14.000 ellevilde Málaga-fans tog imod Ruud van Nistelrooy på La Rosaleda stadion.
Men stjernenavne på holdet forventer Málaga CF et rekordsalg på 26.000 sæsonkort på La Rosaleda
En ældre herre med slidte fodboldben kom til byen, og straks stimlede 14.000 mennesker sammen en juni-aften på La Rosaleda stadion i Málaga for at hylde ham. Hollænderen Ruud van Nistelrooy havde gennemført det med spænding imødesete lægetjek med bravour, så den mest berømte spiller i Málaga gennem tiderne kunne præsenteres for fansene.
Disse styrtede ved starten på salget af sæsonkort på ny til La Rosaleda stadion for at sikre sig plads, når Málaga CF med ”VanGol” i spidsen nedkæmper konkurrenterne i La Liga. Der forventes et rekordsalg på 26.000. At man var spændte på undersøgelserne hos lægestaben i Málaga skyldes, at hollænderen, der den 1. juli, fyldte 35 år, har været en del skadesplaget i længere perioder i såvel Manchester United som i Real Madrid. Ligesom det hollandske landshold ikke har kunnet bruge ham fuldt ud.
Spillepauser har også skyldtes, at han har haft kontroverser såvel med træner Alex Ferguson i Manchester som med den hollandske landsholdsboss van Basten.
En lidt sart måltyv, hvorfor Málaga CF da også blot har skrevet en 1-årig kontrakt med ham.
Holder bentøjet? – er nok det største spørgsmål. Af flere omgange klarede den amerikanske specialist Richard Steadman operationer for Van Nistelrooy i hans højre knæ på klinik i USA. Hans seneste klubophold før Málaga CF blev Hamburg SV med danske Fransk Arnesen som ny sportsdirektør. Her havde han udtryk utilfredshed over, at tyskerne på et tidspunkt sidste sæson ikke ville leje ham ud til hans tidligere klub, Real Madrid, da Kongeklubben ramtes af angrebsskader.
Ruud van Nistelrooy arriverede til Málaga på fri transfer.
Velgørenheds-par
Ruud van Nistelrooy blev i juli 2004 gift med Leontien Slaats og de har børnene Moa Anette og Liam.
Begge ægtefæller er stærk involveret i velgørenhedsarbejde i organisatioen SOS Children’s Village. Van Nistelrooy udnævntes i september 2001 til verdensfodboldforbundet FIFAs repræsentant i organisationen.
I november 2009 stod ægteparret Van Nistelrooy bag et kalendersalg i Madrid til fordel for SOS Children’s Villages.
Nu står Ruuds opgave igen på mål.
For Málaga CF, hvor status ellers er:
– Den argentiske centerforsvarer Demichelis, tidligere Bayern Munchen, har fået forlænget sin lejekontrakt til en to-årig kontrakt. Pris 3 mio. euro.
– Den argentinske forward Buonanotte skal nu møde op i Málaga CF efter i januar er være købt af River Plate for tre år for 4,5. mio. euro.
– Afløseren for danske Patrick Mtiliga på venstre back bliver den 25-årige tidligere spanske U-landsholdsspiller Nacho Monreal fra Osasuna i Pamplona på en fem-årig kontrat. Pris 6 mio. euro. De unge talenter Recio, Portillo og Juanmi, sidstenævnte U-landsholspiller, har Málaga CF sikret sig frem til 2015. Købsoption på dem alle tre er 15 mio. euro.
– Kontraktudløb eller ophævelse af kontrakt i klubben:
Arnau, Patrick Mtiliga, Asenjo, Quincy og Manolo.
– Til afsættelse: Sandro Silva, Galatto, Fernado, Manu Torres, Rosario Helder og Malagueño.
Mange millioner vil rulle i juli og august, før de 100 er brugt.
VanGol
Fulde navn: Rutgerus Johannes Martinus van Nistelrooi – i daglige tale Ruud van Nistelrooy.
Fødselsdato: 1. juli 1976.
Fødested: Oss, North Brabant, Holland
Højde: 1,88 meter.
Spilleposition: Forward.
Seniorkarriere:
1993-1997: Den Bosch, Holland: 69 kampe med 17 mål.
1997 – 1998: Heerenveen, Holland: 31 kampe med 13 mål.
1998-2001: PSV Eindhoven, Holland: 67 kampe med 62 mål
2001- 2006: Manchester United, England: 150 kampe med 95 mål.
2006 – 2010: Real Madrid, Spanien: 68 kampe med 46 mål.
2010-2011: Hamburg SV, Tyskland: 35 kampe med 12 mål.
2011-2012: Málaga CF, Spanien.
Han har spillet 70 landskampe for Holland med 35 scoringer.
– Topscorer i den hollandske Æresdivision i 1998-99 og 99-2000
– Årets spiller i Holland i 1999 og 2000
– Månedens spiller i den engelske Premiere League december 2001, februar 2000 og april 2003.
– Kårets som Champions Leagues bedste forward i 2001-2002.
– Barclaycards Årets spiller i 2002.
– Sir Matt Busby Årets spiller i 2001- 2002 og 2002-2003
– Champion League topscorer i 2001-2002, 2002-2003 og 2004-2005.
– Premier League månedens mål march 2003.
– UEFA Cup årets forward 2002-2003.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001