Dansk teenager med fødderne plantet i spansk jord

Dansk teenager med fødderne plantet i spansk jord

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

alt

Når man taler om danskere på Costa del Sol, glemmer man ofte de mange unge mennesker, der udgør en stadig større del af den danske koloni. Mange af disse unge mennesker er ikke, som resten af os, kommet herned i en alder, hvor uddannelse og personlige værdier allerede har formet sig. De fleste unge danskere, der bor på Kysten, er kommet hertil som børn, og nogle er født her. De har gået i spansk skole, har spanske og danske venner og har derfor en helt anden kulturel baggrund end forældrene.

Udfordringer skaber udvikling
18-årige Frederikke Stryhn Andersen flyttede til Arenas Øst for Málaga som 10-årig sammen med sin familie. Selv om hun er meget ung, har hun oplevet en stor omvæltning i sit liv og været oppe imod udfordringer, som ikke mange andre unge mennesker på hendes alder har oplevet. Og det var heller ikke nemt, forsikrer Frederikke. Som kun 10-årig begyndte hun i en spansk skole uden at kunne tale sproget. Dog havde hun et par måneder før skoleåret startede fået en spansk veninde. Leg og kommunikation foregik med fingersprog, og Frederikkes integration i det spanske samfund begyndte langsomt.

“Jeg var ekstremt genert, da jeg kom hertil”, fortæller Frederikke. “Bare tanken om at skulle starte i en spansk skole, hvor jeg ikke kendte nogen og ikke kunne tale sproget, er det værste, jeg nogensinde har været ude for. Men skolens lærere var meget tålmodige og hjælpsomme, og overgangen fra at være udlænding til at være en del af klassen viste sig at ske uden de store forhindringer”, fortsætter Frederikke. Efterhånden som hendes spanskkundskaber blev bedre, fik hun et tættere forhold til sin spanske nabo, og de er i dag rigtig gode veninder. Samtidig begyndte Frederikkes vennekreds at omfatte flere spaniere, og hendes hverdag blev hurtig meget spansk.
Da tiden var kommet til at skulle vælge, hvilken vej hun skulle gå efter folkeskolen, var hun, som så mange andre unge mennesker, i vildrede. Hun valgte derfor en uddannelse som kontorassistent, hvor hun fik en god allround viden. Efter hun havde færdiggjort sin uddannelse, søgte Frederikke om en praktikplads hos Policía Nacional. Selvom der ikke var mange pladser, var Frederikke heldig og blev praktikant hos Policía Nacional. Hun startede i arkiveringsafdelingen sammen med en politimand. De ansatte og chefen opdagede dog hurtigt Frederikkes sprogkundskaber. Samtidig rygtedes det blandt udlændingene i området, at Frederikke talte både dansk og engelsk, og Frederikke blev med det samme flyttet til udlændingeafdelingen, hvor hun assisterede som tolk ved ansøgning af NIE-numre, residencia og andet.

Dansk familieliv i spansk kultur
Frederikkes integration gik forholdsvist nemt, men som mange andre udenlandske børn, der flytter til udlandet med sin familie, oplevede Frederikke hurtigt, hvordan hendes hverdagsliv blev en blanding af danske og spanske værdier, hvilket i dag har resulteret i, at Frederikke føler sig mere international end hun nogensinde havde forestillet sig. Dog har intet i Frederikkes liv nogensinde været helt almindeligt. Hun voksede op på en stor gård på Fyn, hvor hendes forældre havde haven og huset fyldt med alverdens dyr. “I haven levede lamaer, heste, kameler og dingoer side om side. Det eneste, der manglede for, at vores hjem var en zoologisk have, var en kiosk”, griner Frederikke. “Jeg har altid været meget tæt på dyr. Mine forældre har fortalt mig, at jeg som helt lille, når jeg var træt af at følge min far i hælene, lagde mig ind i et af burene og sov middagslur sammen med dyrene”, fortæller Frederikke.

alt

Det begyndte i Mijas
“I 1997 var jeg på ferie med mine forældre i Mijas, hvor vi forelskede os i Sydspanien. Mine forældre havde venner, der boede øst for Málaga, og vi tog beslutningen om at sætte gården på Fyn til salg og flytte hertil. Desværre betød det også et farvel til vores mange dyr, på nær mine to heste som vi tog med”, fortsætter Frederikke. “Det var specielt sjovt, da vi fór vild i en rundkørsel i Paris. Vi kørte rundt og rundt med hestetransporten flyvende efter os, og politiet i hælene”, smiler hun. Ikke at familien havde gjort noget ulovligt, men det er ikke almindeligt at se en hestetransport flyve rundt i Paris, hvilket var grunden til politiets interesse.
Der gik ikke lang tid, fra familien havde bosat i Arenas, før Frederikkes far igen begyndte at vise interesse for dyr. Denne gang købte han nogle aber til haven. “En af vores aber, Bongo, var helt vild med piger og flirtede helt vildt og ville altid dele sin mad med mig”, fortæller Frederikke. Desværre forbød de lokale myndigheder aberne i familiens have, og Frederikkes far kastede sig i stedet over dyrkning af orkideer, og er i dag lidt af en mester indenfor denne hobby.

Religion og traditioner
Selvom Frederikke har mange spanske venner, vil hun altid være dansk. Hun taler flydende spansk og tager i biografen med sine spanske venner, men udover den spanske side af Frederikkes liv er der et andet vigtigt aspekt, der spiller en stor rolle i hendes liv.
Frederikke og hendes familie er nemlig Jehovas Vidner i Torre del Mar. For Frederikke er det at være et Jehovas Vidne ganske almindeligt, og hun har her en stor kreds af skandinaviske venner. Hendes spanske venner respekterer Frederikke liv som Jehovas Vidne, men de har ofte svært ved at forstå, hvorfor Frederikke ikke kan komme med, når de holder fødselsdag, men som Frederikke forklarer, fejrer man som Jehovas Vidne hverken fødselsdage eller jul. I stedet mindes man Jesu død.
Frederikke er i øjeblikket single, og hun fortæller, at hun med tiden skal gifte sig med en mand, der også tilhører Jehovas Vidner, men det ser hun ikke som et problem. Hendes religion er nemlig en integreret del af hendes liv, og hun ser det mere som en livsform end som en religion. “Jeg har et ganske almindeligt liv med både danske og spanske venner. Jeg går i biografen, mødes med mine veninder til tøsesnak og passer og plejer mine heste” forklarer Frederikke, der under ingen omstændigheder er utilfreds med sit liv. “Hvis vi var blevet i Danmark, er jeg sikker på, at jeg stadig ville have været meget genert. Det at blive kastet ud i et miljø, hvor du hverken kan tale sproget eller kender den kultur og de mennesker, du er omgivet af, gør dig stærk. Jeg var nødt til at komme ud af min skal, og det er jeg glad for i dag, for det giver mig mulighed for at leve et fyldestgivende liv uden at være bange for udfordringer”, afslutter Frederikke.


Blå bog:
Navn: Frederikke Stryhn Andersen
Født: 15.11.1990
Uddannelse: Spansk folkeskole, Kontorassistent
Erhvervserfaring. Praktikophold ved Policía Nacional i Vélez-Málaga
Interesser: Hendes heste og hunde, biograf, tøsesnak og venner.


Af Louise Kathrine Pedersen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa