Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Han fik som 20-årig en uforglemmelig debut for Málaga CF den 21. november 2016 mod FC Barcelona på selveste Camp Nou i Barcelona. Som erstatning i 2. halvleg for den jævnaldrende Javier Ontiveros fra Marbella, som Málaga CF senere solgte til Villareal for 7.5 mio. euro. 

Jeg var der og blev ganske imponeret af dette Málaga-mandskab med yngre kræfter, der med ti mand mod slutningen efter en udvisning klarede 0-0 i dysten mod Messi og co. Málaga CFs dengang så legendariske keeper Kameni fra Cameroun præsterede den ene fantasi-redning efter den anden i målet.

Mens Ontiveros med det vanskelige sind og skarpe skud nu er lejet ud til Huesca – som Villarreal i La Liga – spiller 24-årige Luis Muñoz en helt afgørende rolle i den offensive del på midtbanen for Málaga CF i denne klubbens overraskende vellykkede sæsonen i 2. division på tærsklen til nye og bedre tider med en ny ejerkreds i sæsonen 2021-22.

Ved reaktionens deadline en af sit holds topscorer i en turnering, hvor bemærkelsesværdigt mange spillere har noteret sig for fuldtræffere – og hvor de fleste point er hentet på udebane. Uden tilskuere her i corona-sæsonen er Estadio La Rosaleda i Málaga ikke den fæstning, den var tidligere.

Kun topholdene i 2. division Mallorca, Espanyol og Almeria står noteret for flere point på fremmed græs end Málaga CF.

Klubber med lønbudgetter på mere end 30 mio. euro. Med ca. 3 mio. euro er Málaga CFs det laveste i divisionen.

Muñoz (th) jubler i en kamp med tilskuere mod Racing Santander før coronaen.

Tænkepause på 3 mdr.

Det tog da også Luis Muñoz lidt betænkningstid inden han den 1. oktober 2020 underskrev en kontrakt med sportsdirektør Manolo Gaspar nu gældende til 30. juni 2023. Hans tidligere udløb 30. juni samme år, så tre måneder til sammen med sin agent at vurdere om karrieren skulle fortsætte i trygge omgivelser i hans hjemby Málaga til lav løn eller en mere utryg et andet sted til en højere hyre.

La Liga-klubber bød sig også.

Men Muñoz havde ikke været særligt begejstret for en tilværelse væk fra hans hjemby Málaga som ved tidligere udlån til Lugo og Córdoba – om end de havde hærdet den unge spiller.

Nu siger han:

”Det er min hensigt at være Málaga-spiller i mange år. Derfor signerede jeg en ny kontrakt. Min agent ved det, sportsledelsen i klubben ved det, men i fodboldverdenen ved man jo aldrig med sikkerhed. Forhåbentlig vil jeg være her, når Málaga CF på ny spiller i La Liga”.

Luis Munoz jubler sammen med Yanis Rahmani i en kamp i denne sæson på Estadio La Rosaleda.

Opgivet af lægerne

Fodbolden ændrede totalt livet for Luis Muñoz, der som dreng fik at vide af lægerne, at han ikke kunne blive professionel.

”Jeg havde en rygskade som førsteårs ungdom”, fortæller han. ”Der var læger, der fortalte mig at jeg ikke ville komme mig. Den tanke kunne jeg ikke forlige mig med og fortsatte med at arbejde på træningsbanen. Og blev ved med at forbedre mig. Jeg er nu helt uden ubehag og smerter i ryggen.

Jeg takker Gud”.

Med et prisskilt på 1.5 mio. euro er Luis Muñoz den næsthøjest vurderede spiller i Málaga CF. På førstepladsen ligger Ramón Enriquez med 1.8 mio. Men salgspriserne er langt højere.


Vejen frem for Muñoz – til landshold

Født den 23. februar 1997 i Málaga.

Midtbanespiller med højden 1,80 meter.

Trøjenummer 8.

Ungdomstid:

2004 – 2007: 26. de Febrero, Málaga

2007 – 2008: Puerto Malagueño, Málaga

2008 – 2009: La Mosca, Málaga

2009 – 2010: 26. de Febrero, Málaga

2010 – 2016: Akademiet i Málaga CF

Seniorkarriere:

2015 – 2017: Málaga B – 57 kampe 5 mål

2016 – 2020: Málaga CF – 58 kampe 5 mål

2017 – 2018: Lugo (lejet) – 12 kampe 0 mål.

2018 – 2019: Cordoba (lejet) – 26 kampe 0 mål

Landshold:

2015: Spanien U 18 – 4 kampe 0 mål

2016: Spanien U 19 – 5 kampe 0 mål.


Málaga-resultater i 2. div. siden sidst

FC Cartagena – Málaga CF 1 – 1

Málaga CF – UD Almeria 0 – 3

CD Lugo – Málaga CF 0 – 1

Málaga CF – Albacete 2 – 0

UD Las Palmas – Málaga CF

Herefter lå Málaga CF nummer 9 med 7 point fra play off-kampe til La Liga.

Holdets målscorere:

Luis Muñoz og Yanis Rahmani, begge 5, Chavarria og Juande, begge 4, Ramon Enriquez, Jozabed, Caye Quintana og Joaquin, alle 2, Caleron, Escassi, Christian Rodriquez, Jairo og Lomban, alle 1,

På Ugens Hold i 2. division

Ramón Enriquez og Juande – begge 2 gange

Ivan Calero, Meijas og Lomban– alle 1 gang

Den 33-årige David Lomban kom efter at have været blevet machvinder i 1-0 sejren i Lugo som den femte Málaga-spiller i sæsonen på Ugens Hold. Han kom i 2018 til Málaga CF fra Eibar og stillede i Lugo op efter corona-karantæne. Han var i denne match anfører.

I karantæne

Caye Quintana 2 dage

Escassi 2 dage

Juande 2 dage

Pellicer (træner) 2 dage

Benkhemassa 1 dag

Joaquín 1 dag

Matos 1 dag

Rahmani – 1 dag

Chavarria – 1 dag


De sidste spillerunder i maj – med tilskuere?

Sergio Pellicer håber på tilskuere.

Første spillerunde i 2. division for sæsonen 2020-21 blev afviklet i weekenden 12./13. september 2020.  Den sidste spilles her i mai i weekenden den 29./30. Og Málaga-træner Sergio Pellicer håber, at nogle af dem  bliver med tilskuere på lægterne. Herfor skal de spanske sundhedsmyndigheder og det professionelle La Liga-forbund beslutte sig.

”Mange af vore spillere har ikke oplevet vore fantastiske fans på Estadio La Rosaleda. Det fortjener de”, siger Pellicer. ”Vi ønsker på ny at være sammen med dem til en god slutspurt i divisionen”.

Málaga CFs hjemmekampe i maj:

8./9. : Málaga CF – RCD Mallorca

19./20.: Málaga CF – Girona CF

29./30.: Málaga CF – CD Castellón.

Særdeles vanskelige modstandere.


Hæder til Málaga CF

Jose Maria Muñoz Jiminez er stolt af Málaga CF

Tyrefægterarenaen ved Malagueta var rammen om en helt speciel begivenhed den 26. april – provinsens dag. Diputación Provincial de Málaga overrakte her guldmedaljer til Málaga CF samt til Fundacion ”La Caixa” og Starlite-festivalen. Sundhedsarbejdere i Málaga-provinsen modtog endvidere æresbevisning for deres utrolige menneskelige og professionelle arbejde under corona-krisen.

Manden i spidsen for Málaga CF, den juridiske administrator advokat Jose Maria MuñozJiminez, udtaler:

”Ved flere lejligheder har jeg udtrykt, hvor stolt jeg er over det arbejde, der udføres i Málaga Club de Futbol. Denne pris anerkender det til fulde.

Og vi er glade for en øget støtte til klubben fra Málaga Business Club. Vi går en ny og positiv tid i møde”.


Norge fik klø på La Rosaleda

Det norske fodbold-landshold under ledelse af den tidligere FC København-træner Ståle Solbakken har været på besøg på Costa del Sol. Med udgangspunkt i træningslejren i Marbella blev det til to VM-kvalifikationskampe.

Først med en ventet 3-0 sejr over Gibraltar på klippeøen og herefter med overraskende klø på 0-3 til Tyrkiet på Estadio La Rosaleda i Málaga. Dette stadion fungerede som norsk hjemmebane, da Norge herunder coronaen ikke vil lukke udenlandske sportshold ind i landet.

Norge spiller i VM-kvalifikationsgruppe C med en midterplascering. Danmark i D, som holdet fører suverænt med tre sejre i tre kampe.

Af Morten Møller

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa