Dansk kok med et krydret colombiansk liv

Kærlighed er et udefinerbart ord, men for colombianske Fanny Brandstrup var og er hendes nyligt afdøde mand, danske Poul Erik Brandstrup, hendes livs kærlighed. Selvom livet ikke altid var en dans på roser, holdt parret sammen til den bitre ende, hvor Poul Erik efter 5 års hård kamp mod tarmkræft endelig fik fred. Fanny Brandstrup, der er født og opvokset i Colombia, fortæller om sit liv med Poul Erik, og hvordan deres ægteskab og familieliv til trods for store kulturelle forskelle ikke kunne have været bedre, set fra Fannys synspunkt.
”Jeg havde aldrig forestillet mig at blive gift med en dansker,” fortæller Fanny, der oprindeligt hedder Francisca, men hun indrømmer, at hun altid har været fascineret af de udlændinge, der besøgte eller bosatte sig i Colombia. Min mor var ikke vild med ideen, og det var faktisk først kort tid inden mit bryllup med Poul Erik, at min mor indså, hvor stærk vores kærlighed var.
Jeg kan huske, som var det i går, hvordan jeg sammen med en veninde besøgte en af Bogotas mest berømte restauranter Yanuba. Min veninde kendte ejeren, der sad sammen med en lyshåret fyr. Jeg lagde mærke til ham, men han vækkede ikke rigtigt min interesse. Et par dage senere sagde min veninde til mig, at den lyshårede fyr var dansker, og at han gerne ville have mit telefonnummer, så vi kunne ses,” fortæller Fanny. Han ringede to gange, men jeg afslog ham begge gange. Det var først den tredje gang, jeg accepterede Poul Eriks invitation og gik ud med ham. Og det har jeg aldrig fortrudt,” erkender Fanny, der smiler over det faktum, at deres forhold forblev på venskabeligt basis i hele tre måneder. En af årsagerne var, at Poul Erik ikke talte spansk, og kommunikationen mellem de to var derfor begrænset. Men der gik ikke lang tid, før Poul Erik lærte det spanske sprog. ”Poul Erik havde et fantastisk sprogøre, og han kunne tale syv forskellige sprog, som han lærte på sine mange rejser rundt i verden,” forklarer Fanny.

Kok på restaurant i Colombia
Vi sidder i Fannys stue i hendes store villa i Pedregalejo ved Málaga. Overalt hvor man vender blikket, ser man billeder af Poul Erik, børnene Lina og Kay Boris, og andre familiemedlemmer af dansk og colombiansk herkomst, men derudover er stuen prydet med artefakter fra alverdens lande. ”Grunden til, at Poul Erik tog til Colombia, var, at han netop var blevet færdig med sin kokkeuddannelse i Danmark. En stillingsannonce om at blive manager for Colombias mest berømte restaurantkæde Yanuba, var for spændende til at afslå, og Poul Erik tog den lange rejse fra Danmark til Colombia,” fortæller Fanny og fortsætter: ”Poul Erik afsluttede sin uddannelse med højeste karakterer og kunne have fået job på adskillige prestigefyldte restauranter i Danmark, men i stedet valgte han at rejse tusindvis af kilometer til Colombia, hvor vi mødte hinanden. Vi havde kun kendt hinanden i 10 måneder, da vi blev gift. Brylluppet fandt sted i et lille hyggeligt kapel på landet. Da jeg var katolik og Poul Erik protestant var brylluppet en blanding af begge trosretninger. Vores liv i Colombia var skønt, specielt fordi vores kulturelle sammensætning betød, at vores omgangskreds var meget international. Poul Erik og jeg blev inviteret til mange fester med Colombias kendisser. Blandt de inviterede var Colombias præsident, den danske konsul i Colombia og Dronning Margrethe II (den gang Prinsesse Margrethe af Danmark).”

Danmark tur-retur
”I starten af 1970’er, da min søn var knap et år gammel besluttede vi at flytte til Danmark, hvor vi fik Lina. Livet i Danmark var anderledes, men jeg følte mig aldrig som en fremmed, selvom jeg ikke rigtigt lærte at tale sproget. Poul Erik fik job på et stort skib, og jeg så ham kun hvert halve år. Børnene og jeg savnede ham, og gensynsglæden, når han kom hjem på ferie, var helt fantastisk. Efter 4 år i Danmark flyttede børnene og jeg tilbage til de vante omgivelser i Colombia, hvor jeg følte mig mere hjemme,” smiler Fanny. Poul Erik arbejdede for Thor Rederi i næsten 20 år, og efterhånden som børnene blev ældre, inviterede Poul Erik dem og Fanny på besøg, når han var i havn. ”Jeg har været næsten i alle lande i verden, og det har været pragtfuldt at kunne dele disse rejser, forskellige kulturer og oplevelser med vores børn. Hver rejse havde en speciel betydning, især fordi vi sjældent så Poul Erik,” fortæller Fanny.
Fanny og børnene blev dog ikke i Colombia, men flyttede til Zaragoza i Spanien, hvor de boede i otte år. Grunden var, at Poul Erik var bange for, at der skulle ske noget med familien, da volden var begyndt at eskalere i Colombia. Samtidig skiftede Poul Erik job og begyndte at arbejde som køkkenchef på den amerikanske militærbase i Grønland, hvor han blev i næsten 20 år, indtil han for fem år siden fik konstateret kræft og måtte stoppe kun et år før, han skulle have været gået på pension. Fanny havde de sidste mange år boet på Costa del Sol, og det var her, at Fanny og Poul Erik tilbragte deres sidste fem år sammen.

Livet alene
Fanny føler sig efter Poul Eriks død meget ensom, specielt fordi hendes børn bor og arbejder på Mallorca. Hun overvejer at flytte dertil, men minderne i huset i Málaga holder hende tilbage. Dog tager hun ofte af sted for at besøge børnene, der nu begge er voksne og har deres eget liv. ”Det optimale for mig ville være, hvis jeg kunne dele mit hus med et dansk par. Her er masser af plads, alt for megen til én person, men jeg kan ikke bare forlade det hjem, jeg delte med Poul Erik de sidste fem år af hans liv.” Poul Erik var Fannys store kærlighed, og at se en person, man elsker, lide på grund af sygdom, er forfærdeligt. Men det til trods forsikrer Fanny, at hun ikke ville bytte sit liv for et andet. ”Vores liv har været som et eventyr, og jeg fortryder ingenting. Det har i det store hele været en dans på roser, men det kan selvfølgelig ikke undgås, at man af og til stikker sig på tornene. Heldigvis læger sårene, og livet fortsætter,” afslutter Fanny, mens hendes tanker driver bort til en tid, hvor Poul Erik stadig var ved hendes side.