I denne måned ser vi nærmere på softwaren Skype . Hvad er det? Hvordan gør man og hvad kan det bruges til?
Lidt Skype-historie
Skype – er et eBay selskab med hovedkvarter i Luxembourg (med flere kontorer placeret overalt i verden). Det hele begyndte i 2003, og blev grundlagt af Niklas Zennström (svensk) og Janus Friis (dansk).
Siden den første version af programmet kom på market, er Skype-samfundet vokset og vokset, og der tilbydes nu en bred vifte af funktioner og tjenester, som anvendes i forbindelse med programmet. I løbet af de sidste fem år har Skype vokset fra et lille program, som meget få mennesker kendte til, til et meget nyttigt program med masser af funktioner, som millioner af mennesker over hele verden bruger hver dag.
Hvad er Skype egentlig for noget?
Skype er et online kommunikationsværktøj, som kan bruges til at tale med hvem som helst overalt i verden. Du kan bruge det som et chat-program eller som en traditionel telefon (med en speciel Skype-telefon, eller med headset). Det virker endda også til video-opkald. Når du ringer til andre Skype-medlemmer er det helt gratis. Opkald til og fra mobiltelefoner eller fastnettelefoner bliver afregnet efter en minuttakst, medmindre du betaler et månedligt gebyr. Der er nu planer om at lave et abonnement på ubegrænset, international taletid.
Hvad kan Skype ellers?
SkypeIn: Dette program giver mennesker, der bruger fastnettelefoner mulighed for at nå frem til en Skype-bruger på hans eller hendes computer via et almindelig telefonnummer. SkypeIn telefonnumre er tilgængelige i de fleste europæiske lande.
Videokonference: Denne funktion blev introduceret i 2006 og giver brugerne mulighed for at holde videokonference med f.eks. familie eller forretningsforbindelser.
SkypeOut: Dette er den nyeste funktion, som er til rådighed for Skype-brugere og som giver mulighed for at foretage internationale opkald fra Skype-programmet eller nyere mobiltelefoner til SkypeOut takst.
SkypeMobile: I april 2008 lancerede Skype deres nye SkypeMobile, som er forenelig med omkring 50 forskellige telefoner. Listen over kompatible telefoner fortsætter med at vokse, efterhånden som programmering og teknologi synkroniserer med hinanden.
SkypeSMS: Du har også mulighed for at sende SMS via Skype til en eller flere brugere. Dette er også en af de nyere funktioner i Skype. Det er dog ikke en gratis tjeneste, da det kræver, at der står penge på din Skypekonto. Se mere omkring priser på Skypes hjemmeside – www.skype.com
Lidt til den erfarne bruger
Vi har fundet et lille smart hjælpeprogram, idet vi ofte hører folk klage over, at de ikke kan slette chat / video-historikken for en enkelt kontaktperson. Der er lavet et lille smart program, som kan hjælpe dig med at gøre det. Du kan finde det ved at følge nedenstående link:
http://primoz.init.si/other/setup.msi
Du kan naturligvis også vælge at slette hele din historik for alle brugere på én gang. Det kan du gøre således:
– Log ind på din Skype
– Gå til Funktioner, Indstillinger og Chatinstillinger
– Her klikker du på Slet oversigt, som medfører, at hele din historik bliver slettet.
Venlig hilsen
Kim & Rune
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001