WWOOFere – en måned som økologisk gårdhjælp

Har du nogensinde ønsket at træde ind i et helt andet liv og prøve noget, du aldrig har gjort før? Så bør du overveje at blive en WWOOFer.

WWOOF (Worldwide Opportunities on Organic Farms) er en idealistisk bevægelse, der forbinder frivillige med økologiske landmænd. Målet er at fremme uddannelse og kulturel udveksling samt at udvikle et globalt fællesskab, der er forpligtet til økologisk og bæredygtig landbrugspraksis. I løbet af de sidste 50 år er bevægelsen vokset til hundredtusinder af deltagere, som tilbydes frivillige muligheder i 130 lande.

Lyder det fristende? Mange kunne nok tænke sig at tilbringe en måned på en vingård i Toscana – men hvad med en permakulturgård i Indien, en fårefarm i New Zealand, en tropisk frugtplantage i Mellemamerika eller et retrætecenter i Alperne?

Hvornår er man “for gammel”?

Vi blev bekendt med WWOOF gennem vores ven Enrique Ruiz, som har frivillige året rundt på sin økologiske vingård, Bodega La Fábrica de Hojalata. Da han ofte lægger videoer op af hjælperne, der hæver glassene i bodegaen, havde jeg måske et lidt romantiseret billede af, hvad gårdarbejde egentlig indebærer.

For at blive WWOOFer melder man sig ind i WWOOF-netværket i det land, hvor man ønsker at være frivillig. Mange steder fristede, men vi valgte Norge for at kombinere gårdarbejde med familiebesøg.

Det, der bekymrede os, var, at vi var betydeligt ældre end de fleste WWOOFere. Desuden er vi ikke ligefrem typiske “gårdtyper”. Min mand er en pensioneret integrativ onkolog, som voksede op i Mexico City, mens jeg er skribent og tilbringer mine dage foran computeren og sjældent bærer på andet end et ark papir.

Med andre ord var vi måske ikke helt ideelle til opgaven – selv om vi har en lille økologisk køkkenhave. Alligevel besluttede vi os for at prøve og sendte ansøgninger til fem forskellige steder: en bigård, en blomstergård, en flergenerationsgård, en gård ejet af et professorpar fra Universitetet i Oslo og en lille gård med en virtuel Noas Ark af forskellige dyr, hvor én af aktiviteterne var at gå tur med en ged. Hvem kan modstå sådan noget?

Til vores store overraskelse fik vi tre invitationer, herunder den sidstnævnte gård – hvor vi endte.

Mød bønderne

Efter at have taget bus og tog ankom vi til stationen, 11 km fra gården. Her blev vi hentet af en af søstrene, som ejer gården – kaldet Søstrene Hagen. Og sikke nogle imponerende søstre!

Gry er kok og driver både restaurant og cateringfirma (hun arrangerede to bryllupper hver weekend, mens vi var der), samtidig med at hun i sin knappe fritid blandt andet laver økologisk marmelade og saft.

Hendes søster, Ann-Marlen, har absolut ingen tid til overs. Hun er professionel landmand, begynder arbejdsdagen omkring klokken syv om morgenen og lægger først værktøjet fra sig omkring klokken elleve om aftenen. Sammen med deres 18-årige plejebarn træner hun også travheste.

Søstrene besluttede sig for at være en del af programmet, fordi de følte, at de havde meget viden om regenerativt landbrug. Gårdene skal leve op til det, som WWOOFing handler om: en udveksling, hvor hjælperne lærer praktisk økologisk landbrug og dyrehold.

”Vi har haft WWOOFere fra Californien til Madagaskar, så vi har venner over hele verden,” fortæller de.

Nogle unge bruger programmet til at rejse rundt, mens andre kommer tilbage år efter år. Mange kommer fra storbyer, og her kan de få hænderne direkte i jorden. Søstrene foretrækker, at hjælperne bliver mindst tre uger, da kortere ophold betyder, at al tiden går med oplæring. Men hjælpen er hårdt tiltrængt, og uden den ville projekterne på gården gå meget langsommere.

Ikke alle WWOOF-gårde passer for alle. Hos Søstrene Hagen passer de frivillige levende dyr. Som WWOOFere anbefaler de derfor, at man er åben, kan tænke selvstændigt og tage initiativ. ”Samtidig lærer vi også meget af vores WWOOFere. Programmet har virkelig udvidet vores horisont.”

Daglige pligter, udfordringer og glæder

Noget af det første, man lærer, er, at en landmands arbejde aldrig er færdigt. Der er altid et hegn, der skal repareres, båse, der skal rengøres, dyr, der skal fodres, eller noget, der skal plantes, luges, høstes eller tyndes ud. På gården – som har otte flotte heste, fire smukke sort-hvide køer, syv frække får, fire vilde smågrise, en pensioneret og forkælet vædder, to opmærksomhedssøgende geder, tre kalkuner, to ænder og en håndfuld kaniner og høns – føles dagen aldrig lang nok.

Som WWOOFer arbejder man omkring fem timer om dagen, fem dage om ugen, til gengæld for kost og logi – og al den viden om landbrug og dyrehold, man er villig til at tilegne sig.

Vores arbejdsdag begyndte klokken 08:00 og sluttede mellem klokken 16:00 og 17:00, efter at alle dyrene var bragt tilbage til deres stalde og bure. Den første time gik med at fodre og flytte dyr. Det betød at lukke køerne og kalkunerne ud – herunder patriarken, Al Capone, med hans karakteristiske halte venstre ben.

Min mand hentede friske grene til fårene og gederne og sørgede for, at hønsene havde, hvad de behøvede.

Imens lukkede jeg ænderne Andemor og Gudrun ud og fyldte deres badekar og fodrede kaninerne, før jeg bar vand ud på markerne, hvor vi senere flyttede grisene hen.

Alle måtte være på tæerne for at flytte fårene. Vi løb så hurtigt, vi kunne, for at sikre, at de kom gennem porten og ud på deres dagfold. Lambi, som måtte gå i snor, kunne lide at “spille død”, mens Pia klemte sig ind under armen på den af os, der havde trillebøren fyldt med hø og græs. De to sorte lam lykkedes det altid at slippe væk som små Houdini’er gennem endnu en åbning i hegnet, som vi senere måtte reparere. Det yngste lam var det mest højlydte, så jeg kaldte hende Lamborghini.

Og glemte jeg at nævne, at alt dette var gjort inden morgenpausen?

Resten af dagen varierede opgaverne alt efter, hvad der var brug for. Det kunne være rengøring af fårestalden, andehuset eller grisenes indhegning. Nogle dage lugede vi gulerødder eller porrer, plantede jordbær, tog kartofler op eller flyttede majs fra marken til drivhuset. Andre gange fik vi den glædelige opgave at plukke blåbær, tyttebær og kantareller i skoven.

Jeg må indrømme, at når arbejdsdagen var ovre, og aftensmaden var spist, havde vi kun kræfter til at lægge os i en af køjesengene og se Netflix på min computer, mens vi sammenlignede dagens skrammer og ømme muskler.

Mange lærdomme

Vores måned som WWOOFere fløj af sted, og til sidst følte vi os næsten som erfarne landmænd. Vi opdagede muskler, vi ikke vidste, vi havde. Jeg fik aldrig rigtig drejet mig til at bruge leen, men jeg kunne sagtens have deltaget i et verdensmesterskab i hø-kast. I starten endte alt høet på jorden (det, der ikke havnede i min bh, bukselinning eller sokker), men til sidst kunne jeg slynge en kæmpe favn hø med millimeterpræcision til sin destination – på trods af piskende regn og kraftig blæst. Og lad mig bare sige, at køer spiser en vanvittig mængde hø!

Gradvist faldt vi ind i en rutine – som aldrig er helt den samme, når man har med levende væsener at gøre. Når vi sad ude på marken og lugede og tog kartofler op, blev stilheden og den konstante aktivitet en form for bevægende meditation.

Vi blev meget glade for vores nye familie – både de firbenede og de tobenede. Vi kendte navnene og særpræget på hvert eneste dyr, især Per, den liderlige og temperamentsfulde gamle buk med spiralhorn. Vi lærte at sætte pris på hver eneste grøntsag, der dyrkes og trækkes op af jorden i hånden, og hvert dyr, der slagtes med omtanke. Men mest af alt lærte vi at have enorm respekt for alle økologiske landmænd. Det er et sandt passionsprojekt, som fortsætter hver vågne time, hver eneste dag.

Vi kom uden at vide noget – og rejste derfra beriget med viden og venner for livet. Og hvem ved – måske vender vi tilbage næste år.

Vil du blive WWOOFer?

Selvom min mand, som er 78 år, var den ældste hjælper, Søstrene Hagen havde haft til dato, havde de frivillige i alle aldre – fra teenagere til pensionister. Alle, der er sunde og raske, villige til at arbejde og åbne over for nye eventyr, kan blive WWOOFer.

Hvis du ønsker at være frivillig på en økologisk gård i Spanien, har WWOOF 317 registrerede værtsgårde – lige fra nogle uger på en svampefarm på Tenerife, en appelsinplantage i Valle de Lecrín, et selvforsynende yoga-retreat på Balearerne, en permakulturfarm, der laver kombucha i Albacete, et naturligt retreatcenter for LGBTQ+-besøgende i Galicien, en cava-vingård i Catalonien eller et hestereservat uden for Sevilla. Mulighederne er uendelige.

Hvis du har lyst til at prøve, så besøg den officielle WWOOF-hjemmeside (www.wwoof.net), vælg et land og begynd et nyt eventyr!