscancer hæmmer produktionen af spyt med op til 80-90%. Det er derfor meget vigtigt at strålebehandlingspatienter holder sine tænder ekstra rene. Det er vigtigt, at tandlægen informerer strålepatienten om, hvordan munden og tænderne holdes rene. Derudover bør strålepatienter også træne sine kæbemuskler for at undgå, at musklerne bliver stive, og patienten derved får sværere ved at tygge sin mad.

Kunstige sødemidler
Det er ikke en god ide at udskifte produkter, der indeholder naturligt sukker, med produkter tilsat sødemidler. Kroppens belønningssystem siger nemlig ”spis mere”, når man indtager produkter tilsat sødemidler. Charlotte Erlanson-Albertsson, professor i medicinsk og fysiologisk kemi ved universitetet i Lund, Sverige, mener, at sukker i moderate mængder er bedre end sødemidler. Det skyldes, at kunstige sødemidler ikke nedsætter kroppens behov for sukker. Personer, der er blevet vant til altid at spise og drikke ting tilsat sødemidler, kan desuden have svært ved at ændre sine mad- og drikkevaner og må i visse tilfælde søge professionel hjælp for at komme ud af den onde cirkel, der er blevet skabt på grund af de kunstige sødemidler.

Hvis du har spørgsmål, bør du kontakte din tandlæge.

Af Christina Radics, tandlæge Nordic Dental Centre

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa