Et glas eller to for sundheden

Vindrikning har været en del af menneskelige sociale, kulturelle og religiøse ritualer siden tidernes morgen. I middelalderen mente man, at munkene i klostrene levede længere på grund af deres regelmæssige, men moderate vinforbrug. I dag har vi videnskabeligt bevis for, at disse antagelser har en vis sandhed i sig. Men er det sundt at drikke et glas vin om dagen for at “rense blodkarrene”, hvilket var den glade nyhed, som forskerne bragte os i 1990’erne? Her er, hvad nogle af sundhedsrapporterne fra det seneste år siger om at drikke vin – på godt og ondt.

Det er en sikker antagelse, at de fleste af os elsker vin. Vin er unægtelig en kæmpe forretning, der bliver stadig mere populær verden over. Der eksporteres rekordhøje 111,6 MHL (MHL = million hektoliter = million 100-liter) vin. Ifølge den internationale vinorganisation OIV forbruger USA den største mængde vin på verdensplan, efterfulgt af Frankrig, Italien, Tyskland, England og Spanien. Når det kommer til, hvilket land der drikker mest vin per person, er portugiserne de største vindrikkere med hele 51,9 liter vin per person om året. Spanierne er ret langt efter deres naboer med kun 26,1 liter vin per person om året, hvilket blandt andet kan skyldes, at spanierne også drikker meget øl og andre former for alkohol.

Sundhedsrisici

Ifølge Medical News Today øger det at drikke vin risikoen for at udvikle 40 forskellige former for kræft, men samtidig er menneskene i dagens samfund udsat for en meget højere risiko for kræft blot ved at leve vores dagligdag. Beruset i moderate mængder har vin en minimal sundhedsrisiko sammenlignet med andre aktiviteter, vi laver til daglig, såsom at gå ud i byen til fods, rejse med offentlig transport eller køre bil eller spise bestemte fødevarer. Vinforbrug skal derfor ses i en social og økonomisk sammenhæng, hvor man accepterer en vis risiko for, at man kan dø eller få en alvorlig sygdom på grund af det liv, man vælger at leve.

Alkoholforbrug er også forbundet med kortsigtede og langsigtede sundhedsrisici såsom trafikulykker, vold, risikofyldt seksuel adfærd, forhøjet blodtryk, fedme, slagtilfælde, kræft, leversygdomme, depression, selvmord, ulykker og alkoholisme.

Godt for hjertet?

Især rødvin er blevet undersøgt i dybden (både på flaske og i laboratoriet) for at finde dens mulige sundhedsmæssige fordele. Den amerikanske hjerteforeningens forskning konkluderer, at personer, der drikker moderat med vin til måltiderne, har en lavere risiko for at udvikle type 2-diabetes, mens det modsatte sker for dem, der drikker øl eller andre typer alkohol.

Præsidenten for den amerikanske kardiologiforening (SIAC), Adrián Baranchuck, fastholder, at vin er godt for helbredet – i begrænsede mængder. Han anbefaler højst 10 og 12 glas om ugen med to vinfri dage i midten. Kardiologen oplyser, at indtagelse af små mængder vin kan have en positiv effekt på hjertet: øget blodcirkulation, nedsat kolesteroltal, reduktion af glukoseniveauet, forbedret blodviskositet og begrænsning af koagulation og blodpropper. På den anden side, hvis man overdriver forbruget, minder Baranchuck om, at de positive faktorer bliver vendt til negative, fordi de kan øge risikoen for blandt andet hjerteanfald og slagtilfælde.

Kønsfordeling

Det har længe været sagt, at kvinder skal drikke mindre end mænd, men er det rigtigt, og i så fald hvorfor? En nylig undersøgelse foretaget af Science Direct rejser spørgsmålet om alkoholforbrug og køn. Undersøgelsen peger på, at den traditionelle konklusion om, at kvinder bør drikke mindre end halvdelen af ​​det anbefalede maksimale forbrug for mænd, er baseret på ideer, fordomme og stereotyper fra årtiers gamle kardiologiske guider. Undersøgelsen fandt en mangel på eksperimentel og epidemiologisk evidens for at konkludere, at kvinder burde have reduceret dagligt alkoholforbrug sammenlignet med mænd, og siger, at yderligere undersøgelser er nødvendige for at afgøre, om der er kønsspecifikke forskelle i forbrændingen af ​​alkohol og dets betydning på hjerte- og karsystem.

Når det er sagt, er der ikke længere nogen tvivl om, at alkohol og graviditet ikke må kombineres, og at den enkeltes kropsvægt kan påvirke forbrændingen af ​​alkohol.

Billig eller dyr vin?

Er der forskel på dyre og billige vine i sundhedssammenhæng? Udover personlige præferencer og smagsforskelle fra den ene vin til den anden, er det fra et lægeligt synspunkt det samme, om man drikker en karton eller den dyreste årgangsvin, mener kardiologerne.

Ikke desto mindre er spørgsmålet så bredt, at et almindeligt ja eller nej-svar ikke er nok. Kort sagt er svaret “normalt”. Som med andre produkter kan du finde dyre årgangsvine, der skuffer og overkommelige vine, der overvælder, mens kvaliteten af ​​prisvenlige vine er bedre end nogensinde.

Prisen på vin afhænger blandt andet af druetype og opbevaringstid, men kan også variere på grund af dyrkningens type (økologisk/biodynamisk), naturlig gæring og andre specielle processer. Det siges generelt, at yngre vine (som generelt er billigere) er sundere, fordi de indeholder flere polyfenoler. Men andre teorier siger, at ældre og dyrere vine er sundere, fordi koncentrationen af ​​antioxidanter og andre gavnlige enzymer er mere koncentreret. Vine, der har brugt længere tid på egetræsfade, har en højere koncentration af garvesyre, som også siges at være sundt.

Så billigt, dyrt eller lige imellem? Ved at investere i vintyper som Crianza, Reserva, Gran Reserva og Premium eller bedre, købe fra lokale vinproducenter, har du i hvert fald større chance for, at vinen har været lagret på fade og ikke kun i kæmpe stålfade, som de yngre og billigere vine ofte er ‘modnet’.

Hvid eller rød?

Det er en almindelig misforståelse, at rødvin er lavet af røde og blå druer, mens hvidvin er lavet af grønne druer. Forskellen på rød- og hvidvin er, at rødvinen gæres med drueskallerne, mens hvidvin ikke er det. Hvidvin kan også laves på røde druer, og kaldes så ’blanc de noirs’. Druer indeholder kraftige antioxidanter i form af resveratrol, og det meste af resveratrol i druer findes i skind og frø. Derfor indeholder rødvin mere resveratrol end hvidvin (alkoholfri rødvin indeholder også resveratrol). Rødvin har også blandt andet mere kalium, magnesium, jern, vitamin B2 og niacin end hvidvine.

Ifølge en nylig forskningsrapport kan hvidvin også være gavnlig. Antioxidantindholdet i hvidvin er omtrent det samme som i olivenolie eller avocado, og kan være gavnligt for hudens elasticitet og celleproduktion. Hvidvin har også færre kalorier end rødvin, og dens indhold af carbolsyre kan hjælpe med at forhindre hukommelsestab og endda Alzheimers. Derudover er mineralerne i hvidvin gode for knoglerne og kan mindske risikoen for knogleskørhed. Til gengæld har hvidvin en høj syre og kan slide på tandemalje. Tørre hvidvine er generelt sundere end de søde.

Sundhedsdebatten om vin vil fortsætte. Vinens effekt på vores helbred er som et tveægget sværd på grund af dens evne til at slå hårdt i alle retninger. Vin kan være meget skadeligt eller have gode sundhedsmæssige fordele, alt afhængig af hvad, hvor meget og delvist, når man drikker.

“Et glas vin er en unik oplevelse for alle fem sanser.”

Adrián Baranchuck, kardiolog

(Kilder: Medical News Today, El País, Side 12, OIV, Science, Medical Xpress, Decanter, Science Direct og Step to Health)