Ojén – Andalusiens skjulte perle

Omkring 10 km. nordøst for Marbella finder man den idylliske hvide landsby Ojén. Omgivet af bjerge på alle sider ligger byen godt i ly for vejr og vind, men nyder alligevel samme klima som kystbyerne. Med sine omkring 3.000 indbyggere oser byen af ægte spansk landhygge. De smalle gader er så stejle, at adrenalinen stiger, for hvert skridt man tager, og ligegyldigt hvilken gade man vælger, er den fuld af blomstrende urtepotter, store kummer med træer, slyngplanter der klatrer op ad de snehvide mure, mens grene tynget af citroner, vindruer, passionsfrugter og farverige blomsterklaser sender en parfumeret duft ud i byens fjerneste krog.

Et stolt snapseeventyr

Selvom Ojén for mange er ukendt, har byen utroligt meget at byde på. Byen kan bl.a. prale af at være producent af en kryddersnaps, der opnåede en så enorm popularitet, at den blev kendt langt ud over Spaniens grænser. Og selvom de fleste ikke anede, hvor byen lå, kendte alle til snapsen.

Snapsedynastiet tog sin begyndelse i 1830, hvor Andrés Morales Guido fra Ronda besluttede at etablere en snapsefabrik i Ojén. Hemmeligheden bag den berømte snaps var, at der kun anvendtes vindruer og specielle krydderurter fra Ojén til fremstillingen, hvilket gav den eftertragtede smag. Snapsefabrikken fortsatte sin produktion indtil 1920, men da den sidste Morales slægtning afgik ved døden i 1930, blev snapseproduktionen også indstillet. Der var nemlig ikke andre, der var blevet sat ind i snapsens hemmelige opskrift. Fra 1931–37 blev fabrikken foreningslokale for fagforeningen C.N.F. Derefter blev den til biograf, kaffebar og teater, hvori de mest berømte flamencodansere optrådte. I 1960erne fandt man nogle autentiske flasker med den oprindelige snaps. Indholdet blev analyseret, og man forsøgte igen at puste liv i den populære snaps, men forgæves. Smagen blev aldrig helt den samme, og efter kun nogle få års produktion lukkede fabrikken. I 1970 åbnede man et diskotek i den gamle fabrik, men i 1997 besluttede Ojén kommune at restaurere bygningen og åbnede et vinmuseum.

Kaffen introduceres

Af alle de romantiske rejseskribenter, der besøgte Málaga provinsen i det 18. århundrede, var Francis Carter sammen med Richard Ford, Theophile Gautier og H.C. Andersen de mest kendte. Carter kom til Gibraltar år 1776 og skrev i sin rejsebog om den anstrengende tur, han havde haft på de ufarbare veje mellem Marbella og Ojén. Skønt der kun var cirka 10 kilometer, tog det mange timer at vandre ad de små bjergveje til den lille by. Alle slags frugttræer dækkede landskabet, og især vindruernes mange farver og de utallige vandfald, der strømmede ned ad bjergsiderne, betog ham. Da han nåede frem trængte han til lidt at styrke sig på. Han fandt en lille beværtning og fik anvist et bord. Der blev serveret gedemælk i rene lerkopper samt vindruer og en bunke figener, der skinnede om kap med den klare sol. Det undrede ham, at der ikke blev budt på hverken te eller kaffe, for huset bugnede af alle andre varer. Men Francis Carter trængte til kaffe, og tog en stor pose frem, forærede den til ejeren, og fortalte, hvordan den skulle tilberedes, og snart nød alle den skønne duft og gode smag af kaffe. Beboerne i Ojén var så begejstrede for kaffen, at Francis Carter fortalte dem, hvordan de kunne få kaffen sendt frem til Ojén, og snart duftede hele Málaga provinsen af denne gode velsmagende kaffe.

El Refugio de Juanar

Man finder Refugio de Juanar på vejen fra Ojén mod Monda. Fra hovedvejen føres man ad en idyllisk bjergvej med dybe grønne skråninger og mørke silhuetter af utallige bjergtoppe frem til hotellet Refugio de Juanar. Det blev bygget i det 18. århundrede som et jagtpalæ af Marquis de Larios, Málagas kendte forretningsgeni, der havde jagt som hobby og ønskede at samle sine fornemme gæster i et af provinsens smukkeste og bedste jagtområder. Kong Alfonso XIII var en af de trofaste jægere, der naturligvis også var gæst i de efterfølgende celebre jagtfester. I 1965 blev det gamle jagtpalæ købt af turistministeriet og fik en omfattende restaurering og blev udnævnt til Parador Nacional. Men i 1984 overtog kooperative arbejdere fra Ojén hotellet. Refugio de Juanar er i dag et udmærket hotel med en god restaurant, og i sommerperioden nydes livet på den dejlige terrasse samt i haven ved poolen. Fra hotellet fører flere vandreture ind i naturskoven. Gennem krogede olivenplantager, pinje- og kastanjeskove når man frem til en gammel gård tidligere brugt som herberg. En af længerne er nu restaureret til vandrehjem, og foran den i skyggen af enorme gamle kastanjetræer er installeret træborde og bænke, der inviterer til et hvil og en eventuelt medbragt picnic. Det er en oplevelse at komme dertil en søndag om efteråret, for da vrimler det med spanske familier, der er travlt optaget af at samle kastanjer. Herfra går en næsten usynlig sti ned til et lille vandløb og videre til en indhegning, hvori et rådyr-reservat er oprettet. Går man uden om indhegningen gennem olivenplantagen, forsvinder stien i en tropisk jungle af efeu og skovvækst, der får en til at føle sig i en hel anden verden. Pludseligt går stien stejlt opad, alt det grønne forsvinder, og lidt forpustet bydes man på en fantastisk panoramaudsigt over bjergene. Lidt længere fremme møder man El Mirador. Her fra kan man se dalen dybt nede, hvor byen Istán ligger gemt, og i horisonten ænser man kysten med det azurblå hav. Her i skoven findes to slags orkideer, Olososa og Avejera, samt flere endemiske planter. Kongeørnen og store rovfugle kredser over bjergene, og om natten glider den flotte ugle ”el Buho Real” lydløst gennem mørket.

Lidt historie

Arkæologiske fund gjort i Cueva de Pecho Grande fortæller, at Ojén først var beboet af ingen ringere end Neandertalmennesket. Senere hen i romertiden var hele kysten, Ojén og omegn beboet af folk, der dyrkede jorden og avlede kvæg. De første nedskrevne linjer om Ojén findes i ”Crónica de las hazañas de los Emires de Córdoba”.  Ifølge kronikken indledte emiren Abderraman fra Córdoba en krig mod de rebeller, der sluttede sig til oprørslederen Omar Ben Hafsuns revolution mod det mauriske styre i Córdoba. Den sidste batalje mellem Abderraman og Omar foregik ved Ojén og medførte Omars død. Abderraman overtog styret og Omar Ben Haafsuns kirke blev i år 921 omdannet til moské. I 1485 kapitulerede maurerne, og Ojén gik ind i den kristne moderne verden. I den tid sendte Ojén produkter som rosiner, tørrede frugter, mandler, silke og honning til Marbella, der eksporterede det videre til Afrika. I år 1492 overtog de kristne Andalusien, og Ojén kom under Marbellas retsinstitution. For at undgå at ”mauerne” skulle samarbejde med de berbere og pirater, der konstant kom ind til kysten, forbød de kristne konger dem at blive langs kysten, og derfor flyttede mange op til Ojén. Resultatet var, at kun 4 ud af 114 indbyggere var kristne. I 1505 beordrede ærkebiskoppen i Sevilla Diego de Deza en kristen kirke bygget. Skatterne steg, så det var umuligt at betale dem, og det endte med et oprør i 1568. Alle maurerne i Ojén flygtede med deres familier ud i bjergene efter at have dræbt de kristne beboere, sat ild til alle husene og høsten. Felipe II gav efterfølgende enemagten til Duque de Medina de Sidonia samt til Duque de Arces over hele Serranía de Ronda og alle dens byer, udelukkende for at afslutte krigen mod ”mauerne”. Men i år 1570 forsvandt de sidste ganske stille i nattens mulm og mørke efter at have betalt en ganske pæn sum penge til de berbiske pirater, der transporterede dem til Afrika. Derefter blev Ojén beboet af tilflyttere, der alle var kristne. I Andalusien fortsatte problemerne med ”mauerne”, indtil de totalt blev udvist af landet.

Det moderne Ojén

På trods af sin dybt forankrede historie er Ojén ikke fanget i fortiden. Byen har udviklet sig ved at blande traditionel spansk arkitektur med moderne faciliteter for både dens beboere og det stigende antal besøgende. Chicke boutiques, hyggelige caféer og gourmetrestauranter ligger på dens gader og giver en dejlig modsætning mellem det gamle og det nye. For musikelskere er den årlige Ojeando Festival en magnet. Denne musikbegivenhed tiltrækker bands og kunstnere fra hele Spanien og omdanner byen til et pulserende centrum for melodier, beats og rytmer. Ojéns kulturelle kalender er præget af livlige fiestas, traditionelle fejringer og musikfestivaler. En af byens mest forventede begivenheder er “Fiesta de la Castaña” eller Kastanjefestivalen, som fejrer kastanjehøsten med musik, dans og selvfølgelig ristede kastanjer.

Kørselsvejledning

Man kommer til Ojén ved at køre mod Marbella ad N-340. Når man kommer til Marbella, er der indikeret frakørsel til Ojén. Vejen til Ojén er exceptionel god, og det anbefales at stoppe lige før indkørslen til byen ved El Mirador, hvor man kan få et godt blik af Ojén by og det omkringliggende landskab.