Det danske magasin i Spanien
Mojo Estates: Spaniens bedste ejendomsmægler løfter taget på Costa del Sol

Mojo Estates: Spaniens bedste ejendomsmægler løfter taget på Costa del Sol

Kort overblik – Mojo Estates på Costa del Sol, Spanien

  • Dansk-ejede Mojo Estates har hovedkontor i Mijas på Costa del Sol mellem Málaga og Marbella i Spanien.
  • Bureauet er kåret til Spaniens bedste ejendomsmægler og specialiserer sig i kystboliger på Costa del Sol.
  • House of Mojo dækker nøgleområder som Benalmádena, Mijas, Marbella og Estepona med fuld-service ejendomsløsninger.
  • Internationalt team hjælper udenlandske købere med at investere, købe feriebolig og eje bolig på Costa del Sol.

Mojo Estates, med base mellem Málaga og Marbella på Costa del Sol, har officielt fået titlen som Spaniens bedste ejendomsmægler. Den danskejede virksomhed, grundlagt af Mette og Per Mønsted samt Jacob Johansen, modtog prisen ved International Property Awards i London – en hæder, der cementerer Mojo`s position som en af de mest innovative og troværdige aktører på det sydspanske ejendomsmarked.

Mojo Estates har i dag 55 medarbejdere i Centro Idea. Det har udviklet sig til et internationalt og velkonsolideret team.

Fra sociale medier til spansk ejendomssucces

Da Per Mønsted og Jacob Johansen for syv år siden lancerede Mojo Estates, satte de sig for at ændre ejendomsbranchen på Costa del Sol. Dengang var der over 2.000 mæglere i regionen, og de fleste lignede hinanden. De to danskere ville vise, at det kunne gøres anderledes – med gennemsigtighed, service og personlighed.

 ”Vi syntes, branchen havde dårligt uddannede mæglere og et meget lavt serviceniveau. Det besluttede vi os for at ændre,” fortæller Jacob Johansen, der sammen med Per hurtigt blev kendt for deres professionelle og kreative boligpræsentationer på sociale medier. Deres filmiske boligvideoer og åbne stil skabte en ny standard for, hvordan ejendomshandel kunne kommunikeres på Costa del Sol.

Per Mønsted: ”Vi er lysår fra et boligboom. Der skal ske noget meget drastisk i den store verden, for at udviklingen på boligmarkedet ændrer sig. Alt bliver dyrere i de kommende år – både boligerne og leveomkostningerne”

Alt under ét tag – House of Mojo samler Solkystens eksperter

Det, der begyndte som et klassisk ejendomsmæglerfirma, er i dag vokset til et komplet økosystem af specialiserede selskaber og afdelinger under navnet House of Mojo. Hovedkvarteret i Mijas fungerer som nervecenter for alt fra ejendomshandel til udlejning, investering, rådgivning og design. House of Mojo dækker hele området mellem Benalmádena, Mijas, Marbella og Estepona – et geografisk bælte, hvor efterspørgslen på kvalitetsboliger fortsat stiger.

De seks søjler i House of Mojo udgør kernen i forretningen:

  1. Mojo Estates, selskabet der startede det hele, står for klassisk ejendomshandel med køb og salg af boliger til både lokale og internationale kunder.
  2. Mojo Rentals udlejer ferieboliger på Costa del Sol og anvender algoritmestyrede dynamiske priser og AI-optimerede gæsteservice 24 timer i døgnet.
  3. Mojo Cleaning håndterer økologisk rengøring med faste ansatte der giver tryghed, eget vaskeri og fokus på kvalitet og bæredygtighed.
  4. Mojo Sharing tilbyder deleboliger med reelt ejerskab på 1/8 af luksusvillaer og lejligheder, skræddersyet til internationale kunder, der ønsker fleksibilitet og frihed. Hvis der er behov, tilbyder Mojo selv 80% finansiering til deres Sharing ejere.
  5. Mojo Capitals udvikler ejendomme gennem opkøb, renovering og design staging med fokus på maksimalt investeringsafkast (ROI) på over 10%.
  6. Mojo Exclusive fungerer som master broker og forbinder nye ejendomsprojekter med udviklere, mæglere og investorer langs hele Solkysten.

De interne afdelinger giver House of Mojo sin unikke styrke:

  • Legal-afdelingen laver due diligence reporter og rådgiver kunder i forbindelse med boligkøb og spansk lovgivning, så alt foregår trygt og korrekt før, under og efter en handel.
  • Finance-afdelingen hjælper med boliglån, selskabsstiftelse, bogholderi samt skattebetalinger og selvangivelser, både for private købere og professionelle investorer.
  • Architect & Design Studio står for kreativt boligdesign, renovering og visuel branding af ejendomme samt fullservice møbelpakker.
  • Property Maintenance tager sig af vedligeholdelse, reparationer og service med egne håndværkere til alle Mojo`s boligejere
  • Media-afdelingen håndterer foto, video og digital storytelling, der præsenterer hver bolig med international klasse.
  • Sammen udgør de et samlet hus af eksperter, som kan dække alle aspekter af boliglivet på Costa del Sol – fra første idé til køb, afkast på investering, vedligeholdelse, administration og salg.

Fra idé til international anerkendelse

Prisen som Spaniens bedste ejendomsmægler 2025-26 blev overrakt til Per og Mette Mønsted samt Jacob Johansen i London. Bag udmærkelsen står en international jury, der vurderer ejendomsmæglere ud fra service, innovation og bidrag til branchen. ”Inderst inde vidste vi godt, at vi gjorde det godt – men ikke så godt,” siger Per Mønsted med et smil. ”Vores koncept med alt under ét tag har vist sig at være lige præcis det, som boligkøberne på Costa del Sol mangler.”

Et internationalt team i hjertet af Solkysten

I dag beskæftiger House of Mojo 55 medarbejdere fra mere end ti forskellige nationer. De mange kulturer og kompetencer skaber en dynamisk arbejdsplads, hvor innovation og faglighed går hånd i hånd. ”Nogle af vores kollegaer er vendt tilbage efter at have prøvet noget andet – det ser jeg som et godt tegn,” siger Jacob Johansen. ”Når folk anbefaler Mojo som arbejdsplads, ved vi, at vi gør noget rigtigt.”

Jacob Johansen: ”Der er masser af fremtid og nye eksklusive boligprojekter er på vej. Solkystens udfordringer går på at få forbedret infrastrukturen samt at få bygget boliger til den brede lokale befolkning.”

Costa del Sol går en ny storhedstid i møde

Ifølge Mojo-grundlæggerne er Costa del Sol på vej ind i en ny æra. Udvidelsen af Málaga Lufthavn, der øger passagerkapaciteten til 36 millioner om året, og de mange investeringer i infrastruktur vil løfte hele regionen til et nyt niveau. ”Málaga bliver Europas Californien,” mener Per Mønsted. ”Vi ser et massivt pres på luksusmarkedet, samtidig med at manglen på prisvenlige boliger til lokale stiger. Politikerne bliver nødt til at tage ansvar og sikre, at der bygges flere boliger, som den lokale befolkning rent faktisk har råd til. Det er to forskellige verdener, men begge har brug for professionalisme og langsigtet planlægning – og det er præcis dér, Mojo er stærkest.”

Tre priser på tre måneder

I løbet af efteråret har House of Mojo modtaget tre forskellige internationale hædersbevisninger, der understreger virksomhedens position på det spanske ejendomsmarked:
1. Prisen som Spaniens bedste mægler af kystboliger.
2. En placering i Top100 over verdens bedste ejendomsmæglere.
3. Den prestigefyldte International European Award som Spaniens bedste ejendomsmægler.

Et løfte til fremtidens boligkøbere

Hos Mojo er missionen enkel: at gøre det lettere, tryggere og mere gennemsigtigt at købe og eje bolig i Spanien. Uanset om det gælder en feriebolig, en investering eller en delebolig, guider Mojo kunderne fra første visning til nøgleoverdragelse, vedligeholdelse og udlejning. ”Vi sælger ikke bare boliger,” siger Jacob Johansen. ”Vi sælger livsstil og et kvalitetsliv på Costa del Sol.”

Om House of Mojo

Lokation: Centro Idea, Mijas, Costa del Sol, Spanien
Grundlagt: 2018 af Mette og Per Mønsted samt Jacob Johansen
Medarbejdere: 55
Services: Ejendomshandel, Ferieboligudlejning, Deleboliger, Kapitalfonde, Rengøring og Vaskeri, Juridisk rådgivning, Realkreditformidling, Selskabsstiftelse, Bogholderi, Skatteindberetning, Master Broker, Arkitekt & Design Studio, Ejendomsvedligeholdelse
Sprog: Dansk, Engelsk, Svensk, Norsk, Tysk, Spansk, Ungarsk, Fransk, Flamsk, Polsk, Arabisk
Website: www.houseofmojo.es

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.