Nyheder marts 2011

Lufthavnsstrejke i påske og sommer afblæst

Der var knapt gået godt tre måneder, siden flyvelederne kreerede kaos i de spanske lufthavne, og knapt en uge siden den nye overenskomst mellem dem og deres arbejdsgiver, lufthavsselskabet AENA, lader til at afværge flere konflikter fra den front.
Men i marts truede så arbejdsnedlæggelser fra de andre af lufthavnenes medarbejdere. Deres fagforeninger, UGT, CC.OO og USO, meddelte, at man forberedte en landsdækkende strejke i påskedagene samt yderligere 18 dage den kommende sommer.
De omkring 10.500 medarbejdere var utilfredse med, at staten vil privatisere 49 procent af AENA, samt overføre driften af Madrids Barajas og Barcelonas El Prat til private selskaber. Privatiseringen ville betyde, frygtede de, at de ville miste deres rettigheder som offentligt ansatte. De gav også udtryk for, at skatteyderne kan ende med at skulle betale for driften af de mindre, urentable lufthavne.
Turist- og luftfartsbranchens alarmklokker blev rødglødende, da man frygtede, at en omfattende strejke, specielt på de travleste rejsedage, ville få uoverskuelige konsekvenser for den spanske økonomi.
AENA og fagforeningerne nåede dog i midten af marts alligevel til enighed, så de 22 dages strejke kan undgås. AENA indvilligede i, at medarbejdernes nuværende overenskomst forlænges til 2018. Ydermere har man forpligtet sig til at fastansætte 700 medarbejdere, der i øjeblikket kun har en midlertidig kontrakt.

To spanske dommere mod Gadaffi

De spanske højesteretsdommere Baltasar Garzón og Dolores Delgado er beskikket til at arbejde på en retssag mod Gadaffi ved den Internationale Domstol i Haag.
Garzón arbejder i øjeblikket i Haag, fordi han er suspenderet som dommer i Spanien. Det skyldes, at han i sine undersøgelser omkring krigsforbrydelser begået under den spanske borgerkrig skulle have overtrådt sine beføjelser. Den sag kører nu i Spaniens højeste domstol.
Dolores Delgado blev inviteret til panelet af undersøgelsesgruppens formand, argentineren Luis Moreno-Ocampo. De studerer nu mulighederne for at sagsøge den libyske leder, hans familie og sammensvorne for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Det er FN’s Sikkerhedsråd, som har bedt den Internationale Domstol om at se på situationen i Libyen, og hvordan man kan retsforfølge de implicerede.
Luis Moreno-Ocampo planlægger at fremlægge anklagerne mod Libyens leder på FN’s generalforsamling den 4. maj.

Gadaffis byggeprojekt på Costa del Sol stoppet

Den spanske stat har blokeret for den libyske leder, Muammar Gadaffis byggeprojekt på Costa del Sol.
Det kom i marts frem, at den libyske bank Libyan Foreign Bank, som tilhører staten, ejer 6.500 hektar land i Benahavís, og at kommunen der havde modtaget en ansøgning om tilladelse til opførelse af en 18-hullers golfbane og 1.915 boliger på grunden.
Den spanske regering har dog besluttet, ganske som sanktioner fra både FN og EU foreskriver det, at stoppe alt arbejde i forbindelse med planerne for byggeriet. Sanktioneringen betyder også, at det nuværende libyske styre ikke vil kunne sælge eller på anden måde udnytte ejendommen.
Ifølge udenrigsministeriet ejer Gadaffi og hans familie muligvis flere ejendomme i Sydspanien, ejerforhold som myndighederne nu ser nærmere på. Der er desuden mistanke om, at familien har andre former for investeringer her i landet, og er det tilfældet, vil også de blive fastfrosset.

2000 spaniere i Japan under jordskælvet

Den spanske ambassade i Japan kunne allerede et par dage efter, at den frygtede tsunami havde efterfulgt verdens femtestørste, registrerede jordskælv meddele, at ingen spaniere var blandt de omkomne eller savnede. Omkring 2.000 spaniere befandt sig i Japan den 11. marts.
Under den efterfølgende bekymring omkring landets atomkraftværkers sikkerhed, havde op til 300 spaniere bedt om at blive hentet hjem, da det har været nærmest umuligt at skaffe en billet på et rutefly fra Japan. Regeringen chartrede derfor et Boeing 747 med plads til 450 passagerer.
Det viste sig, at kun 80 mødte op til afgangen fra den internationale lufthavn Narita udenfor den japanske hovedstad. I stedet kom 77 personer af anden nationalitet også med flyet, som den 21. marts landede i Torrejón.
80 procent af de japanere, som før jordskælvet havde en flybillet til Málaga, har annulleret deres rejse hertil. Sidste år besøgte 332.697 japanere Spanien, hvilket svarer til 0,6 procent af alle besøgende.

Syv spaniere anholdt i verdens største pædofilsag

Det europæiske politisammenslutning Europol har optrævlet et netværk af pædofile, som formodes at have været verdens hidtil største. Det har taget Europol tre år at undersøge netværket, indtil man endelig i marts kunne slå til i operationen kaldet Operation Rescue (i Spanien Operación Rescate).
Netværket bestod af 70.000 medlemmer fordelt på 30 lande. Blandt disse er Spanien, hvor politiet i marts anholdt syv personer, mens ni andre er under mistanke. Undersøgelser har fundet sted i 12 provinser. På verdensplan er foreløbig i alt 184 personer anholdt, og 670 andre er mistænkte.
De var medlemmer af et internetsite (boulover.net), som tilbød seksuel omgang med mindreårige. Sitet havde base i Holland.
230 mindreårige er samtidig sat under beskyttelse, hvilket ifølge Europol også er det hidtil største antal børn, man har skullet beskytte. Endog forventes antallet af involverede børn at stige, efterhånden som undersøgelserne skrider frem, ligesom man forventer at foretage mange flere anholdelser.

Skoler i Málaga indfører forbud mod pyjamas

Rektorer på en række skoler i Málaga har forbudt eleverne at gå i skole i pyjamas. De mener, at de har været tvunget til det, da forældre afleverede børn i morgenkåbe og størstedelen af eleverne kom iklædt i samme stil.
Moden opstod i forstæder til Málaga, hvor elever forsøgte at efterabe stilen fra kendte amerikanere, som dog kombinerer dyrt nattøj og højhælede sko, mens moden kom til udtryk på en helt anden måde i Málaga. Der er det blevet almindeligt at se unge piger gå rundt med Hello Kitty-tøfler, og en kombination af pyjamasbukser og almindelige trøjer.
Nogle skoler, som f.eks. Sierra Bermeja, har desuden indført forbud mod provokerende påklædning, som at lade undertøjet være synligt, og det er nu forbudt at gå rundt i skolen med bar mave. Andre skoler har forbudt badebukser og strandsandaler.

Seks omkommet i helikopterstyrt

En helikopter fra Aragón-brigaden med syv brandfolk om bord styrtede den 19. marts ned i Teruel-provinsen. Besætningen var på vej for at slukke en brand i et afsides område af provinsen.
Helikopteren, en Bell 407, fløj ind i en bakke omkring klokken halv to lørdag eftermiddag, siger myndighederne til El País. Eneste overlevende er en 32-årig brandmand, der er indlagt med kraniebrud og flere brud på arme og ben. Han er dog uden for livsfare.
Den forulykkede helikopter blev spottet af en anden helikopter fra miljøenheden i Aragón, men redningsaktionen tog alligevel fire timer om at nå frem, da området er meget ufremkommeligt.

En af tre trediveårige bor hos forældrene

En af konsekvenserne af den høje arbejdsløshed er, at mange malagueños i trediveårsalderen er blevet tvunget til at flytte hjem til deres forældre. Mange fortæller, hvordan de tjente godt og købte bolig, da priserne var helt i top, men da krisen satte ind, mistede de jobbet, blev nødt til at sælge boligen med tab, for derefter at flytte hjem til forældrene.
Statistikken fra 2010 viser, at 27,4 procent af 30- 34-årige i Málaga bor hos forældrene. I Andalusien ligger gennemsnittet på 22 procent.

En los død af sult i en rævesaks

Eksperter ved Junta de Andalucías miljøafdeling fandt i marts en los, som var død af sult efter at være faldet i en rævesaks. Den var én af syv losse, som i 2009 blev sat ud i det fri i området omkring floden Guadalmellato i Córdoba-provinsen.
Den store hunkat havde fået en pote i rævesaksen, og signaler fra lossens chip fortalte eksperterne, at den ikke kunne bevæge sig. Da de nåede frem til lossen, var den allerede død af sult. Miljøafdelingen intensiverer nu arbejdet med at forhindre, at folk sætter rævesakse og andre fælder ud i de områder, hvor lossene færdes.
Få dage senere blev yderligere tre losse blive sluppet ud dette område. Det drejer sig om tre hanner født sidste år i Andújar-Cardeña. I begyndelsen af april får de selskab af to hunner fra samme årgang og sted.

Lå Altantis i Doñana?

National Geographic har vist en udsendelse, hvori internationale forskere udtaler, at de mener, at Atlantis kan ligge under naturparken Doñana.
Forskerne har undersøgt satellitfotos og scanninger af et cirkulært område i naturparken i Huelva, der viser noget, der kunne være en oversvømmet by. Længere inde i landet har forskerne desuden fundet rester af byer, som man tror, at Atlantis’ indbyggere kan have bygget.
Forskerne er måske endelig et skridt nærmere på en løsning af gåden om Paltons beretning om byen ved Atlanterhavet. Han skrev, at byen omkring 10.000 år f.Kr. blev oversvømmet af en tsunami.
Der er planlagt flere undersøgelser for at finde ud af, om Atlantis er en fabel eller et forhistorisk levn.

Nonner frastjålet 1,5 millioner euro gemt i plastikposer

Politiet er ved at undersøge et formodet tyveri i cistercienserklostret Santa Lucía i Zaragoza. Her har nonnerne ifølge dagbladet El Periódico de Aragón i marts anmeldt tyveriet af 1,5 millioner euro.
Nonnerne skulle have anmeldt tyveriet allerede den 28. februar. Ifølge anmeldelsen skulle en dør være forceret, hvormed tyvene skulle have skaffet sig adgang til pengene, hvoraf størstedelen var 500 euro sedler lagt i plastikposer og gemt i et skab.
Nonnerne beskæftiger sig blandt andet med at restaurere antikke bøger og pergamenter, ligesom én af dem er en anerkendt kunstmaler, hvis værker sælges for anseelige beløb. Alligevel har sagen givet anledning til meget spekulation, også i de kirkelige kredse.
Førnævnte avis citerer en unavngivet kilde tæt på biskoppen i Zaragoza: ”De religiøse kvinder lever spartansk, og det giver ingen mening at gemme et så stort beløb.”
Og mens politiet undersøger tyveriet, forsøger domstolen at finde ud af, hvorfra nonnerne havde de mange penge.

Nyt fra konsulatet

Konsulatet oplyser, at åbningstiden for personlig henvendelse på konsulatet i Málaga fra den 1. april er ændret til mellem klokken 10 og 13.
De daglige konsulære opgaver varetages fra den 1. marts af konsulatssekretær Susan Kirstein, idet vicekonsul Anette Sahlertz er gået på pension med udgangen af februar. Mona Davidsen er fortsat honorær konsul.
Man kan finde er række oplysninger på hjemmesiden www.borger.dk eller på ambassadens hjemmeside www.ambmad.um.dk.
På ambassadens hjemmeside kan man ligeledes finde alle oplysninger om bestilling af pas og særligt om pasfoto til danske pas, der ikke er af samme størrelse som andre landes pasfoto. Det tager i øjeblikket ca. fire uger at få passet fornyet.
Attestationer kan udføres, medens man venter, men man er velkommen til at sende dokumentet pr. e-mail i forvejen.
Konsulatets telefon er: 952-21 17 97
Adresse: Calle Córdoba 6 – 404, 29001 Málaga
Email: consulado.malaga@danconsul.net

Málaga CF skylder tre danske klubber penge

De danske klubber FC Nordsjælland, AB og Sengeløse har alle penge til gode hos Málaga CF.
Det har de, fordi Kris Stadsgaard i sommeren 2010 blev solgt fra norske Rosenborg til Costa del Sols fodboldstolthed, og da Stadsgaard tidligere har optrådt i de ovennævnte klubber, har de alle såkaldte udviklingspenge til gode.
Dem har Málaga CF ikke i sinde at betale, da klubben mener, at det er Rosenborg, der skal sende noget af den transfersum, den modtog ved handlen, videre. De tre sjællandske klubber har nu meldt Málaga CF til det internationale fodboldforbund, FIFA, beretter dagbladet BT, der mener at vide, at FC Nordsjælland har 500.000 kr. til gode, mens AB og Sengeløse har krav på hver 100.000 kr.
FC Nordsjællands sportschef, Jan Laursen, undrer sig i BT over, at Málaga CF med en rig sheik i ryggen forsøger at undgå at følge gældende regler og betale.

Kunstmaler Jens Kromann fylder 75 år

Jens Kromann er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men skiftede i 1976 kurs og blev kunstmaler. Kursskiftet har ført en vidtrækkende karriere med sig – for eksempel fik Jens til opgave at udsmykke Mærsk McKinney Møllers verdensomsejlende flåde og har gennem tiden udvist stort engagement i Grønlands udvikling, både på det personlige og kunstneriske plan. Senest har Jens Kromann markeret sig stærkt i debatten om beskatningen af landets kunstforeninger.
Efter en karriere som folkeskolelærer i Middelfart, hvor han blev født i 1936, drog Jens Kromann til Grønland i starten af 1970erne for at undervise den opvoksende generation af grønlændere i sprog og sport. Det var en spændende tid, fordi Grønland på dette tidspunkt var ved at omforme sin kultur og befolkning til den moderne tilværelse, som man i Vesten havde brugt hundredvis af år på at nå til – alt sammen i et tempo, som børnene og de unge ikke kunne følge med i, men som Jens gjorde sit for at gøre så tålelig som muligt gennem lærergerningen. Konsekvenserne af den drastiske udvikling ser vi i dag, og det er ét af de perspektiver som Kromann især har for øje.
Efter tiden i Grønland skiftede Kromann tavlekridtet ud med pensel og staffeli og uddannede sig til kunstmaler hos en række mentorer. Væk var den faste månedlige gage, jobsikkerheden og de opgaver, som han kendte så godt. Han kastede sig ud i et kunstnerisk eventyr og en mission efter devisen ”det er en fej mand, der kigger sig over skulderen og gør det samme som i går”. En devise, som i dag har givet ham anmelderros og medvirket til at gøre ham til en anerkendt abstrakt kunstmaler.

Nægter at sætte signatur på sine værker
Kromann har gjort en dyd ud af aldrig at sætte sin signatur på sine værker, fordi Utzon, som han siger ”jo heller ikke satte sin signatur i hjørnet på Operahuset i Sydney” – underforstået, at et kunstværk ifølge Kromann gerne skal kunne bære al værdien i sig selv og ikke tilskrives værdi per automatik, blot fordi kunstneren har forsynet det med sin signatur. Det har ført til visse kontroverser, ikke mindst da en norsk gallerist insisterede på at Jens forsynede et værk med sin signatur og efterfølgende afbrød samarbejde med Jens, da han afviste galleristen.
For nogle år siden bad Mærsk McKinney Møller ham om at male en række billeder til sin enorme flåde, så sømændene kunne få andet end bølger, containere og skumsprøjt at kigge på. Billederne hænger stadig på de mange Mærsk-skibe, som besejler de syv verdenshave med tusindvis af sømænd – og dermed er Jens én af de danske kunstnere, der på allerbogstaveligste vis er nået længst ud i verden med sin kunst.

Bor og arbejder i Spanien
I dag bor Kromann med sin kone Birte en del af årets måneder på en gammel nedlagt landbrugsejendom her i Spanien, hvor Kromann også har et atelier. Mange af hans værker har set dagens lys her – og netop lyset er lige så centralt for ham, som det var for Skagensmalerne: “Ligesom de oplevede særlige kvaliteter ved lyset i Danmarks nordligste by, har jeg set tilsvarende kvaliteter i det lys, der falder her i Spanien – og det er sammen med naturen i Grønland og Danmark, her jeg finder mine inspirationskilder”, sagde Jens Kromann, da han kiggede forbi La Danesa’s redaktion, inden turen gik til Danmark med den seneste produktion. Hele 29 malerier er det blevet til i denne omgang.
Man kan opleve nye værker fra Jens Kromanns hånd i Brøndsalen på Frederiksberg fra den 19. april 2011.