DANESA
PLUS+
I januar 2019 ankom den danske landsholdsholdspiller, Martin Braithwaite, til Spanien og La Liga-klubben C.D. Leganés på et halvårligt lån fra den engelske fodboldklub Middlesbrough. Det er nu et år siden.
Den spanske klub var i fare for nedrykning, og Martin havde haft et frustrerende efterår i England, hvor han ikke havde gjort meget væsen af sig.
Måske netop derfor prydede historien om hans lejeophold ikke forsiderne hjemme i Danmark. Hvem havde også regnet med, at der ikke skulle gå mere end et par uger, før Martin scorede mod to af de største fodboldhold på kloden? Målene mod Real Madrid og Barcelona sendte ham direkte på forsiderne af de spanske sportsaviser. Resten er historie. Martin Braithwaite var stærkt involveret i at sikre Leganés’ overlevelse i La Liga, og forårets præstationer betød, at Leganés i sommeren 2019 købte ham fri fra hans miserable tilværelse i Middlesbrough og gav ham en 4-årig kontrakt.
Det har været et turbulent år for Martin. Ikke blot som fodboldspiller, men også som privatperson. La Danesas udsendte sportsjournalister, Paulo og Mathias, er rejst til Leganés for at tale med landsholdsangriberen om hans dynamiske liv som både fodboldspiller, familiefar og dansker i Spanien.
Der hersker en afdæmpet stemning over C.D. Leganés’ træningsanlæg. Den bredde, nyklippede plæne står da også tom – holder selv professionelle fodboldspillere i Spanien siesta?
“Velkommen. I er ventet,” siger portvogteren til vores overraskelse, og beder os vente, mens han foretager et opkald. “Vores pressechef kommer og henter jer,” fortæller han med et nik.
Her troede vi, at vi ville blive modtaget med største ligegyldighed – vi er ikke de første til at interviewe en fodboldspiller, og denne dag skummer det også med journalister fra Spaniens største mediehuse. Men de har fanget, at vi er danske, og personalet virker glade for, at vi vil fortælle Martins historie. Det er tydeligt at mærke, at Martin Braithwaite har en speciel betydning for Leganés, som gjorde ham til klubbens næstdyreste indkøb i deres 91 år lange historie. Den lille forstadsklub er ikke er vant til at spise kirsebær med fodboldens elite.
Vi bliver vist ind i presserummet, hvor vi gør klar til interviewet.
“Hej”, lyder det pludseligt på dansk.
Der står han. Og os der havde forventet, at dørene ville springe op med fyrværkeri og trompet.
Men nej, Martin Braithwaite er faktisk også et menneske.
Vi beder ham sætte sig, og det gør han med et smørret smil, tydeligt afslappet efter endt træning og frokost med holdkammeraterne, og åbner med en erklæring om nyforelskelse:
“Spanien er fantastisk – et af de bedste lande, jeg har besøgt. Vejret er kanon, noget helt andet end hvad man er vokset op med i Danmark, og det giver bare en anden livsglæde,” fortæller Martin med et bredt smil. “Nu er det blevet hverdag hernede, og vi, mine børn og min hustru, har det godt”.
Som fodboldspiller var år 2019 en turbulent tid. Mange skift. Meget usikkerhed. Men i privatlivet blev sommeren et udtryk for det stik modsatte: En beslutning om forpligtelse, at tage stilling og bekræfte – med Gud som vidne.
Martin Braithwaite blev gift. Og modsat mange superstjernebryllupper var brylluppet meget intimt iscenesat kun i selskab med nære venner og familie − selv præsten var en bekendt fra børnenes skole i Madrid.
Martin har siden sin første tid som professionel i Esbjerg været bosat 6 år i udlandet. Han mødte sin hustru, Anne-Laure Louis, da han spillede for franske Toulouse, hvor de også fik deres søn Romeo. Siden har den dygtige journalist og modedesigner samt børnene været ved Martins side, mens hans karriere tog ham fra Frankrig til England og nu til Spanien. En landevandring, der også har sat aftryk på familien.
Vi har et multikulturelt hjem, hvilket kan ses på mange måder. Derhjemme taler vi både engelsk og fransk, men børnene har også lært dansk, og jeg selv forstår næsten alt på spansk. Vi prøver at tage det bedste med fra hver kultur, når vi rejser og sammensætte det på vores egen måde. For eksempel spiser vi sent aftensmad, som man gør hernede, men vi har stadig dansk eftermiddagssnacktid,” udtaler Martin med et grin.
Nomadetilværelsen har givet 28-årige Martin mange kulturelle facetter at spille på, men udlandseventyret har også sine konsekvenser.
“Det føles lidt specielt, at man har givet slip på hverdagen i Danmark,” siger Martin resolut. Stilheden er sigende. Nostalgien flimrer i blikket. “Man kommer hjem og siger, fed ny sang, og vennerne svarer, at den er år gammel. De små ting. Men det hårdeste er at ofre familietid. Ikke at være der ved fødselsdage,” fortsætter Martin i en øm tone.
Men Martin trives nu med den omskiftelige tilværelse. Han er dog også opmærksom på, at han ikke længere blot skal tage vare på sig selv.
“Når man har en familie, så skal man jo også tænke på, hvad man udsætter dem for. Børnene kan finde det svært at flytte fra hus og skifte skole hele tiden. Særligt de sidste to år har vi været meget på farten, men jeg tager hatten af for mine børn: De har håndteret det fantastisk. Men det er stadig ikke det, jeg ønsker for dem, og derfor har det været vigtigt for mig at finde et sted nu, hvor vi kunne slå os ned,” fortæller Martin og læner sig frem i stolen.
Martin Braithwaite er dansker med caribiske rødder. Rødder, der gennem hans opvækst i Esbjerg har været med til at præge ham med livsfilosofier om ikke at fylde hverdagen med for mange planer og gøremål, men blot at lade lysten drive værket. Dette værdisæt kan dog være svært foreneligt med et liv som professionel fodboldspiller, hvor skræddersyede dagsprogrammer og disciplin er hverdagskost, og hvor Martin tilmed skal agere i den ansvarsfulde rolle som familiefar. “Jeg prøver stadig at holde fast i de caribiske værdier, og jeg føler, at det er den samme Martin, der sidder her i dag. Men fodboldlivet har ændret min caribiske attitude med årene, og det er også en Martin, der lige pludselig har fået børn og hustru. Der er meget, der skal planlægges, balanceres, og en masse kompromisser, der skal indgås,” udtaler Martin afklaret.
Martins internationale fodboldkarriere har, foruden en omskiftelig tilværelse, også afgivet, at Martin er blevet et kendt ansigt i medierne. Men kendisdelen af fodboldtilværelsen er ikke noget, der betyder noget for ham.
“Jeg går ikke op i, at jeg er blevet kendt. Faktisk prøver jeg mest at holde mig væk fra medierne,” siger Martin bestemt.
Selvom de spanske aviser hyldede Martins præsentationer tilbage i foråret 2019, har det ikke altid været lutter positiv presseomtale for Martin igennem hans karriere.
I kølvandet på Martin Braithwaites ophold hos Middlesbrough blev Martin hængt ud i medierne af sin tidligere træner, Tony Pulis, for at være respektløs, og han blev blandt andet kaldt en slange af de engelske fans på de sociale medier. Han griner, da vi spørger ind til hændelsen. Kritikken praller af på hans stærke psyke. Men er hans hustru og børns psyke lige så stærkt rustet?
“Min familie kan godt blive påvirket af denne slags. Hvis min mor og far for eksempel læser noget om deres søn, som de ikke kan genkende, prøver vi at snakke om det. Men det vigtigste er, at de ikke kan genkende det,” udtaler en eftertænksom Martin.
Som for mange kan vekslingen mellem arbejdet og privatlivet være en balance på et knivsæg, og vi fornemmer, at dette også er sagen for Martin. Fodboldspilleren trumfer nogle gange familiefaren.
“Jeg tager ikke mit personlige liv med ind på grønsværen. Men det er svært nogle gange at efterlade indtrykkene fra fodboldbanen, når jeg tager hjem. Min hustru kan godt mærke, hvis jeg har haft en dårlig træning, eller hvis vi har tabt. I den periode vi har her nu, hvor Leganés ligger til nedrykning, har hun godt kunne mærke, at jeg ikke har været alt for glad,” fortæller Martin selvransagende.
Selvom balancen kan tippe i fodboldlivets favør, prøver Martin at kombinere de elementer fra hver side, som han værdsætter højest. Børn og træning. Ambitioner. Familiefar og fodboldspiller.
“Børnene er med til hjemmetræning. Jeg har en personlig træner, som tit er hjemme hos os, og så får børnene lov at træne med – på deres egne præmisser. Jeg bliver nødt til at træne hårdt, hvis jeg skal opnå noget i min karriere. Men jeg forsøger at sammensætte omstændighederne på en god måde, så det ikke går udover familien,” siger Martin.
Vi sidder og tygger på Martins ord. Prøver at sætte os ind i hans situation. Han virker bevidst om dilemmaerne. Reflekteret om valgene.
Flid og hårdt arbejde har ført Martin langt i hans karriere. Men det er ikke kun fødderne, han har arbejdet med.
“At være fodboldspiller er mere end blot at sparke en bold omkring. Det er et arbejde, der kræver stor mental styrke. Jeg er en person, som tænker meget på at udvikle mig − også min mentalitet. Jeg læser mange bøger, der hjælper mig med refleksion og positivitet. Man kan ikke styre alt, hvad der kommer til at ske, men jeg vælger at have den tro, at lige meget hvad der sker, så bliver det sindssygt fedt. I livet er det altid bedre at have sådan en tilgang,” udtaler Martin og giver os det efterhånden ikoniske skæve smil.
Martin lever af sine fødder, men bruger hovedet i alt, han foretager sig. Det er sigende, at hans yndlingsbøger er selvhjælpslitteratur, der behandler emner som neurovidenskab, meditation, biokemi og meget mere. Han er mere end en fodboldspiller og fodbold er mere end rappe fødder.
Hans børn siger tit “far er altid positiv!”, og da vi spørger Martin, hvad han ville arbejde med, hvis ikke som fodboldspiller, svarer han, at der aldrig var et alternativ: “Mit mindset har altid været indstillet på fodbolden, og jeg har kun haft én retning”. Men efter at vi presser citronen, svarer han: “Noget med coaching.”
Dette er blot et par af de svar, Martin giver os, da vi stiller ham 10 skæve spørgsmål om livet på og udenfor banen. 10 straffespark om man vil.
Navn: Martin Christensen Braithwaite.
Født: 5. juni 1991 i Esbjerg.
Klubber: Esbjerg (2009-13), Toulouse (2013-17), Middlesbrough (2017-19), Bordeaux (2018), Leganés (2019-).
Hustru: Anne-Laure Louis (gift i sommer på Ibiza).
Børn: Romeo Lion. Anne-Laure, har to børn fra et tidligere forhold.
Fars risret.
Reggae.
Den caribiske.
Ibiza, for der blev jeg gift i sommer.
Det mål som jeg scorede med hælen for Esbjerg mod OB.
Verdens bedste far? Nej, de siger ofte: “Far er altid positiv”. Jeg prøver at fortælle dem, at har man en drøm, skal man gå efter den. Med hårdt arbejde, kan de opnå alt de drømmer om.
Joe Dispenza − Breaking the Habit of Being Yourself.
VM (i Rusland 2018). Det var en drengedrøm, der gik i opfyldelse.
Zlatan Ibrahimović. Han gjorde, hvad der passede ham i kampene mellem Paris og Toulouse.
Cristiano Ronaldo. Jeg vil gerne forstå, hvad han tænker og lære af ham. Jeg kan se på den måde, han arbejder på, at vi er lidt ens. Han arbejder hårdt med sin krop, men også med psyken. Hans mentalitet er enormt inspirerende.
– Det danske magasin i Spanien
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001
