Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Der er mange, der lider af tandlægeskræk, men tandlæger kan i dag tilbyde hjælp og lindring til de patienter, der er bange. Tandlægeskræk kan skyldes en dårlig oplevelse hos en tandlæge, men der er faktisk mange, der slet ikke ved, hvorfor de er bange både før og under tandlægebesøget. Det, der er allersværest for en person med tandlægeskræk, er at tage kontakt til en tandlæge. Derfor er det vigtigt for os tandlæger, at patienten trives og føler sig tryg på klinikken. Her på Nordic Dental Centre gør vi alt for, at du skal komme din tandlægeskræk til livs.

Ekstrem tandlægeskræk
Det sker, at tandlægeskrækken er så stor, at personen ikke får den tandpleje, der er nødvendig. Skrækken kan være så alvorlig, at den også har indflydelse på andre ting i livet. I disse tilfælde er der tale om en tandlægefobi. Den mest almindelige årsag til tandlægeskræk er, at man har haft en dårlig oplevelse hos tandlægen som barn eller senere. Andre gange kan det være påvirkning fra familie eller venner, der er skyld i skrækken, men ofte findes der ingen forklaring, skrækken er der bare. Personer, der lider af denne skræk og derfor ikke har været til tandlægen i lang tid, ender tit i en ond cirkel, og tænder der har stort behov for et eftersyn.

Smerte og ubehag
Fornemmelse af smerte kan være forårsaget af frygt. En person, der er bange, kan opleve smerte, selvom personen er 100 % bedøvet. Men det er klart, at hvis man kan mindske frygten, så virker bedøvelsen meget bedre psykologisk set.
Hvis man har gennemgået en smertefuld behandling, kan det skabe tandlægeskræk fremover. Der skal ikke mange dårlige oplevelser til for at skabe frygt, men derimod skal der mange positive oplevelser til for at ændre patientens situation. Med den store fremgang der er sket og stadig sker inden for tandlægeverden, er der en ting, der er sikker i dag – det må ikke gøre ondt at gå til tandlægen.

Børn med tandlægeskræk
Det er ganske almindeligt, at børn er bange for at gå til tandlægen. Et tandlægebesøg indebærer mødet med mange fremmede ting, som barnet ikke er vant til. Hvis skrækken ikke skyldes tidligere dårlige oplevelser hos tandlægen, kan den skyldes, at forældrene lider af tandlægeskræk, og at det dermed smitter af på barnet. Omkring hvert tiende barn er bange, når de skal til tandlægen, og det gælder specielt mindre børn. Mange børn er så bange, at de nægter at gå til tandlægen eller begynder at vise symptomer på stress forud og under besøget.
Hvis man går regelmæssigt til tandlægen, føler barnet sig efterhånden tryg på klinikken. Hvis man samtidig sørger for at gøre besøget naturligt, samt at der afsættes ordentlig tid til barnet, kan frygten mindskes eller helt forsvinde. Som forælder må man aldrig true et barn med tandlægen, hvis barnet ikke vil børste tænde, da det kan skabe frygt hos barnet.
Derhjemme kan man forebygge karies ved at lære barnet at passe sine tænder ordentligt. Det er også vigtigt, at barnets forældre hjælper med tandbørstningen, indtil barnet er 10-12 år gammelt.

Hjælp til selvhjælp
Det er vigtigt, at du snakker med tandlægen om de alternativer, der findes. Narkose er et alternativ, men der findes også mere simple og mindre risikable alternativer så som behandling med medicin (afslappende medicin), intravenøs medicinering, afslapning, akupunktur mm. Det vigtigste er, at man som patient trives og føler sig tryg med tandlægen. Det er en god ide at fortælle tandlægen, inden det første besøg, hvordan man har det, når man skal til tandlægen, så parterne i fællesskab kan finde en optimal løsning. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt med narkose, når man først har fundet den rigtige tandlæge.

Kontakt os gerne for en konsultation, hvor vi fortæller dig, hvordan vi bedst kan hjælpe dig med at overkomme din frygt.

Velkommen til Nordic Dental Clinic.

Af tandlæge Christina Radics, Nordic Dental Centre

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa