Det danske magasin i Spanien
SORT UHELD MED NYT BLOD

Sekou blev en fiasko for Málaga CF – han skulle være stjernen, men afløst af veteran.  Og så ny trænerfyring!

Adrian nu klar til at spille for Málaga CF sæsonen ud.

Sekou Gassama – kaldet Den Sorte Panter – var af sportsdirektør Manolo Gaspar udset til at blive den helt store stjerne for Málaga CF. Granvoksen med en veludviklet målnæse skulle han bringe sig selv i en position som topscorer og Málaga CF i oprykningsspillet til Spaniens fornemste fodboldrække, La Liga, hvor Málaga CF spillede for fire sæsoner siden.

Men det gik stik modsat!

Málaga CF har måttet kæmpe for ikke at blive degraderet til 3. division og Sekou, der kom småskadet til klubben på en et års lejeraftale fra Valladolid, løb ind i nye muskelskader og kom aldrig rigtig i form. Derfor kun få kampe med blot to scoringer.

Sort uheld for Den Sorte Panter.

Gaspar betragtede ved kontrakt-signingen med Sekou, der er af forældre fra Senegal født i Barcelona-forstaden Granollers, ham som et scoop for Málaga CF. Nu på sin 29 års fødselsdag den 6. maj kan han betragte sig selv som en fiasko.

Og sit hold i Málaga som dumpetruet.

Rusten veteran i front

Onsdag den 30. marts to dage før opgøret i Girona med Málaga CF placeret seks point fra nedrykning til 3. division tog ledelsen konsekvensen af Sekous svigt og skrev kontrakt til sæsonens udløb med den 34-årige veteran-forward Adrian, som spillede for Málaga på en lejeaftale i sæsonen 2008-09 og blev spansk mester med Atletico Madrid i 2014.

Han ankom efter en skadespause i La Liga-klubben Osasuna og kontraktudløb i den portugisiske storklub FC Porto. Og spiller for mindsteløn sæsonen ud. Sidste spillerunde er den 29. maj.

Han fik de sidst ti minutter på banen i Girona, men virkede noget rusten i 1 – 0-nederlaget. Senere med i flere afslutningsopgør.

Far, de fyrer dig

Og ved hjemkomsten til Málaga fra Catalonien, hvor Málaga CF-mandskabet spillede en af sæsonens bedste kampe, lå der en fyreseddel til den 45-åriger træner Natxo Gonzalez fra Vitoria i Baskerlandet. Han var tiltrådt i starten af februar som afløser for den 40-årige Jose Alberto fra Oviedo i Asturien.

Pablo Guede på sidelinjen på Estadio La Rosaleda i hans første kamp med det gode resultat 2-2 mod topholdet Valladolid.

Også fyret

Natxo Gonzalez havde blot opnået seks point af 30-mulige. Ligesom han ikke opnåede spillernes og fansenes fulde opbakning. Moralen på holdet flænsede og de store fanklubber af Málaga CF krævede et møde med spillerne – og fik det inden Girona-opgøret på trænings annekset  ved Estadio La Rosaleda. Uden deltagelse af Gonzalez, hvis søn i en telefonsamtale med sin far havde sagt:

”Far de fyrer dig!

Kald til Argentina

Og det gjorde ledelsen i Málaga CF med sportsdirektør Manolo Gaspar og den juridiske administrator af klubben, advokat Jose Maria Munoz, i spidsen.

Gaspar med ansvar for to fejlslagne træner-ansættelser – og Sekous!!

Han havde taget telefonen og ringet til Argentina og sikret sig, at den tidligere Málaga-spille (1997 – 1999) Pablo Guede var klar. En rutineret herre med trænerjob i syv klubber i Sydamerika samt et i Saudi Arabien – og med et brændende

ønske om at komme til at stå i spidsen for Málaga CF en dag.

Hans første træningsseance med det kriseramte Málaga-hold var den 5. april. Hans kontrakt løber til juni 2023.

Forhåbningerne til ham, der som aktiv boltrede sig som forward, er store.


Om Guede

Fulde navn: Pablo Adrian Guede Barriero.

Født: 12. november 1974 I Buenos Aires, Argentina.

Aktiv karriere:

1993 – 1995 Deportivo Espanol, Argentina – 35 kampe – 11 mål

1995 – 1996 Nuevo Chicago, Argentina – 36 kampe – 15 mål

1996 -1997 Deoirtivo Espanol, Argentina – 32 kampe – 2 mål

1997 Xerez, Spanien – 5 kampe – 0 mål

1997 – 1999: Málaga CF, Spanien – 39 kampe – 6 mål

1999 – 2001: Elche, Spanien – 17 kampe – 1 mål

2001 – 2002: Poli Ejedo, Spanien – 30 kampe – 4 mål

2002: Motril, Spanien – 11 kampe – 1 mål

2002 – 2003: Jaen, Spanien – 21 kampe – 10 mål

2002 – 2006: Melilla, Spanien – 99 kampe – 26 mål-

Træner karriere:

2012 – 2013: El Palo, Málaga, Spanien

2013 – 2014: Nuevo Chicago, Argentina

2014 – 2015: Palestino, Chile

2016: San Lorenzo, Argentina

2016 -2018: Colo-Colo, Chile

2018 – 2019: Al-Ahli, Saudi Arabien

2019 – 2020: Morewlia, Mexico

2020 – 2021: Tijuana, Mexico

2021 – 2022: Necaxa, Mexico


Om Adrian

Fulde navn:

Adrian Lopez Alvarez.

Født den 8. januar 1988 i Teverga i Asturien, Spanien.

Højde og vægt:

183 cm/74 kg.

Spilleposition:

Forward.

Karriere:

2005 – 2006 Oviedo – 30 kampe – 4 mål

2006 – 2011 Deportivo La Coruna – 92 kampe – 13 mål

2008 Alaves (udlejet) – 10 kampe – 3 mål

2008 – 2009 Málaga CF (udlejet: – 28 kampe – 3 mål

2011 – 2014 Atletico Madrid – 90 kampe – 11 mål

2014 FC Porto, Portugal – 14 kampe – 0 mål

2015 – 2017 Villarreal (udlejet) – 31 kampe – 6 mål

2017 – 2018 Deportivo La Coruna (udlejet) – 24 kampe – 7 mål

2019 – 2021 Osasuna (udlejet) – 43 kampe – 3 mål

U-landskampe for Spanien (U17, 19, 20, 21 og 23):

33 med 17 mål

A-landskampe:

19 med 9 mål


Málagas gyldne, fortabte søn afløst – og på vej væk fra kongeklubben Real Madrid

Isco – fra Málaga CF til Real Madrid, men hvad nu?

Málaga CFs største navn gennem tiderne, den nu 29-årige advokatsøn Isco med det borgerlige navn Francisco Ramon Alarcon Juarez, er i det lille og fornemme felt af spanske spillere kåret som ”The Golden Boy” blevet efterfulgt af kæmpetalentet Pedri fra FC Barcelona. Den fornemme titel står det italienske medie Tuttosport for at tildele spillere under 21 år.

Isco fik den overrakte på Estadio La Rosaleda i 2012 i forbindelse med en af Málaga CFs succesfulde opgør i den uforglemmelige Champions League-sæson 2012-13. Herefter blev han solgt for 30 mio. euro til kongeklubben Real Madrid, hvor det er blevet til 239 kampe med 37 scoringer, men uden succes de seneste sæsoner. Han skal væk til juni. Tyrkiske Fenerbache har vist interesse for Isco. Málaga CF har desværre nok ikke råd.

På landsholdsfronten er Isco, der er født i Benalmadena, noteret for 38 A og 67 U-landskampe. Efter få kampe for Valencia i La Liga tørnede han ud for Málaga CF fra 2011 til 13 med 14 scoringer i 69 opgør.

Pedri er født på Tenerife med fodboldopdragelse i Las Palmas med nu som 19-årig 18 U og 10 A-landskampe for Spanien. Og med knap 50 starter for FC Barcelona i La Liga.

De Gyldne Drenge gennem tiderne:

2003: Van der Vaart, Holland. Han bor nu i Esbjerg.

2004: Rooney, England.

2005: Messi, Argentina.

2006: Cesc, Spanien.

2007: Agûero, Argentina.

2008: Anderson, Brasilien.

2009: Pato, Brasilien.

2010: Balotelli, Italien.

2011: Gôtze, Tyskland.

2012: Isco, Spanien.

2013: Pogba, Frankrig.

2014: Sterling, England.

2015: Martial, Frankrig.

2016: Renato, Portugal.

2017: Mbappe, Frankrig.

2018: De Ligt, Holland.

2019: Joâo Felix, Portugal.

2020: Haaland, Norge.

2021: Pedri, Spanien

Pedri – de nye stjerne i Spanien

VM-kampe på ny på La Rosaleda

Estadio La Rosaleda i Málaga er på ny inde i billedet som arena for kampe om verdensmesterskabet i fodbold.

Vi taler nu om slutrunde-kampe i 2030, hvor Portugal og Spanien fælles står for værtskabet.

Det kræver dog en udvidelse af tilskuerkapaciteten fra 30.000 til 40.000 tilskuere – en opgave de ansvarlige myndigheder allerede er ved at kigge på. Det er verdensforbundet FIFAs regulativer, der kræver en kapacitet på 40.000 bl.a. med rigelig plads til pressen og officials.

La Rosaleda dannede sidst rammen om VM-kampe i 1982, hvor det blev til tre opgør her.

Málaga-stadionet er bygget i 1941 og gennemgik en større renovering fra 2001-2006, hvor alle pladser blev siddepladser. Hvad der kom Málaga CF til glæde i den fantastiske Champions League-sæson 2012-13.

Men allerede i år skal Estadio La Rosaleda danne rammen om en landskamp. Det spanske fodboldforbund har besluttet at lægge opgøret i Nations League mellem Spanien og Tjekkiet her.

Det er berammet til den 12. juni.


Pellicer fyret efter blot tre måneder

Den tidligere Málaga CF-træner Sergio Pellicer, 48 år, holdt blot i tre måneder i en af de absolutte bundklubber i 2. division, Fuenlabrada i Madrid. Så blev han fyret af den ledelse, der også afsatte Oltra i december 2021. Pellicer gjorde det prisværdigt i Málaga CF i to sæsoner under komplicerede forhold såvel økonomisk og sportsligt, men sagde nej til at fortsætte i klubben i denne sæson. Han vat kørt træt.

Pellicer fik kort tid i Madrid

Siden sidst

Resultater

Málaga CF – Huesca 0 – 2

Girona – Málaga CF 1 – 0

Málaga CF – Valladolid 2 – 2

Leganes – Málaga CF

Málaga CF – Eibar

Herefter lå Málaga CF nummer 18  2. division.

Målscorere

Brandon 8

Paulino 4

Luis Munoz 2

Genaro 2

Peybernes 2

Roberto 2

Sekou 2

Antonin 2

Ramon 1

Juande 1

Vadillo 1

I karantæne

Escassi 4, Genaro og Brandon 2 og Jozabed og Haitam 1 spilledag.

Skadede:

Luis Munoz, midtbanespiller

Juande – central forsvarsspiller

På Ugens Hold i 2. division

Dani Martin (målmand), Paulino, Luis Munoz, Gomez og Brandon.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.